På trods af massiv kritik står S-regeringen fast på at sende asylansøgere til tredjeland
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil med en ny lov sende asylansøgere til et tredjeland uden for Europas grænser. Forslaget møder kritik fra både FN, organisationer og politiske partier, men det S-ledede ministerium affejer kritikken af lovforslaget, der nu afventer andenbehandling.

Artikel

9. april 2020
Af Sally Jensen
Illustration af Sally Jensen

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil med en ny lov sende asylansøgere til et tredjeland uden for Europas grænser. Forslaget møder kritik af både FN, organisationer og politiske partier, men det S-ledede ministerium affejer kritikken af lovforslaget, der nu afventer andenbehandling.

I fremtiden skal de flygtninge, der har kæmpet sig vej til Danmark for at søge asyl, sendes til et tredjeland uden for Europa. Det er indholdet af et nyt lovforslag fremsat af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). En offentliggjort aftale mellem den danske regering og regeringen i det centralafrikanske land Rwanda tyder på, at et såkaldt modtagecenter for danske asylansøgere skal oprettes i netop Rwanda. Mattias Tesfaye vil dog hverken be- eller afkræfte, om det er dét, der er regeringens plan, men holder fast i, at regeringen er i dialog med “en god håndfuld lande” om oprettelsen af et modtagecenter.

Lovforslaget møder kritik fra FN og en lang række danske organisationer. Red Barnet har opfordret regeringen til at undtage uledsagede børn og unge fra aftalen, men forespørgslen er blevet afvist, skriver Altinget. Amnesty International kalder lovforslaget for “samvittighedsløst og uretmæssigt” og retter i en officiel bemærkning kritik af lovforslaget:

“Vi opfordrer Danmark til at flytte sit fokus fra eksternalisering og i stedet arbejde på en effektiv adgang til EU’s territorium, herunder finde langsigtede og værdige løsninger, som sikrer, at flygtninge og migranter, der bliver reddet til havs, kan komme i land og få den nødvendige beskyttelse”, skriver Amnesty.

Udlændinge- og integrationsministeriet kommenterer i en høringsoversigt, at de har “noteret sig bemærkningerne” fra Amnesty og de andre organisationer, men at de ikke på baggrund af kritikken har “fundet anledning til at justere forslaget”.

Den offentliggjorte aftale mellem Danmark og Rwanda viser, at den S-ledede regering har underskrevet en treårig aftale med Rwanda om at samarbejde på flygtninge- og asylområdet. Aftalen er ikke bindende, og før der kan oprettes et modtagecenter i Rwanda, skal lovforslaget til afstemning i det danske folketing. Førstebehandling af forslaget om at overføre asylansøgere til tredjelande fandt sted torsdag den 6. maj, hvor også et forslag af Dansk Folkeparti blev fremlagt om at modtagecentret allerede skal være opført inden udgangen af 2021.

Under førstebehandlingen af forslaget udtalte Mattias Tesfaye, at han og resten af Socialdemokratiet vil gøre op med “hykleri og dysfunktionalitet” i det internationale asylsystem ved at oprette modtagecentret. Tesfaye mener, det er asylsystemet, som det fungerer i dag, der tvinger folk til at betale menneskesmuglere i dyre domme for at tage på farefulde rejser over Middelhavet eller gennem Sahara.

Hvis folk ved, at man fra Danmark risikerer at blive sendt videre til Rwanda, vil det afholde dem fra at komme til Danmark i første omgang, sagde Tesfaye fra Folketingets talerstol.

Jens Rhode (KD) stillede sig under folketingsmødet uforstående over for socialdemokratiets logik:

“Jeg ved ikke, hvad der er hykleri, og hvad der ikke er hykleri. (…) Jeg forstår ikke helt logikken i, at man skal ombord på menneskesmugleres både, og man skal kæmpe sig hele vejen op igennem Europa, og så skal man søge asyl i Danmark – og SÅ skal man på en flyver til Rwanda”, udtalte han i Folketingssalen.

Blåstempling af et land med brud på menneskerettigheder
Også Kristian Heegaard (R), Rosa Lund (EL) og Carl Valentin (SF) stillede sig kritiske og afviste i første omgang at støtte et lovforslag om et modtagecenter i et tredjeland. De tre oppositionspolitikere tre udtrykte modvilje mod at sende asylansøgere, der også tæller uledsagede børn og unge til Rwanda.

“Et land, hvor den siddende præsident får 99% af stemmerne, hvor mennesker kan komme i fængsel for at ytre kritik af offentlige myndigheder, og hvor flygtninge risikerer at blive skudt for at kritisere madrationerne det pågældende sted”, understregede Kristian Heegaard.

Med udtalelsen henviser Kristian Heegaard til Rwandas kontroversielle valgresultat og gentagne historier om oppositionspolitikere, der fængsles eller forsvinder sporløst. I 2018 dræbte rwandisk politi 12 ubevæbnede flygtninge under en demonstration over madmangel i den flygtningelejr, de var placeret i. Politidrabene er stadig ikke blevet eftersøgt, og ingen er blevet stillet til ansvar for hændelsen.

Disse forhold er vigtige at have med i overvejelserne om, hvorvidt man vil indgå en aftale med Rwanda, tilføjede Rosa Lund. Ikke kun fordi man må frygte for asylansøgernes ve og vel, hvis de sendes til et land, der ikke overholder internationale menneskerettigheder, men også hvis Danmark blåstempler Rwandas styre ved at indgå politiske aftaler med landet:

“Hvad er det, Rwanda får ud af det her? Som jeg hører ministeren, så skal vi komme til et tredjeland med vores flotte fine demokrati og parkere dét, som ministeren betegner som et flygtningeproblem. Altså, man får lyst til at spørge, hvad får de ud af det, udover at vi vel på en eller anden måde skal blåstemple et land, hvor oppositionspolitikere forsvinder”, sagde Rosa Lund.

Lovforslaget afventer nu sin andenbehandling, hvor Folketingets partier skal stemme for eller imod en lovændring, der muliggør overførsel af asylansøgere til et tredjeland som eksempelvis Rwanda.