KLIMARETFÆRDIGHED

Leder

Tal om klimamigration – med forbehold

Degrowth: Forestillinger om et utopisk alternativ

Økofeminismen er et samlet opgør med udnyttelse af mennesker og natur

Hvis ikke vi respekterer naturen, hævner den sig

Kunst, krop, klima

Mens landmændene går konkurs, spiser vi alle sammen kul og olie

Jorden bliver hvad vi spiser

Extinction Rebellion: “Hvis vi er nok mennesker, kan magthaverne ikke gøre noget”

Har vi råd til den grønne omstilling?

Kunst, krop, klima
Med kroppe, tekstil, koreografi, lyd og performance arbejder forskellige kunstnere og kunstkollektiver med klimaaktivistisk repræsentation af dyrearter og natur. Respons giver her ordet videre til kunstnerne selv.

Artikel

27. april 2021
Af Becoming Species, Mycelium og Louise Permiin

Becoming species

Dekonstruér og kompostér de udbyttende og undertrykkende magtstrukturer i vores kapitalistiske og antropocæne verden. Lyset falder på os, og vi beordres at fortælle en ny verden frem, som skal bygges på kapitalismens ruiner. For kun da kan en verden, der kærer sig om alle mennesker og alle arter og om livets diversitet, bryde frem. Vi er Becoming Species, og vi åbner vores kød mod naturlige og overnaturlige kræfter og inviterer andre arter til at besætte os og tage bolig i os, for at de stille arter kan få stemme og blive hørt. Vi er oversætterne. Vi er fluens 8.000 øjne. Vi er sprutternes tentakler. Vi er mycelietrådene, der opererer bag dine øjenlåg, når du tror du sover. Vi kæmper for moderjords kræfter. Vi tilbeder hende og kæmper mod dem, der udnytter hende og ikke drager omsorg for hendes ressourcer og børn. Vi skriger med elverskrig mod himlen, når vi bliver arrige over, hvor hensynsløst og frygtindgydende ondskabsfuldt mennesket kan opføre sig. Vi ser djævelskaben i øjnene og vender det hvide ud i en lille orgasmetid eller en lille psykosetid.

Tentakler snor sig. Slanger ter sig. Ifør dig proteser, så er du klar til synergiens tid. Skriv din fremtid frem med persille, som du har groet i dit sansebed. Mal dig hvid i ansigtet*, og du vil i spejlet kunne se alle dine træk, spændinger mellem øjenbrynene efter alt for mange år foran computeren ved skrivebordet forvandle sig til støv, der lander i kløfterne på din skællede krop. Mal dine hænder og fingre hvide og se skællene gro derned, når der er blevet gjort plads til dem. Posér foran spejlet og nyd dit nye look som kamæleon og shapeshifter. Velkommen til det næste rige. Kamæleonerne lærte os at kommunikere gennem farveskift: Fra helt grøn til helt rød for at signalere frugtbarhed, som blodet, der månedligt løber fra vores underliv. Cyklussen får os til at formskifte og giver os kraft til at samle bær. Eller et skift til en klar gul farve for aggressiv sindstilstand og et signal om at være kampklar. Der findes 3 lag hud, hvis celler kan trække sig sammen eller udvide sig efter humør og skabe farveskift. Eller nyd dit nye look som blæksprutte og vid, at du nu sanser med øjne på dine fingerspidser. Ser du det nu? Ellers; se bedre efter. Hører du det nu? Ellers; lyt bedre efter. Havet er himlen og himlen er vores sjæle. Fat det nu. Befri dit armhulehår og lad det blafre i havbrisen og mærk saltet fra vandet trænge langt ind i dine porer. Vi er én organisme i kollektiv bevægelse dirigeret af vinden.

 

Mycelium

MYCELISK METODE
(Uddrag fra Mycelium #2)

Kannibalistisk kreds
Myceliet manifesterer en ubestemmelig dynamisk struktur, en heterogen krop, der dog dermed ikke nødvendigvis bør forstås som værende tilfældig. Det søger næring i sine omgivelser og reagerer på disse. Det både former og formes af sine omgivelser. Det kaster sine tråde ud, for at indtage stadig nye territorier. Strategien er ekspansiv og fleksibel. Stædigt improviserende, krybende frem. Såfremt omgivelserne er næringsrige og myceliet i det hele taget ikke møder nævneværdig modstand, vil det antage en cirkulær form. Idet det når en anseelig størrelse, vil det endvidere kannibalisere sin egen midte, demonstrativt fortære sit eget centrum, så enhver tilskyndelse til at tilskrive det samlede mycelium et subjekt, en centreret styring, må afvises med henvisning til den vækstlogik, som definerer selve myceliets livsudfoldelse. Myceliet modarbejder aktivt enhver tendens til ‘top down governance’ og velstruktureret egoformation. Dette gør det ved konkret at fortære sin midte, sit ophav og udspring, og omsætte selve fortærings overskudsenergi til forskellige former for fortsat ekspansion.

Hekseringe og hellige kredse
Myceliets kreds vil, når omstændighederne er gunstige, skyde op over jorden, og give sig til kende. Grundet sin cirkulære form under jorden vil myceliets manifestation over jorden også danne en kreds. Heksering.

