Støt os
Artikler
Temaudgivelser
Podcasts
I stedet for at styrke den sociale indsats i landets almene boligområder, fokuserer regeringen med sit nyeste tiltag om forebyggelsesområder alene på beboernes etnicitet. Med introduktionen af den nye kategori forebyggelsesområder ikke bare viderefører regeringen problematiseringen af ‘ikke-vestlige’ borgere, de understøtter og udbreder også en unuanceret og hierarkisk kulturopfattelse.
Hvor er pressemøderne om den klimakatastrofe, vi står i? Hvor er alle de flotte ord som ”samfundssind” og ”solidaritet”, når det handler om den klimakatastrofe, som vil slå langt flere mennesker ihjel end covid-19?
Efterkommere ligner andre danskere langt mere, end tidligere sammenligninger giver udtryk for, viser ny analyse. CEDA håber, at analysen kan ændre den fejlagtige diskurs om, at integrationen har slået fejl.
Vejen mod et dansk pas er på otte områder blevet gjort endnu smallere, og for nogle bliver det helt umuligt at opnå dansk statsborgerskab. Stramningerne gælder med tilbagevirkende kraft.
Skærpede statsborgerskabsregler betyder, at 33-årige Reis Saho skal se længe efter et dansk pas, fordi han har arbejdet deltid og backpacket mellem sin bachelor og kandidatuddannelse. “Du taber, inden du overhovedet er startet”, siger han.
Efter gymnasiet tog 23-årige Iqra Ghaffar et sabbatår, der nu kan få store konsekvenser for hendes mål om at blive dansk statsborger. Hun befinder sig i, hvad Udlændinge- og Integrationsministeriet kalder “en gråzone”. Det er dybt problematisk, at der er forskellige regler, love og rettigheder for forskellige mennesker, mener forsker.
Nye stramninger på statsborgerskabsområdet indgået mellem Socialdemokratiet, LA, DF og de Konservative får store konsekvenser for en lang række mennesker, der drømmer om at få dansk pas. Respons har talt med Drew Fisher og Zayra Moises Jensen, om hvordan ændringerne påvirker dem.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil med en ny lov sende asylansøgere til et tredjeland uden for Europas grænser. Forslaget møder kritik fra både FN, organisationer og politiske partier, men det S-ledede ministerium affejer kritikken af lovforslaget, der nu afventer andenbehandling.
Det skabte heftig debat, da firmaet Tørsleffs i starten af 2021 annoncerede, at de ville fjerne det kendte varemærke af ’Vaniljemanden’ fra deres vaniljebøtter. Nu pryder en vaniljeblomst i stedet emballagen på Tørsleffs bøtter. Når danskerne provokeres af den slags tiltag er det udtryk for, at de har en selektiv erindringskultur om kolonitiden og gerne vil dyrke idéen om ‘den autentisk fremmede’.
En kombination af nedlukning, hård lovgivning og snævre forestillinger om hvem der udsættes for menneskehandel, har skabt en situation, hvor ofre risikerer at blive overladt til sig selv i uvished i danske fængsler over lange perioder. Respons har talt med Michelle Mildwater fra NGO’en HopeNow, som de seneste år har haft et øget fokus på mænd i denne gruppe.
Bingzhi Zhu gik fra at være studerende på Københavns Universitet til indsat i Ellebæk, hvor hun mødte de kvinder, ingen gider lytte til, og blev konfronteret med det Danmark, som bunden af samfundets hierarki lever i.
I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.
Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.
Allerede før nedrivningen af boligblokke i Gellerupparken overhovedet er en realitet, viser helhedsplanens uoverskuelige konsekvenser sig. Beboere flytter på grund af områdets usikre fremtid, og de tomme lejligheder risikerer at blive uoverskueligt dyre, både økonomisk og socialt.
Hvad der startede som en velfærdsvision endte hurtigt som “betonslum”. Nu skal Gellerupparken elimineres.
50.000 stemmer imod sig, massiv kritik fra eksperter og jurister og en løftet pegefinger fra FN. Ghettopakken synes at være i modvind, så snart man bevæger sig uden for Christiansborg. Men hvad skal der egentlig til for at lovgivningen ændres? Vi har talt med Institut for Menneskerettigheder om sagen.
Organisationer er gået sammen om at lave en underskriftindsamling mod personforfølgelsen af talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen. De forsøger at lægge pres på de danske medier, der, ifølge organisationerne, kører en systematisk hetz mod Bwalya og fordrejer den nødvendige samtale om racisme.
FN og Institut for menneskerettigheder bakker op om retssager mod ghettoloven, som de mener er racistisk. Nu er de første svar i retssagerne om landets almene boligområder kommet.
Frihedsberøvede i Ellebæk vil ikke fremover få bedre muligheder for kontakt med omverdenen. Det til trods for at stedets forbud mod blandt andet egne telefoner og internet er uacceptabelt, ifølge Europarådets torturkomité.
Hverken sommer eller corona har fået ghettopakken til at forsvinde. Beboerne i Mjølnerparken anlagde før sommeren en retsag mod Boligministeriet, og mens vi venter på svar, kan du her møde seks beboere, der fortæller hvad de elsker ved Mjølnerparken, og hvorfor de ikke vil flyttes ud af deres hjem.
Algoritmer og dataovervågning bryder med fundamentale retfærdighedsprincipper og kan ende med at blive undergravende for demokratiet, hvis vi fortsat lukker øjnene for udviklingen, mener forfatter til bogen Digital Totalitarisme, Mads Vestergaard. Ifølge ham kan afstanden til Kina hurtigt blive mindre, end vi tror.
Uden adgang til information, sundhedsvæsen eller økonomisk understøttelse, står nigerianske sexarbejdere i en særdeles prekær situation under coronakrisen. Night Light Café opfordrer til, at vi starter en samtale om, hvordan vi skal omfavne dem, der står uden for samfundet – særligt i en krisetid som denne.
Coronapandemien skræmmer beboerne i landets udrejsecentre, der nu mere end nogensinde føler, at de bor i et fængsel. Måske kan situationen lære os andre noget om udrejsecentrene, hvor frygt og isolation er en fast del af livet, håber beboer på udrejsecenter Sjælsmark.
De nye forhold under coronakrisen kan være svære at affinde sig med. Især når coken holder én vågen i flere dage og kan give psykoser, når man får angst af at være alene, og når en reduceret indkomst kan resultere i voldtægt. Sådan er hverdagen for kvinderne på værestedet Reden i København. Men kvinderne mestrer opgaven og tager ansvar for fællesskabet, fortæller Redens leder.
