Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Boligministeriet og byret afviser racisme i ghettoloven, men boligområder har FN’s opbakning
FN og Institut for menneskerettigheder bakker op om retssager mod ghettoloven, som de mener er racistisk. Nu er de første svar i retssagerne om landets almene boligområder kommet.

Artikel

18. december 2020
Af Sally Jensen
Foto af Tobias Nilsson

Den 20. november faldt dommen i retssagen mellem Helsingør kommune og beboere fra boligområdet Nøjsomhed: Der er ikke tale om etnisk diskrimination, når beboere tvinges til at fraflytte deres boliger på grund af ghettoloven, lyder det i dommen. Boligretten i Helsingør mener tværtimod, at den tvungne fraflytning sker som led i “en mangeårig, strukturel planlægning på nationalt plan, som har til formål at fremme befolkningens uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang og velfærd samt modvirke kriminalitet og dannelse af parallelsamfund”.

Nøjsomheds beboere og deres advokat Morten Tarp mener, at ghettolovens kriterium om “Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” gør loven og de konsekvenser, den får for beboere i almene boligområder, etniske diskriminerende. Morten Tarp bekræfter over for Respons, at han og Nøjsomheds beboere har tænkt sig at anke dommen til Østre Landsret.

Når et boligområde har stået på regeringens ghettoliste i fire år, kategoriseres den som hård ghetto, hvilket sætter gang i en procedure, der påbyder, at halvdelen af områdets boliger skal elimineres. Nøjsomhed er ikke en hård ghetto, men alligevel har Helsingør kommune påbegyndt gennemgribende ændringer af boligområdet og opsagt lejere.

Mjølnerparken svarer igen 

Også boligområdet Mjølnerparken i København står midt i et søgsmål på baggrund af ghettolovgivningen. I samarbejde med advokater fra advokatbureauet Homann Advokater har en gruppe beboere sagsøgt Boligministeriet. Ligesom i Nøjsomhed mener man i Mjølnerparken, at det er tale om etnisk diskrimination, når beboerne i løbet af næste år bliver opsagt af deres boligselskab, som konsekvens af, at boligområdet har stået på regeringens ghettoliste i mindst fire år. Ghettolisten bygger nemlig på seks kriterier, hvoraf det mest afgørende er kriteriet om andelen af “Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande”, der bor i et alment boligområde.

“Når Boligministeriet godkender noget, skal de jo også sørge for, at det overholder internationale konventioner og ligebehandlingsprincipper uanset, hvad der står i bekendtgørelsen

– Petra Alexandra Fokdal, advokatfuldmægtig hos Homann advokater

Den 1. september svarede Boligministeriet på anklagen. I et skriftligt svar afviser Boligministeriet, at der er tale om etnisk diskrimination i sagen. Ifølge loven om etnisk ligebehandling er det ikke tilladt at forskelsbehandle mennesker på baggrund af deres etniske oprindelse. Boligministeriet argumenterer dog for, at der med kriteriet “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” ikke er tale om etnisk oprindelse, men derimod om national oprindelse, hvorfor kriteriet ikke strider imod loven om etnisk ligebehandling. Derudover mener Boligministeriet ikke, at de er den rette instans at sagsøge, eftersom ministeriet ikke har foretaget sig andet end at godkende den udviklingsplan, der er udarbejdet for Mjølnerparken. Udviklingsplanen indebærer, at halvdelen af boligområdets familieboliger skal frasælges og beboerne dermed flytte.

 

Homann advokater indgav den 30. november deres svar på Boligministeriets indsigelser:

I vores svar fokuserer vi på kernen af sagen: At beboerne i Mjølnerparken er konkret og individuelt berørte af ministeriets godkendelse. Hvis de ikke havde godkendt udviklingsplanen, ville den ikke længere findes, og når Boligministeriet godkender noget, skal de jo også sørge for, at det overholder internationale konventioner og ligebehandlingsprincipper uanset, hvad der står i bekendtgørelsen”, siger advokatfuldmægtig hos Homann advokater Petra Alexandra Fokdal.

I svaret lægger advokaterne i øvrigt op til, at EU-domstolen bør tage stilling til, hvorvidt begrebet “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” er diskriminerende. Inden den 20. januar kommer Institut for menneskerettigheder, som støtter op om beboerne i Mjølnerparken, med deres input til sagen. Fristen for Boligministeriets næste svar er den 4. januar. Først derefter kan en eventuel retssag reelt begynde.

Udover Institut for menneskerettigheder har også FN af flere omgange kritiseret ghettoloven for etnisk diskrimination. Senest opfordrede de i oktober måned den danske regering til at lade Mjølnerparkens beboere blive boende i deres lejligheder indtil sagen om boligområdet er afsluttet.

“Det er et skridt tilbage til retfærdighed”, siger beboer i Mjølnerparken Michael Nielsen til TV2Lorry om FN’s opfordring. Muhammad Aslam, der er formand for beboerforeningen Mjølnerparken, tilføjer:

Jeg håber da, at regeringen vil respektere og acceptere den kraftige anmodning, som er kommet fra FN om at sætte ghettoplanen og salget i bero.”

Som kommentar på FN’s opfordring oplyser Boligministeriet til Respons, at regeringen fortsat står bag ghettoloven.

 

Relaterede artikler

På den anden side af ghettopakken

På den anden side af ghettopakken

I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.

Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’

Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’

Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.