Bingzhi Zhu gik fra at være studerende på Københavns Universitet til indsat i Ellebæk, hvor hun mødte de kvinder, ingen gider lytte til, og blev konfronteret med det Danmark, som bunden af samfundets hierarki lever i.
På den anden side af ghettopakken
I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.
Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’
Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.
Ghettoplanen spænder ben for sig selv i Gellerup
Allerede før nedrivningen af boligblokke i Gellerupparken overhovedet er en realitet, viser helhedsplanens uoverskuelige konsekvenser sig. Beboere flytter på grund af områdets usikre fremtid, og de tomme lejligheder risikerer at blive uoverskueligt dyre, både økonomisk og socialt.
Fra Danmarks kønneste bydel til hård ghetto: Hvad gik galt i Gellerup?
Hvad der startede som en velfærdsvision endte hurtigt som “betonslum”. Nu skal Gellerupparken elimineres.
Institut for Menneskerettigheder arbejder for at etnicitetskriteriet fjernes fra lovgivningen
50.000 stemmer imod sig, massiv kritik fra eksperter og jurister og en løftet pegefinger fra FN. Ghettopakken synes at være i modvind, så snart man bevæger sig uden for Christiansborg. Men hvad skal der egentlig til for at lovgivningen ændres? Vi har talt med Institut for Menneskerettigheder om sagen.
Antiracistiske organisationer går nu sammen mod mediernes personforfølgelse af talspersonen fra Black Lives Matter
Organisationer er gået sammen om at lave en underskriftindsamling mod personforfølgelsen af talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen. De forsøger at lægge pres på de danske medier, der, ifølge organisationerne, kører en systematisk hetz mod Bwalya og fordrejer den nødvendige samtale om racisme.
Boligministeriet og byret afviser racisme i ghettoloven, men boligområder har FN’s opbakning
FN og Institut for menneskerettigheder bakker op om retssager mod ghettoloven, som de mener er racistisk. Nu er de første svar i retssagerne om landets almene boligområder kommet.
Trods torturkomités kritik nægter regeringen at ændre fængselslignende forhold i Ellebæk
Frihedsberøvede i Ellebæk vil ikke fremover få bedre muligheder for kontakt med omverdenen. Det til trods for at stedets forbud mod blandt andet egne telefoner og internet er uacceptabelt, ifølge Europarådets torturkomité.
Beboer: Jeg kan slet ikke genkende det pressen siger om Mjølnerparken
Hverken sommer eller corona har fået ghettopakken til at forsvinde. Beboerne i Mjølnerparken anlagde før sommeren en retsag mod Boligministeriet, og mens vi venter på svar, kan du her møde seks beboere, der fortæller hvad de elsker ved Mjølnerparken, og hvorfor de ikke vil flyttes ud af deres hjem.
På vej mod Digital Totalitarisme?
Algoritmer og dataovervågning bryder med fundamentale retfærdighedsprincipper og kan ende med at blive undergravende for demokratiet, hvis vi fortsat lukker øjnene for udviklingen, mener forfatter til bogen Digital Totalitarisme, Mads Vestergaard. Ifølge ham kan afstanden til Kina hurtigt blive mindre, end vi tror.
Hvor er regeringens samfundssind, når det gælder nigerianske sexarbejdere?
Uden adgang til information, sundhedsvæsen eller økonomisk understøttelse, står nigerianske sexarbejdere i en særdeles prekær situation under coronakrisen. Night Light Café opfordrer til, at vi starter en samtale om, hvordan vi skal omfavne dem, der står uden for samfundet – særligt i en krisetid som denne.
Beboer i udrejsecenter under coronakrisen: Hvordan er det at leve som os?
Coronapandemien skræmmer beboerne i landets udrejsecentre, der nu mere end nogensinde føler, at de bor i et fængsel. Måske kan situationen lære os andre noget om udrejsecentrene, hvor frygt og isolation er en fast del af livet, håber beboer på udrejsecenter Sjælsmark.
Hvordan skaffer man sit næste fix, når der er krav om social isolation?
