Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Facebook og Instagram censurerer og mørklægger indhold, der taler palæstinensernes sag
Efter Israels missilangreb på to store palæstinensiske mediehuse er narrativet om, hvad der sker i Palæstina, for alvor blevet lagt i Israels hænder. Den eneste mulighed, den palæstinensiske befolkning har for at dokumentere deres hverdag med missilangreb og tvangsflytninger, er gennem de sociale medier. Men det viser sig nu, at techgiganter som Facebook og Instagram mørklægger indhold, der udtrykker støtte til Palæstina, ved hjælp af algoritmer og censur.

Artikel

17. juni 2021
Af Hasti Mohammad-Ease
Foto af Hasti Mohammad-Ease

Angrebet på “Gaza City Building”, der husede de to store mediekontorer “Al Jazeera” og “Associated Press”, har gjort det tæt på umuligt at få informationer om, hvad der foregår i Palæstina, fra andre end de israelske medier.

Dækningen foregår derfor nu primært på de sociale medier, hvor palæstinensiske journalister og den palæstinensiske civilbefolkning deler glimt af deres hverdagsliv under en besættelsesmagt og stærk kontrollerende apartheidstat, med hashtags som blandt andet #SaveSheikhSharrah.

Men nu oplever palæstinenserne, at den eneste mulighed de har for at dele deres situation med omverdenen, bliver taget fra dem, da Facebook og Instagram er begyndt at fjerne indhold, der taler palæstinensernes sag. Dette er især set med opslag under det førnævnte hashtag #SaveSheikhSharrah.

Palæstinensiske journalister og nyhedsorganisationer blokeres fra sociale medier
Den palæstinensiske forfatter Mohammed El-Kurd har delt mange videoer på Facebook, der viser hvordan de israelske myndigheder behandler det palæstinensiske folk, og har modtaget beskeden “Some of your previous posts didn’t follow our community guidelines. if you post something that goes against our guidelines again, your account may be deleted, including your posts, archive, messages and followers”.

Efterfølgende fjernede Facebook 57 opslag fra hans side, fordi de var “imod retningslinjerne”.

Mohammed El-Kurd er langt fra den eneste, der har oplevet dette. Facebook deaktiverede over 50 palæstinensiske journalisters kontoer fra mediet i maj 2020 med begrundelsen om, at indholdet var antisemitisk. De har senere ikke ville kommentere på sagen.

“Instagram har indtil for nyligt haft en algoritme, der gjorde det sværere for pro-palæstinensisk indhold at blive set af mange brugere”

Samme oplevelse har danske debattører og offentlige personer, der udtrykker støtte til Palæstina på sociale medier, haft. Debattør og forfatter Tarek Ziad Hussein skrev i maj måned et opslag på Facebook om situationen i Palæstina. Opslaget blev fjernet kort efter offentliggørelsen, da det efter Facebooks mening var antisemitisk, og Tarek Ziad Hussein fik 24 timers karantæne fra platformen.

Digital Rights Policy Manager Marwa Fatafta fra Mellemøstisk og Nordafrikansk Access Now dokumenterer over for The Washington Post, at opslag med ordet “zionist” eller “zionisme” konsekvent bliver fjernet fra Facebook, hvis det er skrevet under en palæstinensisk profil, da det regnes for antisemitisk indhold.

Dertil viser det sig, at det ikke kun er journalister, der bliver blokeret fra sociale medier, men hele nyhedsorganisationer. I 2019 suspenderede Twitter Quds News Network fra deres medie med den begrundelse, at nyhedsorganisationen var en terrororganisation, hvilket de senere har trukket tilbage.

Algoritmer der nedprioriterer pro-palæstinensisk indhold
Udover at indhold, der udtrykker støtte til Palæstina bliver fjernet, har Instagram også indtil for nyligt haft en algoritme, der gjorde det sværere for pro-palæstinensisk indhold at blive set af mange brugere. Algoritmen gjorde kort sagt, at “delt” indhold ikke blev prioriteret lige så højt som “originalt” indhold på brugernes newsfeed.

Siden mange af de opslag, der viser, hvad der foregår i Palæstina, er fra delt indhold, betød det, at oplagene ikke fik lige så meget opmærksomhed som det originale indhold, brugerne har på deres newsfeed.

