Støt os
Artikler
Temaudgivelser
Podcasts
Organisationer er gået sammen om at lave en underskriftindsamling mod personforfølgelsen af talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen. De forsøger at lægge pres på de danske medier, der, ifølge organisationerne, kører en systematisk hetz mod Bwalya og fordrejer den nødvendige samtale om racisme.
FN og Institut for menneskerettigheder bakker op om retssager mod ghettoloven, som de mener er racistisk. Nu er de første svar i retssagerne om landets almene boligområder kommet.
Frihedsberøvede i Ellebæk vil ikke fremover få bedre muligheder for kontakt med omverdenen. Det til trods for at stedets forbud mod blandt andet egne telefoner og internet er uacceptabelt, ifølge Europarådets torturkomité.
Hverken sommer eller corona har fået ghettopakken til at forsvinde. Beboerne i Mjølnerparken anlagde før sommeren en retsag mod Boligministeriet, og mens vi venter på svar, kan du her møde seks beboere, der fortæller hvad de elsker ved Mjølnerparken, og hvorfor de ikke vil flyttes ud af deres hjem.
Algoritmer og dataovervågning bryder med fundamentale retfærdighedsprincipper og kan ende med at blive undergravende for demokratiet, hvis vi fortsat lukker øjnene for udviklingen, mener forfatter til bogen Digital Totalitarisme, Mads Vestergaard. Ifølge ham kan afstanden til Kina hurtigt blive mindre, end vi tror.
Uden adgang til information, sundhedsvæsen eller økonomisk understøttelse, står nigerianske sexarbejdere i en særdeles prekær situation under coronakrisen. Night Light Café opfordrer til, at vi starter en samtale om, hvordan vi skal omfavne dem, der står uden for samfundet – særligt i en krisetid som denne.
Coronapandemien skræmmer beboerne i landets udrejsecentre, der nu mere end nogensinde føler, at de bor i et fængsel. Måske kan situationen lære os andre noget om udrejsecentrene, hvor frygt og isolation er en fast del af livet, håber beboer på udrejsecenter Sjælsmark.
De nye forhold under coronakrisen kan være svære at affinde sig med. Især når coken holder én vågen i flere dage og kan give psykoser, når man får angst af at være alene, og når en reduceret indkomst kan resultere i voldtægt. Sådan er hverdagen for kvinderne på værestedet Reden i København. Men kvinderne mestrer opgaven og tager ansvar for fællesskabet, fortæller Redens leder.
Udsatte lejere, der ikke kan betale deres husleje som følger af corona-krisen, får ikke støtte til et midlertidigt husleje-stop af Lejernes Landsorganisation, LLO. En gruppe aktivister opfordrer derfor selv til husleje-strejke i solidaritet med dem, der er allerhårdest ramt.
Arbejder du hjemmefra under coronakrisen? Vidste du så, at din chef kan overvåge dine zoom-møder? Eller at Slack har adgang til flere af dine beskeder end du selv har?
Med statsgarantier og nulstilling af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer vil regeringen motivere bankerne til at låne flere penge til virksomhederne. Men at stramme bankernes greb om virksomhederne og lade banksektoren profitere på krisen gavner ikke økonomien. Derfor bør staten skabe pengene selv.
Boligminister Kaare Dybvad Bek har flere gange udtalt, at det, der får ghetto-områdernes beboere i arbejde, er ghettoplanen. Boligministeriet erkender dog, at der ikke er belæg for ministerens udtalelse.
Forældede og kritisable tal afgør, hvorvidt et boligområde er en ghetto, og påtvinger i yderste tilfælde områderne at sælge eller nedrive boliger. Det får foreninger og bestyrelser til at rette kritik mod ghettolistens datagrundlag. Respons ser nærmere på tallene.
Efter kritik i medierne har den almene boligforening Bo-Vita vedtaget at afsætte i alt 210.000 kr. til medierådgivning fra PR-bureauet Ulvemann & Børsting. Pengene skal hentes fra et budget, som er sat af til renoveringer, og som er betalt af Landsbyggefonden. Bestyrelsesformand Jan Hyttel ønsker ikke at kommentere sagen.
I forbindelse med ‘ghettopakken’ skal 260 boliger sælges i Mjølnerparken. På papiret har mange beboere ret til at få tilbudt en erstatningsbolig i Mjølnerparken. Alligevel forsøger Bo-Vita at presse beboerne ud fra området med fejlagtig og misvisende information.
I Frankrig er udvidelsen af lufthavnen i landets næststørste by blevet bremset for klimaet. I Danmark er derimod det lovforberedende arbejde til udvidelsen af Kastrup Lufthavn i fuld gang. Dette er historien om, hvordan lufthavnsudvidelser i Europa bliver stoppet, og om hvorvidt det samme kan blive tilfældet i København.
For beboerne i Mjølnerparken er kampen mod ‘ghettopakken’ ikke kun mod politikerne. Deres eget boligselskab Bo-Vita, som burde varetage beboernes interesser, har vist sig at være den måske største trussel i kampen mod salget af almene boliger, tvangsflytninger, og faren for at miste deres hjem.
Detentionscentre udgør et nøglepunkt i den verdensomspændende og systematiske tilbageholdelse af mennesker på flugt. Her holdes mennesker i fysisk og juridisk afsondring. En af dem er Behrouz Boochani, som gennem film og bog har dokumenteret forholdene i det australske detentionscenter på Manus Island.
År efter år bliver medborgerskabsundersøgelsen gjort til genstand for debat. I år skærper den fokus på indvandrere og efterkommers holdning til religionskritik, men den ser bort fra motiver og udelukker spørgsmål om diskrimination.
Den udtalte ambition i ghettoplanen om ikke kun at forandre, men rive ned i boligområderne, har foruden de menneskelige konsekvenser, også en stor miljømæssig slagside.
Det går fremad i de udsatte boligområder, og udviklingen tilskrives blandt andet det boligsociale arbejde og fritidsjobindsatser, der har vist sig at forbedre de unges muligheder for beskæftigelse og uddannelse og afholder dem fra at begå kriminalitet. Men indsatserne er trods de gode resultater slet ikke nævnt i Ghettoplanen.
Visheden om hvilke blokke, der skal sælges i Mjølnerparken, fik sidste weekend de flytningstruede beboere og deres naboer til at samle sig for at melde klart ud, at de ikke lader sig flytte, og at ghettoplanen får konsekvenser for hele bybilledet.
I lørdags gik unge fra Brøndby Strand på scenen til arrangementet Ordets Magt. Gennem digte og raptekster stod de unge frem med hver deres fortællinger men også et klart fællesbudskab: Vi kan mere, end I tror!
Med paradigmeskiftet kan mange asylansøgere ende i en venteposition på ubestemt. De placeres i et tidsmæssigt vakuum uden fremtidsperspektiv med alvorlige psykiske konsekvenser til følge. Psykolog Katrine Møller Hansen har mødt Judy, som er asylansøger og et eksempel på asylfasens psykiske belastning.
