OM HADFORBRYDELSER

Leder

Hvad er en hadforbrydelse?

Samsams børn er bange for underboen

Hun svarer ved at

Hvor svært skal det være at bevise had?

Et opgør med hadforbrydelser kræver en grundlæggende kulturændring

Against ‘hate crime’

“Hvem har min ryg?”

THE OUTSIDE THAT’S INDSIDE US

Racistisk had forstyrrer dit nervesystem

Når politiet ikke tager ofre for hadforbrydelser alvorligt, er det fordi politikerne ikke tager racisme alvorligt

Når vores overlevelsesmekanismer langsomt æder os indefra

Beskyt Minoriteter: Alle skal have lovgivningen i ryggen

Alle rum jeg træder ind i

Hvordan beskytter man sig selv mod online had?

Racistisk had forstyrrer dit nervesystem
Psykoterapeut Yema Ferreira har i årevis arbejdet med de psykologiske konsekvenser af racisme. I initiativet Rooted tilbyder hun sammen med kollega Sasja Iza Christensen gratis gruppeterapi-forløb til personer, der kæmper med racisme-baserede traumer. “Det her er et kollektivt problem og skal bearbejdes kollektivt,” siger hun.

Guide

9. december 2021
Af Farhiya Khalid
Maleri af Eva Kragh Petersen

Social angst, mindreværd, depression. Det er blot nogle af de psykiske spor, som kan sætte sig efter oplevelser med racisme, fortæller Yema Ferreira. Hun er psykoterapeut og har i årevis hjulpet mennesker, der på hver deres måde kæmper med traumer baseret på erfaringer med hverdagsracisme, hadtale og racistisk vold.

Sammen med Sasja Iza Christensen, der er traume- og psykoterapeut, tilbyder de to kollegaer otte gratis gruppesessioner til minoritetsetniske personer i initiativet Rooted. For når mennesker bliver udsat for gentagne negative tilråb og kommentarer, vold og fysiske grænseoverskridelser, hadforbrydelser eller hverdagsracisme, kan det have store konsekvenser for deres fysiske og psykiske trivsel, fortæller Yema Ferreira.

“Der er meget lidt fokus på det her i mit felt. Og det er ikke udbredt at få en henvisning til en traumepsykolog, hvis du oplever racistisk vold eller hadtale. Det er blandt andet, fordi det ikke er noget, majoritetsbefolkningen oplever, så er det ikke en prioritet. Men det bør det være, for det er noget, der kan påvirke dig hele dit liv,” siger hun.

Mange er alene med traumerne
Begge psykoterapeuter i Rooted arbejder med racisme-baserede traumer individuelt i deres praksis, men behovet for gruppesessioner er opstået, fordi mange har følt sig alene med deres oplevelser, tilføjer hun.

“Vi tilbyder gruppesessioner, fordi der er så meget ensomhed i de her oplevelser. Børn, unge og voksne sidder alene med det – især uden for København, hvor man måske er den eneste ikke-hvide person i skolen eller på arbejdspladsen. Det er et kollektivt problem, og derfor er det vigtigt at tilbyde de her samtaler kollektivt,” siger hun.

Men hvordan går man til oplevelser og traumer baserede på for eksempel racistisk hadtale og overgreb? Kan man forebygge langsigtede konsekvenser af racisme-baserede traumer? Og hvordan kan man være en bedre ven, kollega, familiemedlem eller kæreste til en person, der gennemgår en traumatisk proces? Yema Ferreira gennemgår her nogle af de tydelige og utydelige tegn på racisme-baserede traumer og giver nogle råd til, hvordan man kan afhjælpe dem.

Hvad kan jeg gøre?

Tal med en traumepsykolog

“Det bedste, man kan gøre, efter en oplevelse med racistisk had, om det er fysisk eller verbalt, er at tale med en traumepsykolog eller terapeut. Der er tre typiske reaktioner på traumer: Kamp, flugt eller frys. Og din reaktion kan du ikke kontrollere, man reagerer, som man reagerer. Studier viser dog, at hvis man relativt hurtigt taler med en specialist, for eksempel en traumepsykolog eller terapeut, så kan det reducere sandsynligheden for at udvikle langvarige symptomer.”

 

Relationer og mistillid

“En konsekvens af racisme-baserede traumer er, at det kan være svært at knytte sig til andre mennesker. Man kan føle meget mistillid, og det kan være svært at danne sunde, tillidsfulde relationer til andre. Det er nemlig en del af traumet, at den fungerer som en form for stress, der registreres i kroppen. Og når der sker noget, der ligner den udløsende traumatiske situation, så reagerer man.”

