Et borgerforslag om ændring af lovgivning om hadforbrydelser er godt på vej til at blive vedtaget i Folketinget. Her kan du læse om, hvordan det lykkedes initiativet Beskyt Minoriteter at sætte hadforbrydelser på den politiske dagsorden, fortalt med forslagsstillernes egne ord.
on resisting the framing of racist attacks as ‘hate crimes’ and refusing complicity with the police.
En oversigt over de seneste tal på området.
Digte
Da ledende politikere satte fokus på voldtægt, begyndte politiet at tage voldtægtsanklager mere alvorligt. Men politikerne prioriterer ikke at bekæmpe racisme, og dermed gør politiet det heller ikke, siger politiforsker.
En nat i sommeren 2021 blev 21 årige Yusuf sammen med sine to venner overfaldet under homofobiske tilråb på Hovedbanegården i København. Da politiet ankom, var det Yusuf, der blev anholdt.
En ændring af lovgivningen er én vej at gå i kampen mod hadforbrydelser. Men ifølge organisationerne Black Lives Matter DK, LGBT+ Danmark og CEDA er der ikke kun juridiske udfordringer på spil. De mener, at et opgør med hadforbrydelser forudsætter en grundlæggende ændring af kulturelle normer og strukturer i samfundet – blandt andet i politiet og skolesystemet.
Digt
Digt
Som alle andre forældre står parret Samsam og Mohamed med udfordringen om at få en hverdagskabale med to små børn til at gå op. Madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring og afhentning af børn. Listen er lang. Men den største hverdagsudfordring er utrygheden, der kommer fra en racistisk underbo.
Psykoterapeut Yema Ferreira har i årevis arbejdet med de psykologiske konsekvenser af racisme. I initiativet Rooted tilbyder hun sammen med kollega Sasja Iza Christensen gratis gruppeterapi-forløb til personer, der kæmper med racisme-baserede traumer. “Det her er et kollektivt problem og skal bearbejdes kollektivt,” siger hun.
Essay
Størstedelen af domme i hadforbrydelsessager offentliggøres aldrig. Og ud fra de få offentliggjorte domme, der findes, synes det næsten umuligt at få en hadforbrydelse anerkendt af retssystemet. Hos Institut for Menneskerettigheder er man bekymret og kalder på handling.
Selvom online had ofte bliver bagatelliseret, fordi det blot opfattes som ‘ord på nettet,’ kan det have store psykologiske konsekvenser for dem, det går ud over. Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne er ekspert i digital chikane og online hadfællesskaber og giver her nogle råd til, hvordan man passer på sig selv og andre på nettet.
Det er muligt at finansiere den grønne omstilling – men kun hvis vi forstår, hvem der har magten til at skabe nye penge.
Ifølge den voksende klimabevægelse Extinction Rebellion er det ikke nok at skrive læserbreve eller demonstrere ved at gå på gaden – der må skrappere midler i brug. Med blokader og andre fredelige civile ulydighedsaktioner ønsker Extinction Rebellion, at klimaprotesterne skal kunne mærkes og koste penge for den miljøskadelige industri. Og at aktivisterne hos XR risikerer anholdelse er ikke blot en konsekvens, der følger med, men derimod ofte en del af strategien.
Landbruget står for mere end en tredjedel af vores samlede udledning i Danmark, og hverken industrien, politikere eller brancheorganisationer har travlt med at ændre retning. Landbruget står i en blindgyde, og nye veje er nødvendige. Og i det små spirer nye initiativer op, som forsøger at skabe en ny madforsyning – men de kan ikke gøre det alene, de har brug for din og min hjælp.
I 70 år har landbruget været igennem en rivende udvikling mod intensitet, effektivitet og konkurrence. Det betyder, at landbruget i dag står for mere end en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning. De nuværende tiltag står til kun at mindske udledningen med ca. 1%. Alligevel fortsætter udviklingen, selvom både landmænd, forbrugere og natur taber stort på den, og de eneste vindere er store multinationale selskaber.
Med kroppe, tekstil, koreografi, lyd og performance arbejder forskellige kunstnere og kunstkollektiver med klimaaktivistisk repræsentation af dyrearter og natur. Respons giver her ordet videre til kunstnerne selv.
Klimaforkæmper Lana Hansen arbejder i spændingsfeltet mellem sagnomspundne fortællinger og nutidens højaktuelle klimakrise. Med sine fortællinger giver hun børn og unge verden over et sjældent indblik i naturforståelser, myter og klimaforandringernes gennemgribende konsekvenser i Grønland.
Den økofeministiske ideologi genopblomstrer og sætter flere og flere skud overalt i verden. Økofeminismen sætter fokus på den røde tråd mellem køn, kapitalisme og klima, og vil gøre op med hierarkier blandt mennesker og nedbryde den kunstige opdeling mellem mennesket og resten af naturen.
Både aktivister og forskere fremfører visioner for en bedre og reel bæredygtig verden med henvisninger til et ønske om ’degrowth’. Men hvad dækker begrebet over? Og har dets fortalere ret i, at målet om et godt for liv for alle inden for planetære grænser kræver et konfrontatorisk angreb på eksisterende økonomiske strukturer og et opgør med kapitalistisk vækstlogik?
Klimakrisens alvorlige konsekvenser for mennesker i det globale syd kommunikeres ofte i medierne i form af høje estimater om migration. Men eksperter frygter, at denne form for opmærksomhed vil afstedkomme hårdere grænsekontrol frem for bæredygtige udviklingsplaner og reduktion af drivhusgasudledning.
To årtiers destruktiv diskurs i integrationsdebatten, ledsaget af utallige symbolpolitiske lovindgreb, har udformet et ræs mod bunden. Et ræs, der har gjort, at racismen i Danmark både er strukturel og indskrevet i loven.
