Artikel

 – I 2017, da bandekonflikten var på sit højeste, dannede Nordvest rammerne for mange skudepisoder og knivstik. Perioden var præget af utryghed blandt områdets beboere, men stærke og stædige civile kræfter viste også sit ansigt.

I kølvandet på konflikten blev det af lokale kræfter besluttet, at en styrket kriminalitetsforebyggende indsats var nødvendig, hvorfor sociolog Aydin Soei blev hyret til at udføre Nordvestundersøgelsen. 

Undersøgelsen, der udkom i august, beskæftiger sig med unges fritidsliv og stiller spørgsmål såsom: Hvem og hvad er afgørende for, om en ung vælger at have et fritidsliv i etablerede rammer eller i kældre, på gader eller hjemme?  

Formålet med undersøgelsen var at få større viden om kvarterets unge, deres fritidsliv samt hvilke parametre, der gør sig gældende, når unge indgår i positive eller negative fællesskaber.

Som man også har kunne læse i Politiken, er en af hovedkonklusionerne, at der blandt de unge i Nordvest eksisterer stærke sociale overdrivelser. Blandt andet tror de unge i kvarteret, at hele 20 procent af deres jævnaldrende er bandemedlemmer, mens det faktiske tal er 2 procent.

Overordnet set viser undersøgelsen, at det går meget bedre for kvarterets unge, end de selv tror, for størstedelen af de 15-18-årige er i gang med en kompetencegivende uddannelse, har fritidsjob eller er aktive i foreningslivet.  

Men Nordvestundersøgelsen fortæller ikke blot om sociale overdrivelser og internaliserede narrativer om utryghedsskabende unge. Den gør os også klogere på risikoadfærd, forebyggende arbejde og giver konkrete bud på, hvordan udsatte unges livs- og uddannelseschancer kan øges, hvis vi ønsker det.

Lommepengeprojekt og engagerede forældre
”Jeg håber på, at undersøgelsen vil bidrage til, at man får øjnene op for, at mange af de ting, vi laver i Danmark, når det handler om forebyggelse, de kan betale sig. Og det er formentlig også derfor, at den sociale mobilitet er så stor i de udsatte boligområder.”

Sådan siger Aydin, og fortæller, at Nordvest undersøgelsen slår fast, at de ”bløde initiativer” både er billige og effektive værktøjer, når man vil forebygge kriminalitet. Undersøgelsen slår fast, at de unge, der er aktive i mere end én arena i deres fritidsliv, har markant mindre risiko for, at udøve vold, butikstyveri eller ryge hash.

”De ‘bløde’ interventioner, som lommepengeprojekter, det at unge er aktive i foreninger og ungdomsklubber, og det at de er en del af sunde fællesskaber – det virker. Og så viser undersøgelsen også, at det har markant betydning, om de unge oplever, at deres forældre er engagerede og interesserede i deres liv og spørger ind til deres dagligdag.”

Nordvestundersøgelsen kommer altså med helt konkrete bud på, hvilke initiativer, der kan igangsættes eller støttes yderligere, hvis kriminalitet og risikoadfærd blandt unge i udsatte områder ønskes mindsket.  

Sociale overdrivelser
Aydin slår fast, at undersøgelsen bestemt ikke forsøger at konkludere, at der ikke er nogle unge, der har problemer i Nordvest, men han påpeger, at sociale overdrivelser er problematiske, “fordi man overdriver virkeligheden og tror, at det er normalt at blive bandemedlem.” 

Forestillingerne om, at et gadeorienteret liv er normalt, kan på sigt resultere i, at flere vil havne som bandekriminelle. Derfor er det enormt vigtigt at komme disse myter og forvrængede virkelighedsbilleder til livs, påpeger Aydin.

Den diskurs, som medierne og politikerne på Christiansborg udbreder – om utryghedsskabende og kriminelle unge – er med til at styrke og udbrede negative sociale overdrivelser, og har den fare, at de på nogle unge, kan virke som en selvopfyldende profeti.

”Overdrevne antagelser er ikke blot et Nordvest-problem – det er et generelt samfundsproblem, hvor medier og politikere selvfølgelig også bærer et ansvar. Det kommer til udtryk ved, at det i de store tryghedsmålinger konstateres, at trygheden i de udsatte områder ikke er steget, i takt med at kriminaliteten er faldet – fordi der er nogle sociale overdrivelser vedrørende kriminalitet.”

Sociale overdrivelser er altså ikke blot harmløse historier, vi fortæller til og om hinanden. De har reel virkning i verden, og påvirker både de unge, der lever med dem, og den generelle tryghedsfølelse i udsatte boligområder landet over.

Ifølge Aydin, er der altså hele to gevinster ved at give både beboere og det resterende samfund et mere retvisende billede af virkeligheden i områder som Nordvest:  

“Det har ikke blot en betydning for unges livschancer, det har også en betydning for tryghedsniveau og trivsel lokalt.” 

Relaterede artikler