Ung i Vollsmose: Når der er nogen, der snakker dårligt om mit hjem, så vil jeg gerne forsvare det
Regeringen kalder områder som Vollsmose en ghetto, og deres ghettoplan har for alvor skruet op for ilden under ghettodebatten. Men hvordan mærkes ghettostemplet af dem, der kalder Vollsmose for deres hjem?

Artikel

28. november 2018
Af Sidse Thestesen
Illustration af Emilie Helene Holm 

”Der er mange solstrålehistorier. Men netop i solen står skyggerne skarpere frem. Og vi skal se det hele. Se virkeligheden, som den er. Derfor må vi droppe illusionen om, at parallelsamfund og ghettoer nok skal forsvinde, hvis vi bare giver tid. Det gør de ikke. Når jeg besøger for eksempel Vollsmose, er magtesløsheden og isolationen desværre den samme, som da jeg var der sidst. Ja, måske endda værre.”  – Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale d. 1. januar 2018.

I Vollsmose er omdømmet som ghetto en del af hverdagen for mange beboere. De ser det i medierne, hører det fra politikerne, og de mærker det i mødet med andre, der ikke selv er fra området. 

Flere af de unge gymnasieelever, der bor i Vollsmose og går på Mulernes Legatskole, er trætte af ryet og de fordomme, der følger med. De forsvarer det Vollsmose, de kender som deres hjem.

“Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er mere fokus på de gode ting, der sker her. Det er jo ikke bare et isoleret sted, hvor der foregår alt muligt lort.”

Vrangbilleder

 Laila på 19 har boet i Vollsmose i seks år. Hun frygtede at flytte til området som hun havde hørt og læst så meget dårligt om:

“Det er slet ikke, som jeg havde forestillet mig, det er det stik modsatte. Der er rigtig mange i Vollsmose, som har en uddannelse. Som er nået langt. Men det føler jeg ikke, man hører om. Jeg føler kun, man hører om det negative.”

Naima på 18 er enig i, at det billede, der ofte males af Vollsmose, er et vrangbillede på det Vollsmose, hun kender: 

”Vi prøver jo at gøre vores bedste. Men det er som om, at vi bliver smidt til side, og så er der bare fokus på alle de dårlige ting, de kriminelle og de drenge, der ikke går i skole og alt det der,” sukker Naima og fortsætter:

“Jeg sidder jo ikke og tænker, at Vollsmose er det mest perfekte sted, og jeg forstår også godt de artikler, der bliver skrevet. Jeg forstår godt den omtale, det har fået. Men jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er mere fokus på de gode ting, der sker her. Det er jo ikke bare et isoleret sted, hvor der foregår alt muligt lort.”

 

“Så får man det her indtryk af, at det er, hvad folk generelt tænker omkring mig. Så bliver man lidt usikker på sig selv, når man er i skole og i sociale sammenhænge.”

“Man bliver usikker på sig selv”

Men det er noget lort med det dårlige omdømme, mener de unge. For de mærker det i deres hverdag. De mærker det i mødet med andre. Maya på 18 mærker det også i sine tanker om sig selv:

“Jeg synes, det er et fedt sted at bo. Folk er tætte, man beskytter hinanden. Man er aldrig rigtig bange for noget derhenne. Men alligevel så er der bare altid den her meget negative omtale i medierne. At man bor i ghetto, og så er man nok også bare det her dårlige menneske.“ 

Stemmen dirrer lidt, men ordene flyder videre: 

”Så får man det her indtryk af, at det er, hvad folk generelt tænker omkring mig. Så bliver man lidt usikker på sig selv, når man er i skole og i sociale sammenhænge.”

De unge er enige om, at det især er drengene, der mødes af fordomme i hverdagen, fordi det er dem, der ofte forbindes med kriminalitet.

”Hver gang jeg er et sted, så spørger folk: ‘Hvor er du fra?’ Når jeg svarer Odense, så spørger de: ‘Vollsmose?’ Så ved jeg allerede, hvad de tror om mig. Folk bliver mere bange, når jeg siger, at jeg er fra Vollsmose,” konstaterer Kamal på 18.

