Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Respons på Roskilde: “Bor du i taber-blokken?”
Hvordan er det at opvokse i fattigdom, blive stigmatiseret og være ensom? Det satte unge fokus på under dette års Roskilde Festival, som i år forløb under temaet "økonomisk ulighed".

Artikel

31. august 2018
Af Redaktionen
Foto af Tobias Nilsson

»“Bor du i taber-blokken?” Sagde han og forsvandt, inden jeg kunne nå at svare. Hvad mente han med taber-blokken? Er det kun tabere, der bor der? Eller er jeg en taber, fordi jeg bor der?«

Erindringen kommer fra Charlotta Rós Sigmundsóttir, der er bidragsyder til bogen “I morgen er aldrig en ny dag”, som Respons stiftede bekendtskab med på dette års Roskilde Festival. Med temaet økonomisk ulighed havde festivalen i år fokus på fattigdom, stigmatisering, ensomhed og fortællinger som blandt andet Charlottes.

Bogen er for nyligt udgivet af forlaget og skriveværkstedet Ordskælv, der giver plads til, at unge opvokset i fattigdom kan skrive og fortælle om alt det, der normalt er tabu.

Det samme blev der plads til på Roskilde Festival, hvor bidragsydere til Ordskælvs seneste udgivelse indtog scenen eller nærmere bestemt “Biblioteket” i området Dreamc Cty, der bestod af en sidevendt container. Foran containeren havde festivalgæster samlet sig på græsset, i campingstole og i hvad der ellers var af stole og sofaer bygget af paller, som hører Dream City til.

Fra offer til skaber

Indtil nu har der manglet et sted, hvor unge åbent kan dele deres fortællinger og bryde de tabuer, som vi finder i samfundet, mener stifter og direktør af Ordskælv Karen Siercke. Derfor skabte hun Ordskælv.

»Jeg havde lyst til at give unge muligheden for at skabe de her fortællinger og lave dem om til nye fællesskaber. Det gør de her ved at vende sig selv på vrangen i fællesskab med andre.«


En vigtig del af projektet er, for Karen, at de unge undgår rollen som offer men i stedet får rollen som forfatter eller skaber, og at de får følelsen af at tage ejerskab over deres egen historie. Det betyder ikke, at de unge nødvendigvis skal have en forfatter i maven for at bidrage – det er nok, at de bare har noget at fortælle.

»Ordskælv giver unge rammerne og magten til at fortælle deres historier«, fortæller Karen.

“Et kunstprodukt, der kan få verden til at lytte”

Men det er også vigtigt, at projektet giver noget til læserne, der ikke nødvendigvis bærer på samme historier, fortæller Karen:

»Projektet skal gerne skabe værdi i form af forståelse for andre menneskers situation. Der har manglet et kunstprodukt, som kan få verden til at lytte, inspirere og samle mennesker om deres forskellige virkeligheder.«

Et eksempel på det er Mohamad, som i bogen deler sin historie fra Syrien – inden han kom til Danmark:

»Det hele startede i 2011 med fredelige demonstrationer rundt omkring i Syrien. Folk var ubevæbnede. Folk håbede på et mere retfærdigt samfund. Ikke en borgerkrig.

Men senere begyndte den bevæbnede krig. Tropper fra det syriske regime begyndte at skyde med “live bullets” mod demonstranterne og kørte ind i byen med tanks. De ville eliminere demonstranterne og modstanden. 

Jeg har en video på min telefon, der viser folk demonstrere i gaderne i Hamah. De protesterer mod bevæbnede styrker. De har blomster og råber: “Vi er ikke to – vi er én!” 

Jeg er stadig i færd med at filme, da skyderiet begynder. De bevæbnede styrker skyder på os, og vi løber – ubevæbnede og i panik. Èn af mine venner er i frontlinjen af demonstrationen. Han når ikke at finde et sikkert sted at gemme sig. 

Da beskydningen stoppede, begyndte eksplosionerne. For første gang i mit liv så jeg døde og sårede mennesker. For første gang i mit liv var jeg rigtig bange. Følelsen af frygt/angst forsvandt efter et stykke tid. Herefter var jeg følelsesløs.«

Karen Siercke har store planer med Ordskælv, har etableret samarbejder i bl.a. San Fransisco, og ser hele projektet som en voksende bevægelse.

Relaterede artikler

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

Hvad kan kreativ aktivisme, som traditionel aktivisme ikke kan? Og hvad sker der, når 50 unge mennesker samles på en ø for at skabe politisk og social forandring gennem performative udtryksformer? Respons har snakket med fem forskellige deltagere fra RE:ACT ungdomsfestival om forventninger, overraskelser, og hvad de unge kan tage med fra festivalen, når de fremover vil forsøge at skabe forandring i samfundet.

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap kan tilbyde en direkte formidling af komplekse problemstillinger og møde folk i øjenhøjde. Og så kan rap nå ud til mennesker, der ellers ikke er en del af samfundsdebatten. Det mener Mahmoud Ismail, der er aktiv i initiativet Rapolitics, og som bruger rap i sit arbejde med Palæsina. Respons mødte Mahmoud Ismail på ungdomsøen til RE:act-festival, hvor han ledte workshoppen Poetic Justice.

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

80 unge var i sidste weekend samlet til festivallen RE-act på Ungdomsøen for at arbejde med nogle af tidens største udfordringer gennem kunst og kultur. Respons tog med ud på Ungdomsøen for at få et indblik i potentialet ved den såkaldte kreative aktivisme.