Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Det stramme nåleøje: Drømmen om dansk statsborgerskab er ved at udvikle sig til et umuligt projekt
Vejen mod et dansk pas er på otte områder blevet gjort endnu smallere, og for nogle bliver det helt umuligt at opnå dansk statsborgerskab. Stramningerne gælder med tilbagevirkende kraft.

Artikel

7. juni 2021
Af Sally Jensen & Farhiya Khalid
Illustration af Eva Kragh Petersen

I april 2021 blev et politisk flertal enige om endnu engang at skærpe reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Aftaleparterne består af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der ønsker at stramme kravene til indfødsret på otte punkter.

Stramningerne fungerer med tilbagevirkende kraft, og behandlingstiden på ansøgninger om statsborgerskab er lang. Det vil sige, at folk, der har søgt om dansk statsborgerskab for flere måneder siden, risikerer at få afslag på deres ansøgning, selvom de opfyldt de nødvendige krav på det tidspunkt, hvor de sendte ansøgningen afsted.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra udlændinge- og integrationsministeriet modtager en ansøgning om dansk statsborgerskab til der bliver truffet afgørelse er 16 måneder.

Stramninger på otte områder:

1: Beskæftigelseskravet blive strammet, så ansøgere fremover skal have været i fuldtidsbeskæftigelse (fuldtidsjob eller selvstændigt erhverv) i 3,5 ud af de seneste fire år.

2: Reglerne for lovovertrædelser skærpes, så det bliver umuligt at få dansk statsborgerskab, hvis man har en betinget eller ubetinget dom bag sig, mens bøder på 3000 kroner for bøder for “negativ social kontrol, overtrædelse af udlændingeloven eller for socialt bedrageri” udløser en karensperiode på 6 år.

3: Der skal fremover indgå fem ekstra spørgsmål om såkaldte danske værdier i indfødsretsprøven, og ansøgeren skal svare rigtigt på mindst fire af denne type spørgsmål.

4: Opholdskravet skærpes, så man fremover skal have haft permanent opholdstilladelse i Danmark i 2 år – 1 år hvis man er flygtning eller statsløs – forud for statsborgerskabet.

5: Kravet om, at man ikke må have forfalden gæld til det offentlige, strammes, således at blandt andet. forfalden SU-gæld, forfaldne bøder til politi eller omkostninger til retssager nu også tæller med.

6: Ansøgere, der kun har bestået Danskprøve 2, må fremover ikke have modtaget økonomisk støtte fra det offentlige i mere end tre måneder gennem ni år.

7: Håndtryksloven skærpes, så man fremover ikke skal give hånd til et bestyrelsesrepræsentant, men til borgmesteren i sin bopælskommune.

8: De lempelser, der førhen gjaldt for nordiske statsborgere, afskaffes.
Endelig lempes reglerne for sydslesvigske børn på en række områder, så de fremover lettere vil kunne søge om dansk statsborgerskab.

Sidst strammet i 2018

Sidste gang, kravene blev strammet, var i 2018, hvor blandt andet den omtalte håndtrykslov, der påbyder folk at skulle give hånd til et byrådsmedlem under en ceremoni blev implementeret. Håndtryksloven, der ellers i 2018 blev kritiseret af blandt andre Socialdemokratiet, bliver nu, med de nyeste stramninger og på Socialdemokratiets opfordring, strammet yderligere.

Gennem de seneste 10 år har et gennemsnit på 5710 personer fået dansk statsborgerskab årligt. Mere end ti procent af den danske befolkning har ikke dansk statsborgerskab.

En cirkulæreskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der beskriver de forskellige stramninger i detaljer kan læses her.

Respons har i forbindelse med de nyeste stramninger talt med en række personer, der på forskellig vis bliver ramt af de nye regler og stramninger om statsborgerskab.

 

Relaterede artikler

”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg”

”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg”

Skærpede statsborgerskabsregler betyder, at 33-årige Reis Saho skal se længe efter et dansk pas, fordi han har arbejdet deltid og backpacket mellem sin bachelor og kandidatuddannelse. “Du taber, inden du overhovedet er startet”, siger han.

Fanget i gråzonen

Fanget i gråzonen

Efter gymnasiet tog 23-årige Iqra Ghaffar et sabbatår, der nu kan få store konsekvenser for hendes mål om at blive dansk statsborger. Hun befinder sig i, hvad Udlændinge- og Integrationsministeriet kalder “en gråzone”. Det er dybt problematisk, at der er forskellige regler, love og rettigheder for forskellige mennesker, mener forsker.