Til trods for, at de finder dem frustrerende, har fordommene ikke kuet de unge. De har en stor tro på, at hvis de blot viser omverdenen, at de er anderledes fra det billede, fordommene maler, så vil de fleste acceptere dem. 

Om det hjælper på fordommene at møde en flink gymnasieelev fra Vollsmose, er der dog delte meninger om: ”Nja, altså jeg tror mere, det går op for dem: ’Nah, det er en god gut fra Vollsmose.’ Men de vil stadig have de fordomme,” mener Maahir på 17.

Forkerte forbilleder og selvopfyldende profetier

Maahir er ikke så bange for, hvad omdømmet og fordommene gør ved ham selv. Dem kan han godt tackle, for han ved, at der er mange gode folk i Vollsmose. Han fortæller blandt andet, at han aldrig skal være nervøs for, at hans mor skal bære på for mange varer på vej hjem fra butikkerne i centeret Vollsmose Torv. Der skal nok komme nogle og bære dem for hende. For i hans Vollsmose hjælper man hinanden. Men han er bange for, hvilke forbilleder, der bliver skabt for børnene:

”Når man kalder det for en ghetto, så føler jeg helt klart, at det er med til at påvirke ungerne derude. Nu, hvor de bliver stemplet som ghettobørn – kriminelle. Så er deres eneste forbillede dem, som kommer i nyhederne – de kriminelle. Og når man føler sig stemplet, så tænker man jo også: ‘Hvorfor skulle jeg så være noget andet?’ Nu hvor folk alligevel ser mig sådan her.”

“Fordi det er ti mennesker, der gør noget, og så går det ud over alle andre.”

Men hvorfor bliver forbillederne ikke folk som Maahir eller Yonas, der går på gymnasiet og klarer sig godt? Det gør de måske også for mange børn derude. Men som Yonas pointerer, er det ikke ”de gode”, man hører mest om:

”Det går mig meget på. Ikke bare mig, men også mange andre, der kommer fra Vollsmose. Fordi, der er rigtig mange derude, der er på en videregående uddannelse, eller allerede er færdiguddannede. Men jeg har lagt mærke til, at det ikke er de gode, man lægger mærke til, hvis man snakker om Vollsmose”

Der mangler altså, ifølge de unge, opmærksomhed på de gode forbilleder. En lignende problematik er, at Vollsmoses omdømme kan risikere at virke som en selvopfyldende profeti. Veluddannede og andre, der er gode rollemodeller og med til at modbevise områdets omdømme, risikerer at flytte fra området, fordi de bliver så trætte af ryet – selvom de selv holder af stedet. De unge frygter derfor, at Vollsmose en dag leve op til sit ry, fordi ”de gode” skræmmes væk.


Forsvar

Det er ikke mange onde ord de unge gymnasieelever har at sige om Vollsmose. Måske fordi de synes, at skyggesiderne får rigeligt opmærksomhed. De er klar over problemerne, ja faktisk er de alle godt og grundigt trætte af dem, der laver ballade: 

“Der er nogle ting, hvor man, hvis man bor i Vollsmose, bliver rigtig rasende. Fordi det er ti mennesker, der gør noget, og så går det ud over alle andre,” udbryder en frustreret Laila.

Alligevel står de unge klar til at forsvare deres hjem, dele solstrålehistorierne og vise de gode sider frem, som de føler bliver overset i debatten:

“Det er mit hjem. Når der er nogen, der snakker dårligt om mit hjem, så vil jeg gerne forsvare det.” slår Naima fast og fortsætter: “Jeg tænker bare: ‘Hey, kom med mig, jeg skal nok vise dig rundt i Vollsmose.’ Fordi det er ikke så slemt, som folk går rundt og tror,” smiler hun. 

 

Artiklen er blevet til på baggrund af specialet ”Ghettostigmaet set indefra” udarbejdet af artiklens forfatter. Alle citater er indsamlet igennem interviews med kilderne på Mulernes Legatskole i og foråret 2018. Kildernes navne er anonymiserede. Der er genindhentet samtykke fra kilderne i forbindelse med artiklen. 

Rettelse: Siden artiklens udgivelse er det blevet tilføjer at det indledende citat stammer fra Lars Løkke Rasmussens nytårstale d. 1. januar 2018.

Relaterede artikler

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.