Historieløs?

Få et overblik over kampen om Palæstina

Hadforbrydelser er et af de mest forsømte kriminalitetsområder i Danmark. Selvom alt tyder på, at fænomenet kun er blevet mere udbredt de seneste år, får det kun sjældent mediernes opmærksomhed eller retssystemets anerkendelse. Når det gælder domme, bliver der kun ført statistik over hadtale, men ikke vold og hærværk. Samtidig er der et enormt misforhold mellem antallet af ofre, der har oplevet en hadforbrydelse, og antallet af registrerede anmeldelser og sigtelser hos politiet. Der er altså tale om et massivt mørketal.

I dette magasin undersøger vi hadforbrydelser fra både et retsligt, aktivistisk og psykologisk perspektiv. Gennem essays, analyser, interviews og poesi får vi bud på systemiske og kulturelle problemer. Vi hører førstehåndsberetninger fra personer, der har oplevet fysisk og psykisk vold baseret på deres etnicitet og seksualitet. Og vi lærer om de psykiske konsekvenser ved hadforbrydelser i den fysiske og digitale verden og får guides til, hvordan vi passer på os selv og andre.

Mordet på George Floyd i foråret 2020 sparkede for alvor gang i debatten om racisme herhjemme. Spørgsmålet om, hvorvidt der findes lignende, voldlige racisme i Danmark, udløste heftig debat. Nogen mente, at racismen i USA ikke kan sammenlignes med racismen i Danmark. Andre pegede på, at racismen har mange udtryksformer og må undersøges og tages alvorligt i hver sin kontekst – i hvert land, hver kultur og inden for hvert system.

I dette temanummer spørger vi derfor: Hvordan kommer racismen til udtryk i Danmark? Lovmæssigt, institutionelt og hverdagsligt? Og hvilken modstand udøves der?

Vi har inviteret personer og organisationer, som har erfaring med racisme, til at komme med deres bud. Det har de gjort gennem personlige fortællinger, analyser, undersøgelser, interviews, et debatindlæg, et essay og et digt. Vi takker for alle bidrag og håber, at udgivelsen vil nuancere forståelsen og debatten om racisme i Danmark.

 

 

 

 

 

 

Med fokus på repræsentation af befolkningsgrupper og andre arter, der ikke automatisk er tildelt et talerør, ser vi nærmere på klimakrisens forbindelser til social ulighed og den demokratiske skævvridning i såvel krisens konsekvenser som i dens årsager. Dermed befinder temanummeret sig i et krydsfelt mellem det klima- og miljømæssige og det sociale, det kulturelle og det økonomiske. Det gør det både med ønsket om at belyse og tage forbehold for ulige adgang og ressourcer såvel som med troen på, at natur og kultur hverken kan eller bør forstås og analyseres som isolerede kategorier.

Du vil læse om grænsekontrol som misforstået klimatiltag. Om det ideologiske angreb og den voksende bevægelse Degrowth. Om Økofeminismens holistiske verdenssyn. Om grønlandske myter og naturforståelser som en måde at begribe klimaforandringerne. Om repræsentation af natur og dyrearter gennem kunst og performance. Om det danske landbrug som økologisk nedbrudt wasteland. Om civil ulydighed og anholdelser som metoder i klimakampen. Om private bankers magt over fordelingen af pengene til den grønne omstilling.

Hvad sker der, når vi overlader dataindsamlingen og vurderinger af borgerne til automatiske systemer? Overvågningen i samfundet bliver meget mere omfangsrig, og generaliseringerne om borgerne kan risikere at blive meget mere systematiske. Faktisk har kritikere indvendt, at vi som følge af brugen af algoritmer i samfundet nærmest per automatik nu vurderes ud fra blandt andet vores køn, vores uddannelse, vores etnicitet og meget mere.

For Respons rejser tendensen med øget automatiseret dataovervågning en række relevante spørgsmål. Er det med til at skubbe ved magtbalancerne i samfundet, når nogle aktører – som for eksempel myndigheder – har mulighed for at tilgå data om borgerne, som borgerne ikke selv har eller kender til? Hvem står for skud, når overvågningsteknologierne vinder frem og for alvor etableres i samfundet?

PODCAST

 

 

 

Mere end Mursten er en podcast i seks afsnit, der undersøger Parallelssamfundspakken – bredt kendt som Ghettopakken. Podcasten er en kritisk granskning af lovpakken og dens konsekvenser for beboere såvel som boliger i Danmarks almene boligområder

Hvad er konsekvenserne af en lovgivning, der er skabt og justeret til at ramme bestemte samfundsgrupper? Hvordan løser privatiseringer af boliger sociale problemer? Og hvad kan man egentlig tillade sig at gennemføre i integrationens navn? Lyt med her.

I Bagom banneret inviterer vi dig ind i de netværk, der findes uden for det etablerede politiske system. Vi går bag om banneret hos græsrodsbevægelserne i Danmark og spørger aktivisterne, hvad der driver dem, hvordan de organiserer sig, og hvad der skal til i deres kamp for forandring. Lyt med her.

Under huden er en podcastserie om inuittatoveringerne, som langsomt forsvandt fra Grønlands overflade for cirka 250 år siden.

I fire afsnit giver forsker og tatovør Maya Sialuk Jakobsen os et sjældent indblik i, hvordan hun har båret sig ad med at støbe fragmenter af den gamle praksis sammen og integrere dem på ny.

Hvad skete der egentlig med de kulturelle praksisser under den danske kolonisering? Hvilken historie fortæller tatoveringsmønstrene? Og hvilken funktion har tatoveringerne nu efter flere hundrede år i dvale? Lyt med her.

Nyeste artikler

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.

Against ‘hate crime’

Against ‘hate crime’

on resisting the framing of racist attacks as ‘hate crimes’ and refusing complicity with the police.

I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at ansøger lyver

I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at ansøger lyver

Af en rapport af Refugees Welcome fremgår det, at det hos de danske asylmyndigheder er standardprocedure at møde asylansøgere med mistro, og at en tendens til afslag er det naturlige valg. Størstedelen af de afslag, der bliver givet asylansøgere i Danmark, begrundes med, at ansøger mangler troværdighed. I denne artikel møder vi Sahand, som er en af de mange ansøgere, der sidder fast i systemet.

Racediskrimination og uretfærdighed bør være en del af den danske klimasamtale

Racediskrimination og uretfærdighed bør være en del af den danske klimasamtale

Forskere og politikere begynder langsomt at rette opmærksomhed mod klima- og miljøkriserenes sociale og racemæssige skævvridning. Også den danske klimadebat bør have øje for sammenhængen mellem race og klima- og miljøproblematikker, mener aktivisterne bag Collective Against Environmental Racism, der selv forsøger at starte samtalen om såkaldt ‘environmental racism’. 

Temaudgivelser

OM HADFORBRYDELSER

KLIMARETFÆRDIGHED

RACISME I DANMARK

DATAOVERVÅGNING