Støt os
Artikler
Temaudgivelser
Podcasts
Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.
For en irakisk familie har den positive modtagelse af ukrainske flygtninge betydet, at de nu er blevet tvangsflyttet til et andet asylcenter, hvor livet kun er blevet hårdere for dem.
For få byrum favner indbyggernes mangfoldighed. Det er et samfunds- og sundhedsmæssigt problem, men løsningen findes allerede, mener byudviklere bag nyt pilotprojekt. Gennem feministisk byplanlægning forpligter man sig nemlig på diversiteten.
Til kommunalvalget i 2017 havde området Tingbjerg/Husum landets laveste stemmeprocent. Det er et demokratisk problem, når ikke alle befolkningsgrupper har lige stor indflydelse på sammensætningen af kommunalbestyrelserne landet over. Men hvorfor afholder nogle sig fra at stemme, og hvad kan vi gøre for at vende tendensen?
Boligmarkedet er blevet en af de største økonomiske skillelinjer i samfundet, og i København er billige boliger øverst på ønskelisten til det kommende kommunalvalg. Men kommunalpolitikerne bør ikke løse problemet ved at igangsætte nye byggeprojekter. De bør i stedet tage kampen op for at ændre det eksisterende boligmarkeds grundlæggende ulighedsskabende mekanismer.
Kommunerne har stor indflydelse på, hvilke initiativer, der tilbydes i landets udsatte, almene boligområder. Og mens der på Christiansborg fokuseres på sanktioner og nedrivninger, er indsatsen i landets kommuner i langt højere grad koncentreret om forebyggelse gennem socialt arbejde. Det bør den blive ved med, ifølge sociolog Aydin Soei, som derfor understreger kommunalvalgets store betydning for demokratiet og landets almene boliger.
En undersøgelse foretaget af VIVE op til forrige kommunalvalg i 2017 viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er underrepræsenterede i kommunalbestyrelserne. Det ønsker DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom – at gøre op med gennem projektet Udtalt, som henvender sig til unge mennesker med flugterfaringer og søger at styrke deres demokratiske selvtillid.
En gammel 5-etagers industribygning i Københavns Nordvestkvarter er midlertidigt blevet indtaget af 5 forskellige kuratorer inviteret af foreningen Art Hub. I stuen har kollektivet FCNN (Feminist Collective with No Name) kurateret udstillingen Elitism Sucks. De udstillede kunstnere undersøger alle på hver deres måde, hvordan racialiserede kroppe kan indtage og åbne ellers ekskluderende, hvide, intellektuelle rum op ved brug af tekstiler, installation, video og fotografi.
Af en rapport af Refugees Welcome fremgår det, at det hos de danske asylmyndigheder er standardprocedure at møde asylansøgere med mistro, og at en tendens til afslag er det naturlige valg. Størstedelen af de afslag, der bliver givet asylansøgere i Danmark, begrundes med, at ansøger mangler troværdighed. I denne artikel møder vi Sahand, som er en af de mange ansøgere, der sidder fast i systemet.
Beboerdemokratiet i det almene boligselskab fsb trues af nyvalgt bestyrelse, der forsøger at overtrumfe beboernes afgørelse. Er den almene boligsektor på vej væk fra sine beboerdemokratiske idealer og tættere på folketingspolitikernes udsmidningsprincipper?
Forskere og politikere begynder langsomt at rette opmærksomhed mod klima- og miljøkriserenes sociale og racemæssige skævvridning. Også den danske klimadebat bør have øje for sammenhængen mellem race og klima- og miljøproblematikker, mener aktivisterne bag Collective Against Environmental Racism, der selv forsøger at starte samtalen om såkaldt ‘environmental racism’.
Nordvestundersøgelsen slår ikke kun fast, at det ser bedre ud i landets udsatte boligområder, end hvad de unge i områderne selv tror. Den viser også, at forebyggende arbejde og ”bløde” initiativer virker og bør prioriteres af politikerne, hvis de ønsker at øge unges livs- og uddannelseschancer og skærme dem mod dårlige fællesskaber.