Man har betragtet disse som okkulte, sakrale manifestationer af magiske sammensværgelser, hekse, trolde, elverfolks runddans og anden form for dæmonisk aktivitet. Det vidner om magi, og åbner et sfærisk rum, hvor verden atter fortrylles, og som noget man kan træde i direkte forbindelse med, naturligvis på bekostning af sin frelse. Når myceliet således giver sig til kende,
vidner ringen om en underliggende aktivitet. Den markerer omkredsen af en sfære, og etablerer et helligt rum, som resultat af den underjordiske, heterogene kommunikation. Ligesom diverse religioner har haft sine templer og kirker, har myceliet sine frugtlegemer, sine sakrale og aldrig homogene rum.

Sporene, floderne og rodnettet placeres i de større processer og relationer.
Hvordan er disse blevet hinandens betingelser? Hvordan konstituerer de hinanden? Hvad forbruges og hvad sorteres fra; hvad skabes og hvad udbrydes? Hvordan er disse forudsætningen for udsigelsens liv og død?

Vend tilbage til udsigelsen: hvad er konsekvensen af det som denne udelader?

 

Louise Permiin, designforsker & tekstilkunstner

Tekstilindustrien er en af verdens største forureningskilder. Den har medvirket til at forurene verdens floder, luft og til de stigende temperaturer. I mit fag som designforsker er det
altså nødvendigt at lave et miljøorienteret opråb – et opråb, som ikke kun skal udspringe fra tal og lange faglige rapporter, men som også skal kunne sanses gennem inkluderende kropslige
engagementer. Kropslige engagementer kan nemlig skærpe og reetablere en personlig relation og forbindelse til omverden. Indlæring i og involvering af kroppen er et talerør, jeg mener har været  overset i klimadebatten. Jeg ser desuden en fordel i at sammensmelte forskellige fagligheders viden om miljømæssige problematikker og arbejder således ofte tværfagligt. I øjeblikket har jeg særligt fokus på tekstilindustriens infiltrerede påvirkning og relation til dens omgivelser. En relation jeg udforsker gennem kropslige eksperimenter for at skabe en mere omsorgsfuld forståelse for klimaet.

I projektet Touching Grounds har jeg sammen med en tekstildesigner og en antropolog undersøgt, hvorledes vi kan skabe et omsorgsfuldt forhold til vores forbrugsprodukter gennem kropslig involvering. I dette tilfælde tog vi udgangspunkt i en bomuldssok. Projektets deltagere bliver så bedt om at følge mine bevægelser mens de lytter til lyde, og derefter afsløres en række filmsekvenser fra bomuldsproduktionen, som passer til den koreografi og de lyde vi lige har øvet. Det er altsammen med til at skabe opmærksomhed på bomuldsblomstens rejse fra plante til produkt. Det er mit håb at deltageren kan opnå et nyt perspektiv gennem et sådant kropsligt og sanseligt engagement og derved få en ny forståelse for eksempelvis deres bomuldssokker og deres produktionsproces.

Jeg har tidligere arbejdet med at skabe nye perspektiver på hverdags forbrugets påvirkning på omgivelser og menneskekrop i projektet Peeing, Processing, Producing. Her undersøgte jeg sammen med en kemiker de deltagendes kroppe for indhold af plastik. Resultatet blev en udstilling med urinindfarvede tekstiler, indfarvet med de deltagendes urin, som havde skiftet farve under en kemisk proces, der afsløret urinens plastikindhold. Alle deltagernes urin havde plastik i sig. Disse projekter er således eksempler på, hvordan vi kan transformere tal og lange faglige rapporter om eksempelvis affald og tekstilproduktion til kropslige, følelsesmæssige engagementer og visuelle repræsentationer.

 

Becoming Species er en aktivist- og performancegruppe i København, som skaber opmærksomhed på klima- og biodiversitetskriserne ved at blive til andre arter og sikre arternes repræsentation i klimakampen. Som forskellige arter indtager Becoming Species det offentlige rum på en fredelig måde og med arternes egne farver, lyde og udtryksformer.

Mycelium er et anonymt kollektiv, som arbejder efter det de kalder en mycelisk metode. Myceliet refererer til svampenes rodnet, som er nogle af de største vækstorganismer, der findes på jorden. Måden, hvorpå rodnettet vokser, inspirerer Mycelium til en antikapitalistisk og anti-individualistisk filosofi, som de behandler gennem skriftlige udgivelser, performancekunst, videokunst og billedkunst.  

Louise Permiin er designforsker og underviser ved Kolding Designskole. Her undersøger hun vores hverdagsforbrugs forbindelser til miljø og klima. Permiins projekter undersøger forskellige områder at tekstilindustrien og -forbruget, og fælles for projekterne er altid et udgangspunkt i intime kropslige engagementer og i tætte tværfaglige samarbejder med andre forskere.

 

*Butoh-ritualet, hvor ansigt (og krop) dækkes af hvid maling, er en fast del af Becomin Species’ performancepraksis. Ritualet handler om at rense sindet og berolige egoet, så en åbenhed og intimitet mellem arter kan indfinde sig.