“Det vi ser nu, er en voldsom eskalering, hvor tusindvis af fotos og videoer fjernes, og hundredvis af konti og medlemsbaserede grupper lukkes”

Det har fået omtrent 50 facebook-ansatte til at kritisere deres arbejdsplads for de algoritmer, de benytter sig af, der nedprioriterer vigtige delte nyhedshistorier som f.eks. rapportering fra Palæstina fra palæstinensernes perspektiv. Techgiganten har nu derfor officielt ændret den algoritme, der bestemmer hvilket indhold, der skal prioriteres og placeres højest i dit newsfeed på Instagram.

Dette gør en betydelig forskel, hvis man kigger på Instagram og Facebook som nyhedsmedier.

Financial Times skriver, at det indhold, som bliver delt meget, nemlig oftest omhandler store aktuelle historier, der er nyhedsrelevante som for eksempel situationen i Palæstina.

Dog virker techgigantens løsning på mørklægningen af virkeligheden i Palæstina som et meget lille plaster på såret, hvis man tager i betragtning, at opslag og hashtags, der deler videoer og billeder af situationen i Palæstina, ikke bare er blevet nedprioriteret af algoritmerne, men direkte fjernet.

IMS dokumenterer techgiganters mørklægning af palæstinensisk indhold
Andreas Rewentlow, vicedirektør i IMS (International Media Support), skriver i Politiken, at IMS i flere år, gennem samarbejdspartnere i Palæstina, har dokumenteret, hvordan større sociale medieplatforme, herunder især Facebook, Instagram, Google/Youtube og Twitter, censurerer palæstinensisk indhold.

Han skriver: “Det, vi ser nu, er en voldsom eskalering, hvor tusindvis af fotos og videoer fjernes, og hundredvis af konti og medlemsbaserede grupper lukkes.”

Rewentlow skriver også, at Facebook ofte henviser til lokal lovgivning, hvis man konfronterer dem med mørklægningen af palæstinensisk content.

Hvor ligger ansvaret så henne, hvis techgiganterne henviser til lokal lovgivning, som i dette tilfælde er styret af en apartheidstat, der krænker ytringsfriheden ved at bombe nyhedsorganisationer og fængsle palæstinensiske journalister? Ifølge Andreas Rewentlow ligger ansvaret hos de enkelte landes regeringer, men også hos techgiganterne selv:

“Nyheder, viden og dokumentation er afgørende for, at vi kan agere – som enkeltindivider, men også som internationalt samfund. Ansvaret for at beskytte ikke kun civilbefolkninger, men også journalister, ligger hos magthaverne; de enkelte landes regeringer. Men i den grad også hos Facebook, Google, Instagram og Twitter.”

Eftersom den danske Udenrigsminister endnu ikke har udtalt sig om situationen i Palæstina, eller udtrykt nogle former for hensigt om sanktioneringer mod Israel, hverken diplomatisk eller økonomisk, ser det ikke ud til at ligge i kortene, at Danmark har tænkt sig at konfrontere techgiganterne på deres brud med ytringsfriheden.

 

Hvis du gerne vil holde dig opdateret på, hvad der sker i Palæstina, kan du følge @Stopannekteringen og @eye.on.palestine på Facebook og Instagram, der løbende deler førstehåndsdokumenterende indhold fra Palæstina.

 

 

Relaterede artikler

Human Rights Watch slår nu fast, at Israel er et apartheid-regime

Human Rights Watch slår nu fast, at Israel er et apartheid-regime

En af verdens mest anerkendte menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch konkluderer nu, at Israel juridisk set kan kaldes en apartheid-stat, ifølge apartheid-konventionen. Dette giver den internationale straffedomstol mulighed for at retsforfølge den israelske stat, men også det internationale samfund, herunder Danmark, mulighed for at stille Israel til ansvar for deres krigsforbrydelser.

Vi giver nødhjælp med den ene hånd og skovler renter ind med den anden

Vi giver nødhjælp med den ene hånd og skovler renter ind med den anden

I år lykkedes det Danmarks Indsamling at indsamle 120 millioner kroner til verdens fattigste. Men ser man på gældsforholdet mellem det globale syd og nord vil man hurtigt indse, at donationerne blot er en dråbe i et meget stort hav af afdrag, renter og gebyrer, som landene i særligt Afrika hvert år må betale til udenlandske, vestlige långivere.