Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Debatten om ‘vaniljemanden’ udstiller danskernes selektive erindringskultur
Det skabte heftig debat, da firmaet Tørsleffs i starten af 2021 annoncerede, at de ville fjerne det kendte varemærke af ’Vaniljemanden’ fra deres vaniljebøtter. Nu pryder en vaniljeblomst i stedet emballagen på Tørsleffs bøtter. Når danskerne provokeres af den slags tiltag er det udtryk for, at de har en selektiv erindringskultur om kolonitiden og gerne vil dyrke idéen om ‘den autentisk fremmede’.

Debat

7. maj 2021
Af Amalie Luther
Illustration af Eva Kragh Petersen

Har du nogensinde studset over, at dit lokale supermarked har en sektion med ’kolonialvarer’? I sektionen finder du langtidsholdbare levnedsmidler som for eksempel kaffe, sukker, mel, te og krydderier.

Afdelingen hedder således, fordi den oprindeligt indebar koloniernes produktion, altså heraf ’kolonialvarer’. At hylderne stadig i 2021 hedder ’kolonialvarer’ har vakt forargelse hos mange, som mener, at det er med til at opretholde eksotificering, stereotypering og normalisering af koloniseringen.

Kritikken har medført, at flere producenter er begyndt at ændre emballage og navne på deres produkter. Det gælder eksempelvis for ‘Eskimo-isen’, der ændrede navn i 2020, og senest er også ‘Vaniljemanden’ i 2021 blevet fjernet fra emballagen af producenten Tørsleffs.

Begge tiltag udløste heftig debat i den danske befolkning. Da DR Nyheder lagde offentliggørelsen om Tørsleffs ud på Facebook, fik opslaget nær 4.000 kommentarer, hvoraf langt størstedelen var forargede eller vrede over, at han blev fjernet. Det blev anset som hysterisk og unødvendigt. Tørsleffs selv har udtalt, at de aldrig har tillagt varemærket som andet end en hyldest, men har altså alligevel vurderet, at det bedste har været at erstatte ham med en vaniljeblomst.

Stereotyper i din lokale Føtex
I din lokale Føtex finder du blandt andet ’Cirkelpigen’, ’Atamon-manden’, ’Skipper mix’ og ’Aunt Jemima’ som eksempler på varer, der har referencer til koloniseringen og kolonitiden. Kritikere mener, at personerne på emballagerne er symboler på de slavegjorte mennesker i kolonitiden, og at man med emballagerene glemmer, eller ligefrem negligerer, kolonitidens tortur, voldtægter og frihedsberøvelse.

Lad os kigge på Cirkelpigen. Cirkelpigen er tegnet af Aage Sikker Hansen i 1955 for FDB og forestiller en sort kvinde i profil. Tegningen er blevet et ikon og vandt endda Klassikerprisen af Dansk Design Center. Aage Sikker Hansen selv har udtalt, at tegningen skulle være inspireret af en fransk/vestafrikansk kvinde, Annie Bel-Kehr. Kritikere ser her en afrikansk slavegjort kvinde og koloniseringen af de afrikanske lande, herunder koloniherrernes overtagelse af kaffeplantagerne, mens tegningen for en stor del af den danske befolkning leder tankerne hen på det eksotiske Afrika og den eksotiske kvinde, der blot kommer fra dér, hvor kaffen også kommer fra.

At en stor del af den danske befolkning ikke tænker over det problematiske i den slags emballager er ikke nødvendigvis et udtryk for en bevidst negligering af kolonitiden og dens menneskelige omkostninger. Måske er det mere en indikation om, at danskerne har en selektiv erindringskultur om kolonitiden.

I eksotificeringen af eksempelvis Cirkelpigen lægges vægt på den “autentiske fremmede” og den ”eksotiske kultur”, men man glemmer dermed at virkelighedsgøre den faktiske kultur. Eksotificeringen bygger ofte på en stereotypicering af mennesker og kulturer og dermed forsimplede forestillinger og fremstillinger om disse. Med virkelighedsfjerne fremstillinger glemmer man også de belastninger, der er forbundet med forholdet mellem vesten og de tidligere koloniserede lande.


Man kan ikke ændre fortiden. Det har naturens love sørget for. Men vi kan ændre vores nutid og fremtid ved at lytte, prøve at forstå og tage ved lære. Måske er det ved at være på tide, at vi kaster et blik ned af gangen i supermarkedets kolonialafdeling, udpeger de stereotype emballager og lader dem stille og roligt gå i graven?

Relaterede artikler

Når der lovgives på baggrund af etnicitet, lovgives der på baggrund af et racehierarki

Når der lovgives på baggrund af etnicitet, lovgives der på baggrund af et racehierarki

I stedet for at styrke den sociale indsats i landets almene boligområder, fokuserer regeringen med sit nyeste tiltag om forebyggelsesområder alene på beboernes etnicitet. Med introduktionen af den nye kategori forebyggelsesområder ikke bare viderefører regeringen problematiseringen af ‘ikke-vestlige’ borgere, de understøtter og udbreder også en unuanceret og hierarkisk kulturopfattelse.