De nye forhold under coronakrisen kan være svære at affinde sig med. Især når coken holder én vågen i flere dage og kan give psykoser, når man får angst af at være alene, og når en reduceret indkomst kan resultere i voldtægt. Sådan er hverdagen for kvinderne på værestedet Reden i København. Men kvinderne mestrer opgaven og tager ansvar for fællesskabet, fortæller Redens leder.
Aktivister kræver kollektivt husleje-stop under coronakrisen
Udsatte lejere, der ikke kan betale deres husleje som følger af corona-krisen, får ikke støtte til et midlertidigt husleje-stop af Lejernes Landsorganisation, LLO. En gruppe aktivister opfordrer derfor selv til husleje-strejke i solidaritet med dem, der er allerhårdest ramt.
Bruger du eller din organisation Zoom eller Slack? Så er der nogle ting du bør vide
Arbejder du hjemmefra under coronakrisen? Vidste du så, at din chef kan overvåge dine zoom-møder? Eller at Slack har adgang til flere af dine beskeder end du selv har?
Kriselån til virksomhederne lader bankerne profitere på coronakrisen
Med statsgarantier og nulstilling af den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer vil regeringen motivere bankerne til at låne flere penge til virksomhederne. Men at stramme bankernes greb om virksomhederne og lade banksektoren profitere på krisen gavner ikke økonomien. Derfor bør staten skabe pengene selv.
Det passer ikke, når boligministeren siger, at ghettoplanen virker
Boligminister Kaare Dybvad Bek har flere gange udtalt, at det, der får ghetto-områdernes beboere i arbejde, er ghettoplanen. Boligministeriet erkender dog, at der ikke er belæg for ministerens udtalelse.
Ghettolisten bygger på kritisabelt datagrundlag: Hvis Mjølnerparken lå i Aarhus, var det slet ikke en ghetto
Forældede og kritisable tal afgør, hvorvidt et boligområde er en ghetto, og påtvinger i yderste tilfælde områderne at sælge eller nedrive boliger. Det får foreninger og bestyrelser til at rette kritik mod ghettolistens datagrundlag. Respons ser nærmere på tallene.
Boligforening bruger 210.000 kr. af beboernes penge på medierådgivning – bestyrelsesformand ønsker ikke forklare sig
Efter kritik i medierne har den almene boligforening Bo-Vita vedtaget at afsætte i alt 210.000 kr. til medierådgivning fra PR-bureauet Ulvemann & Børsting. Pengene skal hentes fra et budget, som er sat af til renoveringer, og som er betalt af Landsbyggefonden. Bestyrelsesformand Jan Hyttel ønsker ikke at kommentere sagen.
Boligforeningen i Mjølnerparken forsøger at tvinge beboere ud af deres hjem, selvom mange har ret til at blive boende
I forbindelse med ‘ghettopakken’ skal 260 boliger sælges i Mjølnerparken. På papiret har mange beboere ret til at få tilbudt en erstatningsbolig i Mjølnerparken. Alligevel forsøger Bo-Vita at presse beboerne ud fra området med fejlagtig og misvisende information.
Lufthavnsudvidelser møder modstand verden over, imens Kastrup lufthavn fordobler passagerkapaciteten
I Frankrig er udvidelsen af lufthavnen i landets næststørste by blevet bremset for klimaet. I Danmark er derimod det lovforberedende arbejde til udvidelsen af Kastrup Lufthavn i fuld gang. Dette er historien om, hvordan lufthavnsudvidelser i Europa bliver stoppet, og om hvorvidt det samme kan blive tilfældet i København.
I Mjølnerparken varetager hverken politikere eller boligforeningen beboernes interesser. Men hvilke interesser varetager de så?
For beboerne i Mjølnerparken er kampen mod ‘ghettopakken’ ikke kun mod politikerne. Deres eget boligselskab Bo-Vita, som burde varetage beboernes interesser, har vist sig at være den måske største trussel i kampen mod salget af almene boliger, tvangsflytninger, og faren for at miste deres hjem.
Tilbageholdte mennesker dokumenterer nu forholdene på verdens udrejsecentre
Detentionscentre udgør et nøglepunkt i den verdensomspændende og systematiske tilbageholdelse af mennesker på flugt. Her holdes mennesker i fysisk og juridisk afsondring. En af dem er Behrouz Boochani, som gennem film og bog har dokumenteret forholdene i det australske detentionscenter på Manus Island.