I stedet for at styrke den sociale indsats i landets almene boligområder, fokuserer regeringen med sit nyeste tiltag om forebyggelsesområder alene på beboernes etnicitet. Med introduktionen af den nye kategori forebyggelsesområder ikke bare viderefører regeringen problematiseringen af ‘ikke-vestlige’ borgere, de understøtter og udbreder også en unuanceret og hierarkisk kulturopfattelse.
Hvor er pressemøderne om den klimakatastrofe, vi står i? Hvor er alle de flotte ord som ”samfundssind” og ”solidaritet”, når det handler om den klimakatastrofe, som vil slå langt flere mennesker ihjel end covid-19?
Talibans magtovertagelse i Afghanistan viser os ikke kun konsekvenserne af en hensynsløs amerikansk exit. Den viser os først og fremmest konsekvenserne af offentlige ideer om, at man kan bombe og besætte sig til demokratisk udvikling, skriver Poya Pakzad.
Hvad kan kreativ aktivisme, som traditionel aktivisme ikke kan? Og hvad sker der, når 50 unge mennesker samles på en ø for at skabe politisk og social forandring gennem performative udtryksformer? Respons har snakket med fem forskellige deltagere fra RE:ACT ungdomsfestival om forventninger, overraskelser, og hvad de unge kan tage med fra festivalen, når de fremover vil forsøge at skabe forandring i samfundet.
Rap kan tilbyde en direkte formidling af komplekse problemstillinger og møde folk i øjenhøjde. Og så kan rap nå ud til mennesker, der ellers ikke er en del af samfundsdebatten. Det mener Mahmoud Ismail, der er aktiv i initiativet Rapolitics, og som bruger rap i sit arbejde med Palæsina. Respons mødte Mahmoud Ismail på ungdomsøen til RE:act-festival, hvor han ledte workshoppen Poetic Justice.
80 unge var i sidste weekend samlet til festivallen RE-act på Ungdomsøen for at arbejde med nogle af tidens største udfordringer gennem kunst og kultur. Respons tog med ud på Ungdomsøen for at få et indblik i potentialet ved den såkaldte kreative aktivisme.
Efterkommere ligner andre danskere langt mere, end tidligere sammenligninger giver udtryk for, viser ny analyse. CEDA håber, at analysen kan ændre den fejlagtige diskurs om, at integrationen har slået fejl.
Efter Israels missilangreb på to store palæstinensiske mediehuse er narrativet om, hvad der sker i Palæstina, for alvor blevet lagt i Israels hænder. Den eneste mulighed, den palæstinensiske befolkning har for at dokumentere deres hverdag med missilangreb og tvangsflytninger, er gennem de sociale medier. Men det viser sig nu, at techgiganter som Facebook og Instagram mørklægger indhold, der udtrykker støtte til Palæstina, ved hjælp af algoritmer og censur.
Vejen mod et dansk pas er på otte områder blevet gjort endnu smallere, og for nogle bliver det helt umuligt at opnå dansk statsborgerskab. Stramningerne gælder med tilbagevirkende kraft.
Skærpede statsborgerskabsregler betyder, at 33-årige Reis Saho skal se længe efter et dansk pas, fordi han har arbejdet deltid og backpacket mellem sin bachelor og kandidatuddannelse. “Du taber, inden du overhovedet er startet”, siger han.
Efter gymnasiet tog 23-årige Iqra Ghaffar et sabbatår, der nu kan få store konsekvenser for hendes mål om at blive dansk statsborger. Hun befinder sig i, hvad Udlændinge- og Integrationsministeriet kalder “en gråzone”. Det er dybt problematisk, at der er forskellige regler, love og rettigheder for forskellige mennesker, mener forsker.
Nye stramninger på statsborgerskabsområdet indgået mellem Socialdemokratiet, LA, DF og de Konservative får store konsekvenser for en lang række mennesker, der drømmer om at få dansk pas. Respons har talt med Drew Fisher og Zayra Moises Jensen, om hvordan ændringerne påvirker dem.
