Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden
Rap kan tilbyde en direkte formidling af komplekse problemstillinger og møde folk i øjenhøjde. Og så kan rap nå ud til mennesker, der ellers ikke er en del af samfundsdebatten. Det mener Mahmoud Ismail, der er aktiv i initiativet Rapolitics, og som bruger rap i sit arbejde med Palæsina. Respons mødte Mahmoud Ismail på ungdomsøen til RE:act-festival, hvor han ledte workshoppen Poetic Justice.

Artikel

5. juli 2021
Af Emilie Helene Holm
Foto af Hasti Mohammad-Easa

”Rap har traditionelt set altid udfordret magtstrukturer. Hvis man ser på noget af det første rap, der kom fra New York og Bronx, så var det dybt samfundskritisk. Og så var det en måde at formidle den realitet, man oplevede i ghettoerne dengang.”

Sådan fortæller Mahmoud Ismail, der er en del af projektet Pieces for Palestine, et projektsamarbejde mellem den palæstinensiske flygtningelejr Dheisheh og det danske initiativ Rapolitics, hvor unge fra Vestbredden og Danmark mødes om hiphopkulturen. I dette møde arbejder Mahmoud Ismail med at fremme aktivistisk rap for at formidle og skabe opmærksomhed omkring Israels annektering og besættelse af Palæstina.

Respons møder Mahmoud Ismail til RE:act-festival, hvor han skal lede workshoppen Poetic Justice.  Titlen på workshoppen er inspireret af 90’er dramaet med Tupac og Janet Jackson i hovedrollerne. Tupac er en af Mahmoud Ismails største idoler. Og så kommer titlen også af, at Pieces for Palestine arbejder med poetry som middel til retfærdighed.

Kort sagt går poetic justice ud på at sætte fokus på Palæstina og fremme aktivt medborgerskab gennem storytelling, rap og protest-grafitti. Annekteringen og besættelsen af Palæstina skal med andre ord belyses gennem kreative processer, som kan åbne op for nye måder at formidle emnet på og forholde sig til det som borger.

“Det fede ved rim er, at man har den her begrænsning, der gør, at du skal formulere dig vildt kondenseret. Det gør, at man kan sortere mange fyldeord fra. Hvis man skal indgå i debatten, så skal man have styr på så mange resolutioner, årstal og navne. Men det er jo ikke det, der er det vigtigste.”

”Deltagerne bliver først og fremmest præsenteret for de forskellige aspekter af ”konflikten”. Herefter kommer de ud og får nogle værktøjer til at forankre den viden i enten streetart eller rap. Deltagerne får altså et redskab til at forankre deres viden om et stort og komplekst samfundsproblem i noget meget konkret og velkendt,” fortæller Mahmoud Ismail.

Når rim udfordrer virkelighedsopfattelsen
Mahmoud Ismail husker tilbage på dengang, han selv startede med at lytte til palæstinensisk rap og fortæller, at det fik en afgørende betydning for hans opfattelse af, ”hvad det vil sige at være palæstinenser.”

Hans første musikalske inspiration var den palæstinensiske hiphop-gruppen DAM, der blandt andet rapper om racisme og fattigdom.

Sidenhen er rappere som Shabjdeed og Dabboor fra Jerusalem og MC Gaza og MC Abdul fra Gaza blevet en fast inspirationskilde. Noget af det stærkeste rap i dag er, ifølge Mahmoud Ismail, rap-gruppen Touffar, der kommer fra hans egen fødeby Baalbek i Libanon. Deres rap er på mange måder blevet soundtrack for de mange libanesiske demonstrationer, der har stået på det seneste år.

For Mahmoud Ismail er det centrale ved rapteksterne, at de udfordrede hans virkelighedsopfattelse og fik ham til at stille spørgsmål som:

”Jeg skulle ind og undersøger nærmest hver anden linje. Hvad refereres der til her? Kan det virkelig stå så grelt til?”

Og så nåede rappen ud til ham. For, ifølge Mahmoud Ismail, er der ofte langt mellem nyheder om netop Palæstina, hvilket gør, at det er let at falde tilbage i hverdagens trummerum og tænke på aftensmad, vasketøj og arbejde. Men her kan rap bringe situationen i Palæstina tilbage på nethinden på direkte, nærværende og vedkommende facon.


”Det fede ved rim er, at man har den her begrænsning, der gør, at du skal formulere dig vildt kondenseret. Det gør, at man kan sortere mange fyldeord fra. Hvis man skal indgå i debatten, så skal man have styr på så mange resolutioner, årstal og navne. Men det er jo ikke det, der er det vigtigste. Det handler jo om mennesker, der kæmper for en værdig tilværelse, om at vi ser børn bliver bombet. Og det skal vi sige fra overfor,” siger Mahmoud Ismail.

“Noget af den stærkeste rap, vi har i dag, kommer fra Libanon, Palæstina og Syrien. Det er stærkest, fordi det beskriver en virkelighed, som medierne fejler i at beskrive. En virkelighed vi for eksempel ikke præsenteres for her i Danmark.”

Udover at vække appetit og invitere ind i debatten, når rap også bredt ud. Det er en af verdens mest populære musikgenre og formår at nå en målgruppe, der ellers kan være svær at få fat på. Pieces for Palestine ser derfor et kæmpe potentiale i at bruge rap som platform til at fastholde og insistere på, at Palæstina skal være på dagsordenen.

