Beboer i “ghettoen”: Regeringens boligpolitik er kun for eliten
Boligforeningen Lejerbo tillod i marts regeringen at bruge beboerhuset i Mjølnerparken til at præsentere det omstridte “ghettoudspil”. Nu vokser beboermodstanden på tværs af almene boligområder, hvor 27-årige Marie Christensen er med. Hun mener, at regeringen skal flytte ejerne, ikke lejerne.

Artikel

12. april 2018
Af Kevin Shakir
Foto af  Tobias Nilsson

I sin sidste nytårstale udtalte Lars Løkke Rasmussen, at det skal blive muligt at rive visse boligområder ned. Statsministeren gik målrettet efter boligområder, hvor andelen af indvandrere og børn til indvandrere fra ikke-vestlige lande er på over 60 procent, for at slette dem fra Danmarkskortet. Sidenhen har regeringen præsenteret en strategi for fysisk at nedrive disse boligområder og øge straffen for kriminalitet begået af beboere i områderne. Selvom forslaget er blevet kritiseret for at begrænse borgernes rettigheder, kører regeringen videre med deres plan.

I går har der været høring i Folketinget om ændringer af lov om almene boliger. I forsøget på at udslette det, som regeringen betegner som ”ghettoer”, er der en del love, der skal skrives om. Regeringen vil blandt andet gøre det muligt at opsige lejere fra deres lejlighed, for at det skal være muligt at omdanne almene boliger til ejer- og andelsboliger.

Beboermodstand

På trods af at det lige nu er årets overenskomstforhandlinger og en potentiel lockout, der står centralt i den politiske debat, er regeringens udspil mod udsatte områder ikke glemt i offentligheden. I området omkring den Grønne Trekant ved Mjølnerparken på Nørrebro, hvor regeringen holdt pressemødet i forbindelse med deres boligudspil, vokser modstanden til regeringens boligpolitik.

Respons har mødt 27-årige Marie Christensen, som bor på Sigynsgade, tidligere Aldersrogade, der i 2017 blev defineret som en ghetto. Hun har fortalt os om den stigende beboermodstand i området:

”Vi er flere naboer, der kender hinanden fra området, som mødtes den dag, hvor udspillet blev præsenteret, hvor vi vågnede op og befandt os som statister i regeringens gigantiske mediestunt, og var meget chokerede over de ting, der blev meldt ud.”

Beboerne er skuffede over, at deres boligforening Lejerbo tillod regeringen at holde deres pressemøde uden beboernes samtykke, og besluttede sig for at starte foreningen Initiativet for Retfærdig Boligpolitik. De blev chokerede over retorikken, der blev lagt for dagen og er begyndt at organisere sig som en modreaktion til regeringens politik, fortæller Marie til Respons.

”Vi var meget forargede over, hvordan Lejerbo kunne tillade regeringen at bruge beboernes hus til at fremlægge deres politik, når der er så meget modstand mellem beboerne. De trumfer beboerdemokratiet. Vi var nogle naboer, der så mødtes senere hen, læste ghettoudspillet sammen, og gik nogle af lovforslagene igennem, som vi er bekymrede over.”

I udspillet fremgår det, at 60 % af boligerne ikke længere kan være familieboliger, og at regeringen har planer om at sælge flere af boligerne, uden nogen fastlagt plan for genhusning. Marie Christensen, er nu usikker på muligheden for at danne familie i sin lejlighed, og er kritisk overfor, at regeringens politik kan lede til omdannelser af flere af lejlighederne i sit område til andels- og ejerlejligheder.

”Jeg kommer ikke fra en familie, der bare kan lave et forældrekøb. Det, som jeg kan se for mig er, at jeg og en masse andre familier her bliver nødt til at bo uden for byen eller i en forstad. Men jeg har jo haft et liv her. Min bror bor tæt på, jeg har venskaber og venner med børn her. Det er et helt liv, som jeg har bygget op her, og som jeg ville få fjernet.”

Hun er særlig bekymret for, at det nu kan komme til at være muligt at blive smidt ud af sin lejlighed. Hun mener, at det er en politik, som går ud over mange og rammer skævt.

”Regeringen fører lige nu en politik, som kun er for eliten – den økonomiske elite. Almindelige mennesker, der ikke har råd til at tage et kæmpelån, kan komme til ikke længere at have mulighed for at bo i byen og blive sat i en helt vildt usikker position.”

 

“Flyt ejerne, ikke lejerne”

Det er svært som beboer at have tillid til regeringen og mange politikere, om de er interesserede i at løse de sociale problemer, der er i de udsatte områder, fortæller Marie Christensen til Respons.

”Det virker mere, som om de bruger de sociale problemer til at gøre folk herude til syndebukke, og gennemføre en økonomisk politik, som gavner den del af samfundet som er i toppen.”

I stedet for at have fokus på beboerne i de mere udsatte områder og tvangsflytte dem for på den måde at blande forskellige socioøkonomiske grupper sammen, mener hun, at fokus burde rettes mod dem, der bor i ejer- og andelslejlighederne.

”Noget regeringen kunne gøre i stedet var, at de kunne lave et swap. Hvis der var mange lejerlejligheder, kunne man jo tage nogle af ejer- eller andelslejlighederne og gøre dem til almene boliger, så man virkelig fik blandet folk.”

Den nye forening i området håber på, at de kan lave et forum, der går på tværs af boligområder. Allerede nu diskuterer de, hvordan de skal komme i kontakt med beboere i områder, som også bliver angrebet af regeringen i Jylland og på Fyn. De vil lave debatmøder og arrangementer i samarbejde med beboerbestyrelserne og mener, at kræften bag byudviklingen skal komme nedefra i stedet for kun at ligge i politikernes hænder. Marie Christensen fortæller:

”Vi vil gøre det muligt for os naboer at få et forum, hvor vi kan mødes og skabe et sprog og en forståelse for de her ting sammen. For at gøre det, er vi nødt til at finde et fælles ståsted og lære hinanden at kende. Det er vores håb. Og så vil vi lave debatarrangementer, prøve at snakke med nogle af de eksperter, der arbejder med de sociale problematikker, og undersøge, hvad deres forslag til løsninger er.”

Afslutningsvist fortæller Marie Christensen, at et samfund, hvor alle har ret til en værdig bolig, kræver en regulering af boligmarkedet. Hun er bange for, at regeringens foreslåede tiltag, kan komme til at øge segregeringen i samfundet markant, hvis deres forslag, store som små, bliver vedtaget.

”Det kommer jo til at betyde noget for samfundet generelt, at man har en stor gruppe, der lever i stor usikkerhed, og hvor børnene kommer til at vokse op i endnu mere fattigdom. Uligheden vil vokse på alle mulige måder. Og det betyder ret meget for, hvordan man har det. For mig betyder det ret meget, at jeg har en ordentlig bolig. Og det er jo ikke særligt meget, man beder om – bare at der et vist niveau for borgerne.”

 

Relaterede artikler

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.