Artikel

I sommeren 2019 besluttede en gruppe kvinder og non-binærer POC (People of Color) sig for at starte et kollektiv, der skulle undervise og forske i environmental racism. Et felt, som de var enige om manglede i klimadebatten:

“Vi så, at der var et hul i klimadebatten, når det kom til intersektionen mellem race og miljø- og klimaproblematikker.” 

Kollektivet kalder sig Collective Against Environmental Racism (CAER), og de mener, det er på tide, vi forstår, hvordan kolonialisme og racistiske systemer og strukturer hænger sammen med klimakrisen og har betydning for, hvordan vi løser den.

Environmental racism
Men hvad er environmental racism egentlig? Den amerikanske sociolog, Robert D. Bullard, krediteres ofte som begrebets ophavsmand. Han beskriver environmental racism som:

“Any policy, practice or directive that differentially affects or disadvantages (whether intended or unintended) individuals, groups or communities based on race.”

Kollektivet forklarer selv, at environmental racism handler om klima- og miljøforurening som disproportionalt rammer BIPOC-samfund (Black, Indiginous, and other People of Colour), for eksempel når giftige kemikaliefabrikker, olierørledninger og lossepladser systematisk placeres i nærheden af BIPOC-samfund, og tilføjer, at:
“dette kan lade sig gøre, fordi det ikke udgør et betydeligt problem for ansvarshavende politikere og firmaer, at forårsage skade på disse samfund.”

CAER påpeger derfor, at environmental racism også indebærer, at ressourcesvage  samfund ofte ekskluderes fra de politiske beslutningsprocesser om forurening og menneskerettigheder.

I USA har akademikere og aktivister længe talt om fænomenet. Måske har du hørt om blyforgiftningen af drikkevandet i byen Flint (2014), anlægningen af olierørledningen tværs gennem Standing Rock (2016) reservatet eller de unødvendigt mange liv, der gik tabt under orkanen Katrina i New Orleans (2005). Alle disse hændelser er blevet kaldt tilfælde af environmental racism, fordi konsekvenserne har en disproportionel negativ påvirkning på BIPOC-samfund. En ny amerikansk undersøgelse viser oven i købet, at amerikanske borgere, som er POC udsættes for langt større mængder luftforurening end hvide amerikanske borgere.

Racisme, kolonialisme og kapitalisme
Men hvorfor mener kollektivet (CAER), at det er vigtigt, at environmental racism adresseres i den danske klimadebat?

Jo, for det første mener CAER, at begrebet kan hjælpe os med at forstå omfanget af klima- og miljøkatastrofen på en måde, som tager højde for, at racisme, kapitalisme og kolonialisme er væsentlige og centrale faktorer for katastrofens udvikling. Og dette opråb er de ikke alene om, selvom det ikke er så udbredt i vores almene forståelser og diskussioner af klima og miljø herhjemme.

Forfatter og postdoc ved Københavns Universitet Mikkel Krause Frantzen forsøger i sin seneste bog ‘Klodens fald’ (2021) ligeledes at henlede den danske klimadebats opmærksomhed i den retning. Dette gør han blandt andet ved en kritik af et begreb, som har vundet en del popularitet i klimadebatten over de seneste år, nemlig begrebet om den antropocæne tidsalder. Antropocæn er latinsk og betyder noget i retning af ‘menneskets tidsalder’.

Frantzen peger så på, at problemet med at anvende begreber såsom antropocæn er, at det fejlagtigt placerer skylden for klima- og miljøkatastrofen hos ‘mennesket’, altså menneskeracen som sådan. Frantzen mener derfor, at begrebet indirekte fortæller en fordrejet historie om, at vi alle er lige gode om det, og at katastrofen er et produkt af vores uundgåelig menneskelig natur. Således usynliggør det den kapitalisme, racisme og kolonialisme, som er skyld i katastrofen, og som fortsat opretholder den.

Både hos CAER og Frantzen findes altså et ønske om en klimadebat, der adresserer, at vi ikke alle er i samme båd, når det kommer til at tage ansvar for og byrden af klima- og miljøkatastrofen.

Danmark er selv involveret 
Desuden påpeger CAER, at grundigere undersøgelser og indføring i environmental racism kan være med til tage noget af pusten ud af Danmarks ry som et grønt foregangsland.

Environmental racism er nemlig ikke bare noget, der foregår i USA eller i det globale syd – det foregår også herhjemme, påpeger CAER. De beretter om, at publikum til deres foredrag ofte bliver overraskede over at høre, at også Danmark er involveret i det. Måske fordi det ofte foregår uden for landenes egne grænser, hvilket ifølge CAER, også er tilfældet for Danmark:

“Danske firmaer kan flytte deres forurenende produktion uden for landet grænser og fortsætte med at forurene, udvinde naturressourcer og udnytte arbejdskraften i lande og samfund, hvor fattige og BIPOC fortsat er i frontlinjen for konsekvenserne af miljøforureningen.”

For nyligt har vi set eksempler såsom, når Mærsk skrotter deres skibe og efterlader dem til ophug i Indien og Bangladesh. Her beskyldes de både for at bruge metoder, der forurener og udsætter arbejdere for dårlige arbejdsforhold. Ligeledes har Dansk klagenævn i juni 2021 vurderet, at Rockwools risikovurdering for beskyttelse af miljø og menneskerettigheder i forbindelse med anlæggelsen af en fabrik i Jefferson County, West Virginia, ikke var tilstrækkelig.

Fænomenet gør sig imidlertid ikke blot gældende i den traditionelle produktion, men også i produktionen af den grønne teknologi, som mange mener skal redde os fra katastrofen. Sagen er blot den, at udvindingen af de nødvendige råstoffer, der skal indgå i produktionen, såsom litium, cobalt, kobber og nikkel, ofte sker på bekostning af både menneskerettigheder og miljøforurening i Det Globale Syd. Særligt slemt står det til i koboltminedriften i DR Congo, hvor der er fundet tilfælde af børnearbejde samt kvinde- og minoritetsundertrykkelse, hvilket blandt andet har fået 14 familier fra DR Congo til at sagsøge Tesla og fire af de største teknologivirksomheder for at være medskyldige i flere børns dødsfald.

Det får kollektivet til at bemærke, at manglen på opmærksomhed omkring environmental racism i sidste ende også kan få indflydelse på, om vi går på kompromis med den sociale bæredygtighed i vores opfattelse af, hvad der er ‘bæredygtigt’.

På grund af vestlige nationernes kolossale bidrag til klima- og miljøkriserne rundt omkring i verden, forsøger flere aktivister, herunder CAER, at gøre diskussionen om klimagæld til en del af klimadebatten.

Du kan følge Collective Against Environmental Racisms arbejde på deres instagram: @endenviroracism