Samuelsen lovede at kæmpe for menneskerettigheder – nu gør han det modsatte
Udenrigsminister Anders Samuelsen stemmer nej til resolutioner mod Israel med begrundelsen om, at kritik af Israels brud på menneskerettigheder ”skal gøres på lige fod med alle andre lande”. Men i stedet for at fritage Israel for ansvar, bør ministeren arbejde for at øvrige lande også stilles til ansvar for krænkelse af menneskerettigheder.

Artikel

25. marts 2019
Af Samer Hachim
Foto af Roba Al Sharkawi

I 2018 blev Danmark for første gang valgt ind i FN’s menneskerettighedsråd (UNHRC). Formålet var ifølge udenrigsminister Anders Samuelsen “at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor de sker”. 

FN’s Menneskerettighedsråd har til opgave at fremme og beskytte menneskerettigheder og friheder, og kan indlede undersøgelser og udtale kritik af lande, der begår brud på menneskerettighederne. Rådet ses af Danmark og mange andre ligesindede stater som en vigtig platform til at fremme den liberale verdensorden, hvor overholdelse af basale menneskerettigheder er et af hjørnestene. 

I alt stemte 167 lande ud af 193 i FN’s Generalforsamling for Danmarks medlemskab, hvilket må betegnes som en tillidserklæring af de helt store. Begejstringen over medlemskabet var da heller ikke til at tage fejl af hos Anders Samuelsen: 

“Jeg er glad og stolt over indvalget. Medlemskabet giver os en vigtig platform til at fremme de værdier, Danmark er bygget på.”

Men ministeren har tilsyneladende, og på blot et halvt år, glemt sine egne vise ord. I en pressemeddelelse i sidste uge fastslår ministeren, at han af ”principielle årsager”, vil stemme nej til samtlige af rådets resolutioner rettet mod Israel – det såkaldte Dagsordenspunkt 7.

“Med sin beslutning er udenrigsministeren med til at udbrede idéen om, at nationer rundt om i verden kan bryde menneskerettighederne, uden at de fordømmes eller i sidste ende stilles til ansvar.”

Dagsordenspunkt 7 indeholder resolutioner, der har til formål at adressere menneskerettighedskrænkelser begået af Israel. Punktet indeholder i år fire resolutioner, hvoraf tre omhandler de besatte palæstinensiske områder og et om det besatte Golan.

Med andre ord stemmer Udenrigsministeren, og dermed Danmark, imod resolutioner, som blandt andet vedrører mulig israelske krigsforbrydelser og forbrydelser imod palæstinensere begået sidste år i Gaza i forbindelse med de ugentlige protester, hvor omkring 200 palæstinensere blev dræbt og mere end 6.000 sårede.

Israel bør stilles til ansvar – ligesom alle andre lande

Israel har utvivlsomt brudt menneskerettighederne, og der findes utallige observationer dokumenteret af den Israelske menneskerettighedsorganisation B´Tselem.

Udenrigsministeren bestrider dog heller ikke, at Israel begår brud på menneskerettighederne. Han mener blot, at Israels brud på menneskerettigheder får for meget fokus, og derved behandles Israel uretfærdigt i forhold til andre lande, som også begår brud på menneskerettigheder:

”Man skal selvfølgelig kunne kritisere Israel, men det skal gøres på lige fod med alle andre lande.”

Udenrigsministeren har også udtrykt, at ”det er fundamentalt forkert, at Israel som det eneste land i verden har et helt dagsordenspunkt dedikeret til sig i FN’s menneskerettighedsråd.”

Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er første gang, at et land har haft et særskilt punkt på dagsordenen i FN´s menneskerettighedsråd. Sydafrikas apartheidstyre var på dagsorden i et særskilt punkt fra 1967-93. Chile under Pinochet fra 1975-1990. Det samme gælder Cuba og Irak.

Naturligvis bør landene behandles lige, men i stedet for at fritage Israel for ansvar, burde ministeren arbejde for at øvrige lande også stilles til ansvar for krænkelse af menneskerettigheder. Med sin beslutning er udenrigsministeren med til at udbrede idéen om, at nationer rundt om i verden kan bryde menneskerettighederne, uden at de fordømmes eller i sidste ende stilles til ansvar.

Selvom Danmark stemte imod de fire resolutionsforslag under menneskerettighedsrådets Dagsordenspunkt 7 i fredags (22 Marts 2019), blev resolutionen alligevel vedtaget. Danmarks Nej-stemme står i skærende kontrast til den danske Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi for 2019-2020, hvor Danmark gerne vil forblive en stærk fortaler for menneskerettigheder, retsstatsprincipper og internationale løsninger.

Danmarks internationale arbejde med at fremme menneskerettigheder har i denne omgang lidt et knæk. Opfordrer vi ikke lande til at opretholde menneskerettighederne i en hver given lejlighed, forbliver vores medlemskab i menneskerettighedsråddet ubetydeligt.

Relaterede artikler

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.