Artikel

Bølgerne går højt i kommunalvalgsdebatten, når snakken falder på, hvordan byerne skal udvikle sig de kommende år. Skal vi prioritere grønne områder eller større boligmasse? Skal vi bygge i højden eller i bredden? Spørgsmål der flittigt debatteres af kommunalpolitikere og vælgere, hvorimod et underliggende spørgsmål sjældent berøres: Hvilke byboere er det egentlig, kommunerne planlægger efter, når de nye lokalplaner fastlægges og områdefornyelser går i gang?

Amalie Gammelgaard og Bettina Werner fra COurban design collective har erfaret, at byen typisk er designet af mænd til mænd, men ifølge de to byudviklere bør byplanlægning favne hele byens mangfoldighed.

Så hvordan gør vi det? Ifølge Amalie Gammelgaard og Bettina Werner ligger svaret i feministisk byplanlægning.

Et feministisk pilotprojekt mellem Nørrebro og Frederiksberg
Jeg møder Amalie og Bettina under den 6-sporede motortrafikvej, Bispeengbuen, på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns kommune en november eftermiddag, hvor mørket er ved at sænke sig omkring os. Med motortrafikvejen over os som et tag og brosten under fødderne, går vi en tur gennem det betonprægede byrum. Farverige containere danner rammerne for kontorfællesskaber og eventlokaler, og to asfalterede baner med basketnet og fodboldmål inviterer til streetball aktiviteter. Her har COurban i samarbejde med arkitekturfirmaet AIM og det socialøkonomiske laboratorium URBAN 13 igangsat projektet “Buens Torv”.

Målet med projektet er at gøre området mere inkluderende baseret på en feministisk tilgang. Samtidig fungerer det som pilotprojekt for at få erfaringer med feministisk byudvikling i en dansk kontekst. Pilotprojekter som dette er nødvendige, understreger Amalie, for den feministiske tilgang bliver ofte mødt med skepsis:

”Er det ikke meget ekskluderende, er der jo tit, nogen der spørger – men det er jo faktisk lige præcis det omvendte. Indtil nu har arkitektur og byplanlægning faktisk været meget ekskluderende i Danmark. Fordi den typisk har været planlagt af mænd for mænd, som er able-bodied. Altså mænd, som frit kan bevæge deres kroppe, er fysisk sunde og ikke har andre psykiske eller mentale udfordringer.”     

Derimod er teorien bag feministisk byudvikling, at det forbedrer oplevelsen og trygheden i byrummet for alle – ikke kun kvinder. For eksempel viser forskning, at offentlige rum generelt opleves tryggere for alle, når der er flere kvinder til stede. Det peger på, at det kommer alle til gode, når urbant design fokuserer på at gøre byrummet mere attraktivt for kvinder.

Borgerinddragelse er helt centralt i Amalie og Bettinas perspektiv på god byudvikling. En involverende proces er nemlig i sig selv med til at øge trygheden, fordi det skaber ejerskab og tilhørsforhold til området, fortæller Amalie. Derfor sker omdannelsen af Buens Torv i samarbejde med en gruppe af piger og unge kvinder i alderen 15-25 år, som i forvejen brugte områdets sportsfaciliteter. Ved at lytte til deres ønsker og behov, tror de på at området bliver rart for flere, fortæller Bettina:

”Den overordnede tro på det her perspektiv er, at hvis vi tilrettelægger for de her unge kvinder, så kommer der flere aldersgrupper, og der kommer flere forskellige mennesker. Så skaber vi mere diversitet, og så tilrettelægger vi på en måde, som gavner alle. Det er ligesom feminisme generelt – det gavner ikke bare kvinder.” 

Amalie forklarer desuden, at byudvikling fra et kvindeligt perspektiv ikke resulterer i ekskludering af mænd:

”Både data og teori viser, at mænd og drenge, de kommer uanset hvad. De tager steder i brug uden store problemer, uanfægtet hvordan det er indrettet. Så de skal nok komme!”
 