”Og det er ikke fordi Palæstina mangler i rappen. Du kan finde sange om Palæstina på alle sprog. I hele verden er der kunstnere, der udtrykker sig i solidaritet med palæstinensere og i protest mod det apartheid og den statsracisme, der finder sted,” tilføjer Mahmoud Ismail. 

Rappens samfundskritiske rolle
Det er ikke tilfældigt, at det netop er rap og ikke pop eller rock, der er centrum i Pieces for Palestines arbejde. Ifølge Mahmoud Ismail har rap historisk set altid spillet en vigtig samfundskritisk rolle, fordi rap kan sætte ord og fokus på ting, som den etablerede presse ikke skriver om – eksempelvis Palæstina. Her kan kunstformer som rap og streetart, ifølge Mahmoud Ismail, være et modspil til mediernes selektive fremstillinger:

”Noget af den stærkeste rap, vi har i dag, kommer fra Libanon, Palæstina og Syrien. Det er stærkest, fordi det beskriver en virkelighed, som medierne fejler i at beskrive. En virkelighed vi for eksempel ikke præsenteres for her i Danmark. Der er en helt bestemt diskurs i medierne og herunder en udvælgelse og vinkling, der resulterer i, at der er noget vi får at se, og noget vi ikke får at se,” fortæller Mahmoud Ismail og kommer med et eksempel:

”Vi ser, hvordan der er en klar sondring mellem de interesser, der skal varetages. Har du en jødisk mor, så kan du immigrere til Israel nu og få et hjem for et beskedent beløb. Men folk som mig, der har flygtningestatus, bliver holdt tilbage i lufthavnen uvidende om, hvorvidt man kommer ind i ens eget land eller ej. Forskellige nummerplader kan køre forskellige steder. Du skal have ID på dig konstant. Gaza er et åbent fængsel. En ulovlig mur. En ulovlig bosættelse. Utallige FN-resolutioner, som ingen konsekvenser har. Og det er bare en lille udsnit af alle de ting, der ikke fylder tilstrækkeligt i mediedækningen i Danmark.”

For Mahmoud Ismail er alt dette noget, der både skal formidles og bearbejdes. Her kan rap, og bredere set kunst og kultur, tilbyde en nødvendig værktøjskasse. Og behovet for formidling og bearbejdning er kun blevet mere presserende, siden Pieces for Palestine blev til:

”Da projektet blev født, var der begrænset mediedækning om Palæstina i Danmark. Der var kun ganske lidt om Donald Trumps fredsplan for Palæstina. Siden har projektet måtte udvikle sig i takt med, at situationen har ændret sig. For nogle uger siden havde vi bombardementer i Gaza, vi har husnedrivninger i Jerusalem, vi har apartheid i dag i 2021.”

Ifølge Mahmoud Ismail kan og skal kunst og kultur, herunder rap og streetart, ikke stå alene. Men det kan være med til at mobilisere den nødvendige modstand, den nødvendige oplysning og den nødvendige ild for at skabe forandring.

For at slutte der, hvor Mahmoud Ismails egen ild startede: “Wherever I go, excused greet me. I broke the law? No, the law broke me. Enough, enough, gentlemen. I was born here, my grandparents too. You will not sever me from my roots” fra Born Here af en af Mahmoud Ismails favorit hiphopgrupper DAM – den første palæstinensiske hiphopgruppe.

 

___________________

MAHMOUD ISMAILS MUSIKANBEFALINGER

Dam – Who’s the Terrorist?
Dam – I Don’t Have Freedom
Abe Batshon – Free Palestine
Jowan Safadi – Super White Man

____________________

Fakta

Rapolitics er en non-profit forening, der arbejder for at udvide den demokratiske debat gennem kultur, kunst og kreative udtryk.

Pieces for Palestine er et samabejde mellem den palæstinensiske flygtningelejr Dheisheh og Rapolitics, støttet af CISU og startet i 2020.

RE:act-festival er en ny, eksperimenterende festival startet af Rapolitics med støtte fra Roskilde Festival. Her faciliterede Pieces for Palestine en workshop med fokus på formidling gennem rap og streetart. 

 

 

Relaterede artikler

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

Hvad kan kreativ aktivisme, som traditionel aktivisme ikke kan? Og hvad sker der, når 50 unge mennesker samles på en ø for at skabe politisk og social forandring gennem performative udtryksformer? Respons har snakket med fem forskellige deltagere fra RE:ACT ungdomsfestival om forventninger, overraskelser, og hvad de unge kan tage med fra festivalen, når de fremover vil forsøge at skabe forandring i samfundet.

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

80 unge var i sidste weekend samlet til festivallen RE-act på Ungdomsøen for at arbejde med nogle af tidens største udfordringer gennem kunst og kultur. Respons tog med ud på Ungdomsøen for at få et indblik i potentialet ved den såkaldte kreative aktivisme.

‘..min fars ansigt, min fars mund, min fars tunge sorg, i kroppen’

‘..min fars ansigt, min fars mund, min fars tunge sorg, i kroppen’

Mikas Langs nye bog ‘Og Spøgelser’ er en blanding af poesi og prosa, som veksler mellem forfatterens egen stemme og en række andre personligheder, mere eller mindre afdøde, der hjemsøger bogen i en undersøgelse af temaer sorthed, tilhør og tab. Vi bringer her to uddrag fra bogen, som udkom d. 28/1.