Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Institut for Menneskerettigheder arbejder for at etnicitetskriteriet fjernes fra lovgivningen
50.000 stemmer imod sig, massiv kritik fra eksperter og jurister og en løftet pegefinger fra FN. Ghettopakken synes at være i modvind, så snart man bevæger sig uden for Christiansborg. Men hvad skal der egentlig til for at lovgivningen ændres? Vi har talt med Institut for Menneskerettigheder om sagen.

Artikel

2. februar 2021
Af Marie Hedegaard Jørgensen
Illustration af Eva Kragh Petersen

Borgerforslaget om at stoppe nedrivningen af almene boliger og ophæve Lov 38, bedre kendt som ghettoloven, nåede i december 2020 sine 50.000 underskrifter. Sammen med massiv kritik fra både ind- og udenlandske eksperter og organisationer, herunder FN, er der for alvor lagt op til en seriøs revurdering af den politiske lovpakke. En lovpakke, som sociolog og ekspert i udsatte boligområder, Aydin Soei, flere gange har omtalt som det største sociale eksperiment i den danske velfærdsstats nyere historie.

Kritikkere peger på det som en oplagt mulighed for kursændring hos specielt de politikere, der har haft betænkninger ved lovpakken, men prioriteret at være trofaste partifæller. Som bekendt har ghettopakken nærmest haft fuld opbakning blandt partierne i Folketinget, selvom den har været på kanten med menneskerettighederne siden de første spadestik og i eksperters optik en drastisk løsning på problemer, man normalt løser gennem beskæftigelsesindsatser og sociale initiativer.

Den løftede pegefinger fra befolkningen og diverse menneskerettighedsorganisationer er dog som bekendt ingen garanti for, at borgerforslaget når længere end ind i folketingssalen.

 

“Når etnicitet indgår som kriterie for at være et ghettoområde, så er der nogle alarmklokker, der ringer. Er der en risiko for diskrimination? Bliver den enkelte stillet ringere på grund af sin etnicitet?”

Men hvad skal der egentlig til for, at regeringen, der ganske vist består af folkevalgte politikere, men som samtidig har underlagt sig menneskerettighedskonventioner og idéen om lighed for loven uanset etnisk oprindelse, ruller ghettopakken tilbage eller ændrer i lovgivningen?

Når etnicitet bliver afgørende

En af de menneskerettighedsorganisationer, der er gået ind i kritikken af ghettopakken, er Institut for Menneskerettigheder. Som institut har de et særligt mandat til at bekæmpe diskrimination på baggrund af race og etnicitet.

 

Instituttet har fulgt ghettopakken fra begyndelsen og været opmærksomme på risikoen for diskrimination, fortæller jurist og chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, Nanna Margrethe Krusaa:

“Når etnicitet indgår som kriterie for at være et ghettoområde, så er der nogle alarmklokker, der ringer. Da de konkrete lovforslag efterfølgende kom, var vi opmærksomme på, hvordan de enkelte lovforslag rammer, og hvad de betyder for etniske minoriteter. Er der en risiko for diskrimination? Bliver den enkelte stillet ringere på grund af sin etnicitet?”

Da de første opsigelser af beboere i nogle af de såkaldte ghettoer kom, blev konsekvenserne af ghettolovgivningen tydelige, fortæller Nanna Margrethe Krusaa:

”Spørgsmålet er om beboernes etnicitet har spillet ind i forhold til opsigelserne, hvilket i så fald vil være ulovligt og det er det, vi gerne vil have domstolene og også gerne Ligebehandlingsnævnet til at tage stilling til.”

Instituttet kan indbringe principielle sager vedrørende diskrimination for Ligebehandlingsnævnet i eget navn. Det gjorde de i sagen om boligområdet Nøjsomhed i Helsingør, hvor de, ifølge Nanna Margrethe Krusaa, er af den opfattelse, at der ved opsigelsen af udvalgte lejemål er blevet lagt vægt på etnicitet, hvilket er diskrimination. Sagen er blevet sat i bero af Nævnet med henvisning til, at der kører andre lignende sager ved domstolene. Nøjsomhedssagen har også kørt ved byretten i Helsingør, som mente, at der ikke var tale om diskrimination. Sagen er anket til Landsretten, hvor Institut for Menneskerettigheder regner med at bi-intervenere, det vil sige indtræde som støtte for beboerne.

 

Fortsat pres fra menneskerettighedsorganisation

Instituttet har også biinterveneret i andre sager. Det gælder for eksempel i Mjølnerparken i København, hvor beboerne har lagt sag an på baggrund af salg af boliger og tvangsudsmidninger.

Det må kræve mod og overskud for beboerne at gå ind i den sag. Jeg kan forestille mig, at mange forståeligt nok har følt sig nødsaget til sige ja til tilbud om genhusning, fordi de er bekymrede for, hvad der sker, hvis de takker nej. Derfor er det vigtigt at bakke op og være en stemme på deres side af sagen”, siger Nanna Margrethe Krusaa.

Hun siger, at det er vigtigt at bruge enkeltsager til at vise og gøre opmærksom på, at der, ifølge instituttet, er problemer og risiko for diskrimination med dele af lovpakken. Instituttet gør også opmærksom på problematikken i internationalt regi og vil blandt andet bringe det op i forbindelse med den kommende eksamination af Danmark af FN’s Racediskriminationskomité.

Nanna Margrethe Krusaa påpeger, at der som udgangspunkt ikke er noget problem i at lave generelle tiltag i et boligområde, så længe man ikke stiller nogle ringere på baggrund af deres etnicitet eller nogle af de andre grunde, som er beskyttet mod diskrimination i lovgivningen. Men hvis der er tale om opsigelse af lejemål, der stiller enkelte borgere ringere på baggrund af beslutninger, der er taget med udgangspunkt i borgeres etniske oprindelse, vil det være ulovligt. Derfor håber de i Institut for Menneskerettigheder, at sagerne vil ende hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis ikke beboerne vinder sagerne ved de danske domstole, så den danske regering på den baggrund vil revidere lovgivningen og fjerne etnicitetskriteriet.

Indtil da har Institut for Menneskerettigheder i sinde at fortsætte kampen mod de diskriminerende elementer af ghettopakken på beboerens side, fortæller Nanna Margrethe Krusaa.

 

Relaterede artikler

NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler

NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler

En kombination af nedlukning, hård lovgivning og snævre forestillinger om hvem der udsættes for menneskehandel, har skabt en situation, hvor ofre risikerer at blive overladt til sig selv i uvished i danske fængsler over lange perioder. Respons har talt med Michelle Mildwater fra NGO’en HopeNow, som de seneste år har haft et øget fokus på mænd i denne gruppe.

På den anden side af ghettopakken

På den anden side af ghettopakken

I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.