Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Respons på Roskilde: “Bor du i taber-blokken?”
Hvordan er det at opvokse i fattigdom, blive stigmatiseret og være ensom? Det satte unge fokus på under dette års Roskilde Festival, som i år forløb under temaet "økonomisk ulighed".

Artikel

31. august 2018
Af Redaktionen
Foto af Tobias Nilsson

»“Bor du i taber-blokken?” Sagde han og forsvandt, inden jeg kunne nå at svare. Hvad mente han med taber-blokken? Er det kun tabere, der bor der? Eller er jeg en taber, fordi jeg bor der?«

Erindringen kommer fra Charlotta Rós Sigmundsóttir, der er bidragsyder til bogen “I morgen er aldrig en ny dag”, som Respons stiftede bekendtskab med på dette års Roskilde Festival. Med temaet økonomisk ulighed havde festivalen i år fokus på fattigdom, stigmatisering, ensomhed og fortællinger som blandt andet Charlottes.

Bogen er for nyligt udgivet af forlaget og skriveværkstedet Ordskælv, der giver plads til, at unge opvokset i fattigdom kan skrive og fortælle om alt det, der normalt er tabu.

Det samme blev der plads til på Roskilde Festival, hvor bidragsydere til Ordskælvs seneste udgivelse indtog scenen eller nærmere bestemt “Biblioteket” i området Dreamc Cty, der bestod af en sidevendt container. Foran containeren havde festivalgæster samlet sig på græsset, i campingstole og i hvad der ellers var af stole og sofaer bygget af paller, som hører Dream City til.

Fra offer til skaber

Indtil nu har der manglet et sted, hvor unge åbent kan dele deres fortællinger og bryde de tabuer, som vi finder i samfundet, mener stifter og direktør af Ordskælv Karen Siercke. Derfor skabte hun Ordskælv.

»Jeg havde lyst til at give unge muligheden for at skabe de her fortællinger og lave dem om til nye fællesskaber. Det gør de her ved at vende sig selv på vrangen i fællesskab med andre.«


En vigtig del af projektet er, for Karen, at de unge undgår rollen som offer men i stedet får rollen som forfatter eller skaber, og at de får følelsen af at tage ejerskab over deres egen historie. Det betyder ikke, at de unge nødvendigvis skal have en forfatter i maven for at bidrage – det er nok, at de bare har noget at fortælle.

»Ordskælv giver unge rammerne og magten til at fortælle deres historier«, fortæller Karen.

“Et kunstprodukt, der kan få verden til at lytte”

Men det er også vigtigt, at projektet giver noget til læserne, der ikke nødvendigvis bærer på samme historier, fortæller Karen:

»Projektet skal gerne skabe værdi i form af forståelse for andre menneskers situation. Der har manglet et kunstprodukt, som kan få verden til at lytte, inspirere og samle mennesker om deres forskellige virkeligheder.«

Et eksempel på det er Mohamad, som i bogen deler sin historie fra Syrien – inden han kom til Danmark:

»Det hele startede i 2011 med fredelige demonstrationer rundt omkring i Syrien. Folk var ubevæbnede. Folk håbede på et mere retfærdigt samfund. Ikke en borgerkrig.

Men senere begyndte den bevæbnede krig. Tropper fra det syriske regime begyndte at skyde med “live bullets” mod demonstranterne og kørte ind i byen med tanks. De ville eliminere demonstranterne og modstanden. 

Jeg har en video på min telefon, der viser folk demonstrere i gaderne i Hamah. De protesterer mod bevæbnede styrker. De har blomster og råber: “Vi er ikke to – vi er én!” 

Jeg er stadig i færd med at filme, da skyderiet begynder. De bevæbnede styrker skyder på os, og vi løber – ubevæbnede og i panik. Èn af mine venner er i frontlinjen af demonstrationen. Han når ikke at finde et sikkert sted at gemme sig. 

Da beskydningen stoppede, begyndte eksplosionerne. For første gang i mit liv så jeg døde og sårede mennesker. For første gang i mit liv var jeg rigtig bange. Følelsen af frygt/angst forsvandt efter et stykke tid. Herefter var jeg følelsesløs.«

Karen Siercke har store planer med Ordskælv, har etableret samarbejder i bl.a. San Fransisco, og ser hele projektet som en voksende bevægelse.

Relaterede artikler

I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at ansøger lyver

I det danske asylsystem er der indbygget en formodning om, at ansøger lyver

Af en rapport af Refugees Welcome fremgår det, at det hos de danske asylmyndigheder er standardprocedure at møde asylansøgere med mistro, og at en tendens til afslag er det naturlige valg. Størstedelen af de afslag, der bliver givet asylansøgere i Danmark, begrundes med, at ansøger mangler troværdighed. I denne artikel møder vi Sahand, som er en af de mange ansøgere, der sidder fast i systemet.

Racediskrimination og uretfærdighed bør være en del af den danske klimasamtale

Racediskrimination og uretfærdighed bør være en del af den danske klimasamtale

Forskere og politikere begynder langsomt at rette opmærksomhed mod klima- og miljøkriserenes sociale og racemæssige skævvridning. Også den danske klimadebat bør have øje for sammenhængen mellem race og klima- og miljøproblematikker, mener aktivisterne bag Collective Against Environmental Racism, der selv forsøger at starte samtalen om såkaldt ‘environmental racism’.