

Podcast

Tilrettelæggelse: Emma Gedbjerg Sørensen, Eva Kragh Petersen, Maria Teilgård og Marie Hedegaard Jørgensen. Vært: Hasti Mohammad-Easa. Musik: Niels Kirk
1. Extinction Rebellion
Ifølge forskere befinder vi os lige nu i den sjette masseuddøen. Sidst det skete var for 65 millioner år siden, da en enorm asteroide ramte jorden. Men i dag skal årsagen findes blandt menneskelig aktivitet – såsom trafik, skovfældninger, landbrug og nybyggerier. I det her afsnit møder vi Extinction Rebellion, der kæmper for at skabe et vendepunkt for planeten. Hvorfor vil man frivilligt lade sig anholde i klima- og biodiversitetskrisernes navn? Hvor stort er tabet af den danske natur egentlig? Og kan klimasorg være med til at mobilisere flere til at kæmpe for en grønnere fremtid?
2. Almen Modstand
Der er sket meget, siden Respons i 2020 lavede en kritisk gennemgang af ghettopakken i podcasten Mere end Mursten. Nedrivningerne er gået i gang i landets ghettosstemplede områder, og oveni er parallelsamfundspakken blevet ændret, så endnu flere almene beboere nu risikerer at blive tvangsflyttet. Vi har mødt aktivisterne fra Almen Modstand igen, og de kæmper fortsat mod lovpakken og dens indbyggede diskrimination. Det har blandt andet ført til en række søgsmål, som kan gå hen og blive afgørende for de stemplede boligområders fremtid.