Det er muligt at finansiere den grønne omstilling – men kun hvis vi forstår, hvem der har magten til at skabe nye penge.

Ifølge den voksende klimabevægelse Extinction Rebellion er det ikke nok at skrive læserbreve eller demonstrere ved at gå på gaden – der må skrappere midler i brug. Med blokader og andre fredelige civile ulydighedsaktioner ønsker Extinction Rebellion, at klimaprotesterne skal kunne mærkes og koste penge for den miljøskadelige industri. Og at aktivisterne hos XR risikerer anholdelse er ikke blot en konsekvens, der følger med, men derimod ofte en del af strategien.

Landbruget står for mere end en tredjedel af vores samlede udledning i Danmark, og hverken industrien, politikere eller brancheorganisationer har travlt med at ændre retning. Landbruget står i en blindgyde, og nye veje er nødvendige. Og i det små spirer nye initiativer op, som forsøger at skabe en ny madforsyning – men de kan ikke gøre det alene, de har brug for din og min hjælp.

I 70 år har landbruget været igennem en rivende udvikling mod intensitet, effektivitet og konkurrence. Det betyder, at landbruget i dag står for mere end en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning. De nuværende tiltag står til kun at mindske udledningen med ca. 1%. Alligevel fortsætter udviklingen, selvom både landmænd, forbrugere og natur taber stort på den, og de eneste vindere er store multinationale selskaber.

Med kroppe, tekstil, koreografi, lyd og performance arbejder forskellige kunstnere og kunstkollektiver med klimaaktivistisk repræsentation af dyrearter og natur. Respons giver her ordet videre til kunstnerne selv.

Klimaforkæmper Lana Hansen arbejder i spændingsfeltet mellem sagnomspundne fortællinger og nutidens højaktuelle klimakrise. Med sine fortællinger giver hun børn og unge verden over et sjældent indblik i naturforståelser, myter og klimaforandringernes gennemgribende konsekvenser i Grønland.

Den økofeministiske ideologi genopblomstrer og sætter flere og flere skud overalt i verden. Økofeminismen sætter fokus på den røde tråd mellem køn, kapitalisme og klima, og vil gøre op med hierarkier blandt mennesker og nedbryde den kunstige opdeling mellem mennesket og resten af naturen.

Både aktivister og forskere fremfører visioner for en bedre og reel bæredygtig verden med henvisninger til et ønske om ’degrowth’. Men hvad dækker begrebet over? Og har dets fortalere ret i, at målet om et godt for liv for alle inden for planetære grænser kræver et konfrontatorisk angreb på eksisterende økonomiske strukturer og et opgør med kapitalistisk vækstlogik?

Klimakrisens alvorlige konsekvenser for mennesker i det globale syd kommunikeres ofte i medierne i form af høje estimater om migration. Men eksperter frygter, at denne form for opmærksomhed vil afstedkomme hårdere grænsekontrol frem for bæredygtige udviklingsplaner og reduktion af drivhusgasudledning.