 

Dagbog & motion

“Når man oplever racisme-baserede traumer eller andre typer traumer, forstyrrer det dit nervesystem. Du kan altså ikke bare sige til dig selv, at du skal holde op med at reagere på en bestemt måde. Men der er teknikker, du kan gøre brug af, hvor du kan omregulere visse følelser, når du først lærer at genkende dem – for eksempel følelser, der løber løbsk, eller følelsesløshed. Det kan hjælpe at føre dagbog, og let motion kan også være godt.”


Lavt selvværd

“Mange, der oplever racisme, føler, at de selv har gjort noget forkert, og at deres egen eksistens er forkert. Og det hænger sammen med det lave selvværd, man kan føle, når man oplever forskellige former for racisme, men også fordi man måske går alene med oplevelsen. Man kan også blive meget sensitiv overfor, hvad andre siger, fordi man har følt sig overfaldet så mange gange – verbalt eller fysisk. Dit nervesystem bliver simpelthen holdt fanget i fortiden. Det er meget stressende, og din hjerne bruger utrolig mange kræfter på det.”

 

Opsøg tillidsfulde rum

“Racisme er en form for psykisk vold. Og det kan være lige så traumatiserende som fysisk vold og efterlader også psykiske spor. Det kan udløse PTSD, angst, mindreværd, og det påvirker ens liv, de valg man tager, og de muligheder man har. Og det kan gøre det endnu værre, hvis mennesker omkring dig ikke tror på dig, og du ikke får den hjælp, du mangler – for eksempel gennem din skoletid. Derfor er det vigtigt at opsøge rum, hvor man kan tale om disse oplevelser, og hvor du ikke bliver betvivlet eller bagatelliseret.”

 

Støttende pårørende

“Mange, der kæmper med racisme-baserede traumer, kan føle, at de selv var skyld i den udløsende situation. Som pårørende kan man forsikre personen om, at det ikke er deres skyld og hjælpe personen med at finde en professionel at tale med. Du kan også understrege, at du er der, og at du er til rådighed, når de har brug for at tale med dig – men pres ikke på.  Som pårørende kan man være den, der tænker, og den, der viser forståelse. Vær den, der advokerer for personen, og vis, at du står på deres side. Tag eventuelt med dem til politiet eller andre aftaler, der relaterer sig til oplevelsen. Brug din stemme til at hjælpe og forsvare personen.”

 

Børn skal mærke tryghed

“Børn kan føle sig meget alene, når de oplever racisme – især hvis skolen og lærerne ikke reagerer eller anerkender deres oplevelser. Som forældre er det vigtigt, at barnet føler, at du er på deres side – bare den støtte kan være meget helende. Tal med skolen, og tal med lærerne om situationen, og hold barnet opdateret om, hvad du gør – selvfølgelig på en børnevenlig måde. Giv barnet lov til at tale om situationen, og find øjeblikke, hvor du kan spørge dem, hvordan de har det, og hvad de har behov for. Tænk over, hvad du kan gøre for at give dem tryghed, når de kommer hjem. Nogle gange må man også være radikal i sin tilgang. For eksempel, hvis skolen og lærerne ikke reagerer, kan man overveje at holde sit barn hjemme, indtil de gør noget. Tal også med myndighederne, for eksempel kommunen, om det. Vis skolen og barnet, at du tager det alvorligt.”

 

Anmeld, anmeld, anmeld

“Det er med god grund, at nogle personer, der oplever racistisk vold, ikke anmelder det til politiet. Der er mange, der ikke føler sig lyttet til. Nogle oplever også, at de bliver ignoreret, gjort nar af – eller bliver set som den, der laver balladen. Men det er vigtigt med et “paper trail”. For de her ting sker ikke pludseligt. Det er et mønster i et strukturelt samfundsproblem. Så hvis man har overskud, er det vigtigt at anmelde det. Det er selvfølgelig i sig selv ikke en garanti for forandring, og vi skal ikke glemme samtidigt at beskytte os selv.

 

______
Fakta om Rooted

Rooted er et gruppeterapi-forløb for personer med minoritetsetnisk baggrund, der kæmper med racisme- baserede traumer. Et forløb indeholder i alt otte sessioner. Og du kan deltage fysisk eller online.

Bag Rooted står traume- og psykoterapeut Sasja Iza Christensen & psykoterapeut Yema Ferreira.

Du kan læse mere om projektet her.