Fra fodboldbanen bliver Kesi spillet op mod biltrafikkens støj, mens fire unge dribler rundt med en bold. I dag er det tre drenge og en pige, der benytter sig af faciliteterne til streetball, men en tidligere kortlægning af området belyste, at kun 15 % af de brugere, som opholdt sig i området, var piger eller kvinder. Desuden viste en spørgeskemaundersøgelse, at kvinder i langt højere grad end mænd følte sig utrygge i området. Det understreger, at der er stor forskel på, hvordan forskellige individer oplever byrum, og at køn er én af mange identitetsmarkører, som spiller ind.

Sundhedsfremmende byudvikling er mere end ‘urban gyms’
Ifølge COurban skal byrum fremme mental og social sundhed, og det gør de ikke for dem, der ikke kan spejle sig i de aktiviteter, rummene tilbyder. Det ved de fra deres erfaringer fra projekter med fokus på ældrevenlighed og sundhedsfremmende byudvikling. Det er et samfundsmæssigt sundhedsproblem, når offentlige rum ikke formår at favne store dele af befolkningen, understreger de. Derfor er der nogle helt centrale spørgsmål, man bør stille sig selv som byudvikler, fortæller Bettina:

”Når man taler om folkesundhed, kan man ikke ignorere byen og dens effekter, og hvordan den påvirker os individuelt. Hvem er det her byrum for? Hvordan føles det at være i med sådan en her type krop?” 

Det handler for eksempel om tilgængelighed for kørestole eller barnevogne, men også om oplevelsen af tryghed og tilhørsforhold. Bettina forklarer, at sundhedsfremme er et generelt mål i byudvikling, men at forståelsen af sundhed ofte er snævret ind til at handle om fysisk helbred:

”I forhold til sundhed er der mange, der skriver, at hvis byen skal fremme folkesundheden, så skal vi bare have en masse sportsarenaer. Man skal lave parkour over det hele, og man skal have urban gyms og trin, så man lige kan lave step-ups! Men det er bare ikke sådan, de fleste mennesker tager byen i brug.”

Ét af ønskerne for Buens Torv er derfor at skabe plads til andet end sportsaktiviteter. Det skal det nybyggede opholdsrum, Væksthuset, bidrage til. Her kan man sætte sig ind som alternativ til at spille streetball, og gennem dets store vinduespartier, kan man følge med i aktiviteterne udenfor. COurban og gruppen af involverede piger og kvinder har sammen bygget og idéudviklet på det nye tiltag, og hvad Væksthuset kommer til at byde på, vil tiden vise.

Selvom kontinuerlig borgerinddragelse er en ressourcekrævende metode, så er feministisk byplanlægning en økonomisk fordel på den lange bane, siger Bettina og Amalie. Følelsen af eksklusion og utryghed har ikke kun negative sundhedsmæssige konsekvenser men også økonomiske, uddyber de.

”Det siger jo sig selv – enten har du 100 procent af alle mennesker i din forretning, ellers har du kun 30 procent. Hvad er så bedst i din butik? Det er, at alle kommer, og alle er velkomne.”

Både teori og metoder til at udføre feministisk byplanlægning ligger klar. Det er bare i dansk kontekst, at tilgangen er ny. Derfor håber COurban, at erfaringerne fra Buens Torv kan danne grundlag for, at politikere eller private byggeaktører tør benytte tilgangen i større skala. Lige nu har man chancen for, at være forgangskommune inden for feministisk byplanlægning i Danmark. 

Det forestående kommunalvalg er en anledning til at opprioritere ligestilling og borgerinddragelse i byudvikling – det bør være slut med at hvile på laurbærerne, bemærker Amalie.

__________
Hvis man er interesseret i Feministisk Byplanlægning kan man læse mere om det i bøgerne ”Feminist City” af Leslie Kern og ”Invisible Women” af Caroline Criado Perez.

Relaterede artikler