Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Roskilde Festival satte i år fokus på økonomisk ulighed og kolonialisme
Roskilde Festivals gæster hører ikke kun musik og drikker øl. I år byggede de også Trumps ønskede mur, skreg “we are not a loan” og befriede sig selv fra ‘kapitalismens kvælertag’.

Artikel

29. august 2018
Af Redaktionen
Foto af Tobias Nilsson

 Hvis du aldrig har været på Roskilde Festival, kunne du måske tilgives for at tro, at det udelukkende handler om at drikke sig fuld og en gang i mellem gå til en koncert. Ja, selv hvis du har været på festivalen, kunne du tilgives for at tro det. Men Roskilde Festival har faktisk også andet at byde på end larm og dansk alkoholkultur.

I år kunne du bl.a. høre foredrag med den amerikanske whistle-blower Chelsea Manning, opleve 1:1 kopier af prototyperne på Trumps ønskede mur mod Mexico eller støde på en limousine, som kørte rundt og gav lifts til ‘de få heldige’. Gloria scenen, festivalens mindste, som danner omgivelser for det mere eksperimenterende musik på programmet, var overmalet med antikapitalistiske slogans som eksempelvis “We are not a loan”, og en stor kapitalistisk slange snoede sig flere dage i træk rundt på festivalpladsen, hvorefter den ved ceremoni blev ofret, som et symbol på befrielsen fra ‘kapitalismens kvælertag’.

Økonomisk ulighed som hovedtema

Hovedsponsoren er som bekendt stadig Tuborg, og musikprogrammet med sine i år 184 navne, med overvejende sandsynlighed festivalens største tilløbsstykke. Men hvert år forsøger folkene bag festivalen ivrigt at sætte fokus på en række af festivalens andre kvaliteter.

Foreningen bag Roskilde Festival er en non-profit organisation, og overskuddet går ubeskåret til sociale initiativer. På festivalen kommer det sociale engagement særligt til udtryk i samarbejdet med en række eksterne partnere, som i løbet af festivalens syv døgn arrangerer workshops, talks og meget mere, for at gøre opmærksom på problemstillinger som falder under festivalens overordnede tema.

I år var temaet ‘økonomisk ulighed’ og partnerne tæller: CAMP – Center for Art on Migration Politics, Ordskælv, Mellemfolkeligt Samvirke, Transparency International og Oxfam IBIS samt en række andre foreninger og organisationer.

Vi var med for at undersøge, hvordan Roskilde Festival fungerer som et rum, hvor et tema som økonomisk ulighed diskuteres og sættes i fokus af disse aktører og af Roskilde Festival selv – blandt andet gennem konstruktionen af en kapitalistisk kvælerslange, Trumps mur og en “dekoloniserings-march”. Vi har talt med aktivister bag nogle af disse aktiviteter og bringer deres historier de kommende dage.

Der sker med andre ord ikke så lidt i løbet af de syv døgn festivalen varer, og det kan være værd at løfte blikket fra øldåserne, bevæge sig i retningen af nogle af festivalens talrige arrangementer og pleje tømmermændene, mens dine fordomme og generelle opfattelse om tingenes tilstand udfordres.

Relaterede artikler

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

Hvad kan kreativ aktivisme, som traditionel aktivisme ikke kan? Og hvad sker der, når 50 unge mennesker samles på en ø for at skabe politisk og social forandring gennem performative udtryksformer? Respons har snakket med fem forskellige deltagere fra RE:ACT ungdomsfestival om forventninger, overraskelser, og hvad de unge kan tage med fra festivalen, når de fremover vil forsøge at skabe forandring i samfundet.

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap kan tilbyde en direkte formidling af komplekse problemstillinger og møde folk i øjenhøjde. Og så kan rap nå ud til mennesker, der ellers ikke er en del af samfundsdebatten. Det mener Mahmoud Ismail, der er aktiv i initiativet Rapolitics, og som bruger rap i sit arbejde med Palæsina. Respons mødte Mahmoud Ismail på ungdomsøen til RE:act-festival, hvor han ledte workshoppen Poetic Justice.

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

80 unge var i sidste weekend samlet til festivallen RE-act på Ungdomsøen for at arbejde med nogle af tidens største udfordringer gennem kunst og kultur. Respons tog med ud på Ungdomsøen for at få et indblik i potentialet ved den såkaldte kreative aktivisme.