Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

På den anden side af ghettopakken
I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.

Artikel

23. februar 2021
Af Emilie Helene Holm
Illustration af Eva Kragh Petersen

Om 10 år beslutter du dig for, at det er tid til lidt luftforandring. Som mange andre vil du gerne væk fra storbyerne, tættere på naturen og bo billigere. Heldet er med dig! Du får tilbudt en almen bolig i Slagelse. Slagelse er ukendt territorium for dig, men efter mange år i corona-lockdown, er du klar på nye eventyr. Men hvad har du egentlig takket ja til?

Du har takket ja til at flytte ind i Ringparken, der for 10 år siden var på regeringens hårde ghettoliste. Og så var det også et af de boligområder, der først mærkede konsekvenserne heraf. Du husker svagt parallelsamfundspakken, der i folkemunde blev omtalt som ghettopakken. Du husker hvordan Lars Løkke Rasmussen præsenterede lovpakken i 2018. Intet af det var en overraskelse for dig dengang. Det var blot endnu en sørgelig erkendelse af, at årtiers hård integrations- og udlændingepolitik stadigvæk ikke havde nået sit klimaks. Mens du tænker dig tilbage, hvisker Lars Løkke Rasmussens dig stille i øret: ”Rundt om i landet er der parallelsamfund. Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral. En modkultur.”

Mini-Manhatten, Ringriderbyen og Radiserækkerne

Den forandring, som ghettopakken har medført betyder, at du fremfor at flytte ind i Schakenborgvænge i Ringparken, flytter ind i Ringriderbyen i Ny Ringby. Ringriderbyen bliver af boligforeningen FOB beskrevet som ”en dejlig grøn oase”, hvor der både er plads til familie, tomatplanter og hunde. Kvarteret er skabt til at være venligt og trygt – et sted hvor naboerne altid hilser på hinanden. Ved siden af Ringriderbyen ligger Mini-Manhatten, der kan beskrives som Danmarks mindste storbykvarter. I det urbane kvarter er der fart på. Her kan unge hænge ud og bruge de mange faciliteter. På den anden side ligger Radiserækkerne, hvor seniorer har slået sig ned i en blanding af almene og private boliger. Her er der plads til fordybelse og lange snakke – det forsikrer boligforeningen dig om.

Slagelse kommune og boligerforeningerne FOB og SAB’s udviklingsplan for området blev af daværende boligminister Kaare Dybvad omtalt som ”visionær”. Spændende, tænker du. Du finder dog hurtigt ud af, at det ’visionære’ aspekt var at skabe en integreret bydel med en blandet beboersammensætning. Med en blandet beboersammensætning refereres der ikke til en smeltedigel af nationalitet, etnicitet, religion eller køn. Derimod refereres der til blandede ejerforhold. Der skal fortsat være plads til folk, der har lyst til at leje almene boliger, men der skal gøres plads til de nye attraktive beboere; dem med købekraft.

Ifølge FOB kan hele molevitten gennemføres uden nogen som helst beboere behøver at flytte – jo mindre de selvfølgelig selv ønsker det. Det lyder umiddelbart som en win-win situation, tænker du. Men hvis livet har lært dig noget, så er det, at virker noget for godt til at være sandt, så er det det formentlig også. Så du tager din smartphone frem og dykker ned i områdets dystre fortid:

”Ingen plan for udsmidte beboere i Slagelse – Arbejderen”

”Boligselskab lægger pres på beboere, opsagte i Slagelse får kun et tilbud – Arbejderen”

”Beboere i ghetto bliver flyttet mod deres vilje. Nu demonstrerer de for at vise deres sorg – TV2east”

”Familier tvunget fra hus og hjem bliver boende i ghetto. Nu afprøves særlig lov ved retten.”

En hurtig googlesøgning afslører altså en noget anden sandhed boligselskabet lovede i visionsplanen for området.

Du bevæger dig langsomt længere ind i internettets mørke afkroge, og her finder du de støvede udviklingsplaner. Her kan du se, at 104 familieboliger er blevet ommærket til ungdomsboliger, 149 boliger er blevet revet ned, og 136 boliger er blevet solgt. Hertil er 83 ungdomsboliger, 228 privatboliger og 80 erhvervsenheder blevet bygget. Konsekvenserne af det omfattende forsøg på at nå ghettopakkens krav er, at beboere i 35 boliger i Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse i 2020 blev bedt om at forlade deres lejlighed.

Med en fod inde i Ny Ringby, bliver du konfronteret med det ubehagelige faktum, at nogle andre har betalt prisen for det moderne byprojekt, du nu kan nyde godt af. Og takket være ghettopakken behøver du ikke engang aktivere din analytiske sans for at regne ud, hvem de nye bydele er til for.

Estate Invest gjorde en god handel

Historien er som følger: Udviklingsplanen for Ringparken i Slagelse blev skabt i kølvandet på regeringens ghettopakke. Det er i korte træk en plan, der skal vise, hvordan boligselskaberne og kommunen skal lede boligområdet ud af den parallelle verden, den daværende regering mente, det befandt sig i. Et af midlerne hertil var at reducere antallet af almene familieboliger med 60%. Og hvordan gør man lettest det? Man privatiserer de almene boliger. Og i Slagelse meldte en køber sig hurtigt.

Du har hørt om Blackstone, men den private investor Estate Invest er ny for dig. Estate Invest købte i 2019 Schackenborgvænge med 136 almene boliger af Slagelse Almennyttige Boligselskab. Schackenborgvænges offentlige vurdering var 134 millioner. Men Estate Invest var så heldige, at de kunne overtage de almene boliger til den nette sum af 60 millioner. Hvem siger nej til en besparelse på 74 millioner?

Så gik renoveringen ellers i gang. Og med renoveringen kom en række nye kriterier. I de nyrenoverede lejligheder er der nemlig ikke plads til lejere, der tidligere har været straffet eller er på offentlig forsørgelse. Og så er vi tilbage ved beboerne i de 35 boliger, der ikke kom igennem nåleøjet.

Velkommen til dit nye hjem

Ny Ringby lader til at have en barsk fortid. Du kan se, at de beboere, der blev tvangsflyttet, fik tilbudt lejligheder, hvor huslejen til tider var dobbelt så høj. Begrundelsen var, at huslejen i de almene boliger var så lav, at ingen andre boliger på markedet kunne matche det. Markedet er ikke tilpasset mennesker på kontanthjælp, og det er store dele af den almene boligsektor sådan set heller ikke længere. Halvdelen af de opsagte husstande i Ringparken protesterede. En stor del faldt fra undervejs og gik med til at blive genhuset.

10 år efter lanceringen ser du den anden side af ghettopakken. Du ser på de såkaldte ”huller” i danmarkskortet, der med tvangsflytninger, privatisering og nedrivninger er blevet forsøgt lukket. Og Slagelses visionære pragtværk – Mini-mahatten, Ringriderbyen og Radiserækkerne er kun et lille udsnit af regeringens omfattende lappeløsninger, som tusinder af mennesker må forlade hus og hjem for at bane vejen for.

Slagelses hede New Yorker-drømme kommer altså ikke uden en pris. En pris som ikke bare Slagelse, men hele samfundet var villig til at betale.

 

Relaterede artikler

”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg”

”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg”

Skærpede statsborgerskabsregler betyder, at 33-årige Reis Saho skal se længe efter et dansk pas, fordi han har arbejdet deltid og backpacket mellem sin bachelor og kandidatuddannelse. “Du taber, inden du overhovedet er startet”, siger han.