I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.
Allerede før nedrivningen af boligblokke i Gellerupparken overhovedet er en realitet, viser helhedsplanens uoverskuelige konsekvenser sig. Beboere flytter på grund af områdets usikre fremtid, og de tomme lejligheder risikerer at blive uoverskueligt dyre, både økonomisk og socialt.
Hvad der startede som en velfærdsvision endte hurtigt som “betonslum”. Nu skal Gellerupparken elimineres.
50.000 stemmer imod sig, massiv kritik fra eksperter og jurister og en løftet pegefinger fra FN. Ghettopakken synes at være i modvind, så snart man bevæger sig uden for Christiansborg. Men hvad skal der egentlig til for at lovgivningen ændres? Vi har talt med Institut for Menneskerettigheder om sagen.
FN og Institut for menneskerettigheder bakker op om retssager mod ghettoloven, som de mener er racistisk. Nu er de første svar i retssagerne om landets almene boligområder kommet.
Århundredets største sociale eksperiment. Statsstyret diskrimination. Et dødsstød for landets almene boliger. Meget er blevet sagt om Ghettopakken, siden den blev lanceret i 2018. I første afsnit af Mere en Mursten får vi greb om de forskellige ghettolister, og hvad der afgør om man opfattes som en ghetto eller ej. Vi ser på ghetto-kriteriernes udvikling og den talgymnastik, der skal til for skabe sorte huller i Danmarkskortet.
“Det er godt at bo godt”. Det var mottoet, da Gellerupparken blev bygget i midt 60’erne. I andet afsnit af Mere en Mursten undersøger vi historien om Danmarks almene boliger. Her kunne den danske arbejderklasse realisere drømmen om billige og større boliger med grønne rekreative områder til de store og små. Men hvordan endte det, der startede som prestigeprojekter rundt om i Danmark med at skulle afvikles?
Hvis det eneste værktøj du ejer er en hammer, så begynder alle problem at ligne et søm. I det tredje afsnit af Mere end Mursten, undersøger vi begrebet parallelsamfund, der i den politiske debat især klæber sig til etniske minoriteter, navnlig muslimer i almene boligområder. Hvilke løsninger bliver mulige, når det centrale problem er parallelsamfund? Og hvordan former ord vores forestillinger om hinanden – men også os selv?
Rive ned, bygge til, sælge ud. Store fysiske ændringer er på vej til Gellerup, Mjølnerparken og Vollsmose og de andre boligområder, der er på listen over hårde ghettoer. I yderste konsekvens skal 11.000 mennesker flytte – om de ønsker det eller ej. I fjerde afsnit af Mere end Mursten, ser vi på de boligpolitiske konsekvenser af ghettopakken. Og hvad man stiller op, når ens hjem bliver kastebold mellem staten, kommunen og boligforeningen.
Tvungen vuggestue, dobbeltstraf-zoner, særregler og undtagelser. Idéen om retssikkerhed og lighed for loven er kommet i modvind med den nye ghettopakke. En lovpakke, der vil gøre op med parallelsamfund og ghettoer bl.a. ved at indføre særlige regler for de mennesker, der bor i de såkaldte ghettoområder. I femte afsnit af Mere end Mursten undersøger vi, hvad det betyder, når dine rettigheder og pligter i samfundet ændrer sig på grund af din adresse og din etnicitet.
Menneskekæder, cykeldemonstrationer, gode gammeldags debatindlæg og sagsanlæg. Meget er forsøgt i modstanden mod ghettopakken og dens konsekvenser for beboerne i de almene boliger. Og kampen er ikke slut. I det her sidste afsnit zoomer vi ind på den almene modstand landet over, der i et håb om at oplyse beboere om deres rettigheder som lejere – er blevet til en af landets største bevægelser.
Med podcasten Mere end Mursten besøger Respons tre boligområder: Mjølnerparken på Nørrebro, Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense, der hver især kæmper med og mod konsekvenserne af Ghettopakken og det hårde ghetto-stempel.
Hverken sommer eller corona har fået ghettopakken til at forsvinde. Beboerne i Mjølnerparken anlagde før sommeren en retsag mod Boligministeriet, og mens vi venter på svar, kan du her møde seks beboere, der fortæller hvad de elsker ved Mjølnerparken, og hvorfor de ikke vil flyttes ud af deres hjem.
Boligminister Kaare Dybvad Bek har flere gange udtalt, at det, der får ghetto-områdernes beboere i arbejde, er ghettoplanen. Boligministeriet erkender dog, at der ikke er belæg for ministerens udtalelse.
Forældede og kritisable tal afgør, hvorvidt et boligområde er en ghetto, og påtvinger i yderste tilfælde områderne at sælge eller nedrive boliger. Det får foreninger og bestyrelser til at rette kritik mod ghettolistens datagrundlag. Respons ser nærmere på tallene.
Efter kritik i medierne har den almene boligforening Bo-Vita vedtaget at afsætte i alt 210.000 kr. til medierådgivning fra PR-bureauet Ulvemann & Børsting. Pengene skal hentes fra et budget, som er sat af til renoveringer, og som er betalt af Landsbyggefonden. Bestyrelsesformand Jan Hyttel ønsker ikke at kommentere sagen.
I forbindelse med ‘ghettopakken’ skal 260 boliger sælges i Mjølnerparken. På papiret har mange beboere ret til at få tilbudt en erstatningsbolig i Mjølnerparken. Alligevel forsøger Bo-Vita at presse beboerne ud fra området med fejlagtig og misvisende information.
For beboerne i Mjølnerparken er kampen mod ‘ghettopakken’ ikke kun mod politikerne. Deres eget boligselskab Bo-Vita, som burde varetage beboernes interesser, har vist sig at være den måske største trussel i kampen mod salget af almene boliger, tvangsflytninger, og faren for at miste deres hjem.
Den udtalte ambition i ghettoplanen om ikke kun at forandre, men rive ned i boligområderne, har foruden de menneskelige konsekvenser, også en stor miljømæssig slagside.
Det går fremad i de udsatte boligområder, og udviklingen tilskrives blandt andet det boligsociale arbejde og fritidsjobindsatser, der har vist sig at forbedre de unges muligheder for beskæftigelse og uddannelse og afholder dem fra at begå kriminalitet. Men indsatserne er trods de gode resultater slet ikke nævnt i Ghettoplanen.
Visheden om hvilke blokke, der skal sælges i Mjølnerparken, fik sidste weekend de flytningstruede beboere og deres naboer til at samle sig for at melde klart ud, at de ikke lader sig flytte, og at ghettoplanen får konsekvenser for hele bybilledet.
I lørdags gik unge fra Brøndby Strand på scenen til arrangementet Ordets Magt. Gennem digte og raptekster stod de unge frem med hver deres fortællinger men også et klart fællesbudskab: Vi kan mere, end I tror!
Regeringen kalder områder som Vollsmose en ghetto, og deres ghettoplan har for alvor skruet op for ilden under ghettodebatten. Men hvordan mærkes ghettostemplet af dem, der kalder Vollsmose for deres hjem?
Vi skal bygge bro mellem de ghettostemplede områder og lokalsamfundene og informere beboerne i de stemplede områder om ghettoudspillet, mener Anab, som er vokset op i det ghettostemplede område Stengårdsvej i Esbjerg.
