Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Respons anbefaler: Dokumentarer om moderne slaveri
18-timers arbejdsdage, daglige overgreb og underbetaling. DR.dk sætter i øjeblikket fokus på moderne slaveri gennem seks forskellige dokumentarfilm. Respons har anbefalet tre af dem.

Artikel

3. november 2018
Af Sara Schou Holm
Foto fra filmen Hushjælp i helvede. Kredit til Plus Pictures.

Hushjælp i helvede

Dansk dokumentar fra 2018 

I Mellemøsten arbejder 2,8 millioner kvinder som tjenestepiger under det såkaldte Kafala-system.  Systemet binder kvinderne til deres arbejdsgiver, som dermed har ret til at indkræve kvindernes pas og mobiltelefoner, så de ikke længere selv har kontrol over deres eget liv.

I den danske dokumentar fra 2018 fortælles tjenestepigernes historie. Dokumentaren er den barske historie om at komme fra ringe kår med troen på en bedre fremtid, men få hele drømmen revet væk under sig, når virkelighedens realiteter viser sig i et land meget langt fra ens børn, familie og fra alt, hvad man er vokset op med. 

En hjerteskærende dokumentar om ulykkelige skæbner fanget i 18-timers lange arbejdsdage med vold, chikane, underbetaling, trusler og misbrug, som sætter gang i både tårekanaler, knuder i maven og kuldegysninger fra start til slut.


Nordkoreas hemmelige slavehær

Sydkoreansk dokumentar fra 2018

Verdens måske mest lukkede land har i dybeste hemmelighed åbnet dørene ud mod resten af verden for 150.000 nordkoreanske mænd, som arbejder som bygningsarbejdere i lande som Rusland, Kina og Polen. De såkaldte ”Dollar Heroes” tjener kun én dollar om måneden til sig selv, fordi det nordkoreanske regime tager 93 % af lønnen til landets atomprogram, hær og Kim Jong-un klanens luksusliv. 

I den sydkoreanske dokumentar fra 2018 undersøger et tv-hold med skjult kamera forholdene for de nordkoreanske hemmelige og moderne slaver, som arbejder 12 timer i døgnet under kummerlige vilkår og konstant overvågning. I dokumentaren tales der med eksperter, anonyme kilder, samt nuværende og tidligere slaver, for hvem det er lykkedes at flygte fra det voldsomme og brutale statslige slaveri. 


Jeg var sexslave i Islamisk Stat

Britisk dokumentar fra 2018

I juni 2014 besatte krigere fra Islamisk Stat enorme områder i Syrien og Irak. Her begik de folkedrab på den minoritetsgruppe, der hedder yazidier, som lever ved Sinjarbjerget i det nordlige Irak. 95 % af mændene blev dræbt, mens de unge kvinder blev taget som sexslaver hos Islamisk Stat.

Denne britiske dokumentar fra 2018 fortæller historien om nogle af de kvinder, som kæmpede sig gennem daglige overgreb, vold, tortur, voldtægt og fangeskab. Man følger kvindernes kamp fra start til slut: Hvordan de mistede alt, men alligevel forsøger at finde en vej tilbage til livet. Samtidig forsøger dokumentaren at skildre, hvordan ofrene for de forfærdelige overgreb nogensinde skal kunne finde retfærdighed i en verden, der kan virke fuldkommen tom for netop det.

Danmarks Radio har i øjeblikket fokus på slaveri med titlen ”Moderne slaveri – 40 millioner i fangenskab”. Temaet indbefatter seks dokumentarfilm, som alle kan ses på DR.dk indtil oktober næste år.

Relaterede artikler

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

Hvad kan kreativ aktivisme, som traditionel aktivisme ikke kan? Og hvad sker der, når 50 unge mennesker samles på en ø for at skabe politisk og social forandring gennem performative udtryksformer? Respons har snakket med fem forskellige deltagere fra RE:ACT ungdomsfestival om forventninger, overraskelser, og hvad de unge kan tage med fra festivalen, når de fremover vil forsøge at skabe forandring i samfundet.

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap kan tilbyde en direkte formidling af komplekse problemstillinger og møde folk i øjenhøjde. Og så kan rap nå ud til mennesker, der ellers ikke er en del af samfundsdebatten. Det mener Mahmoud Ismail, der er aktiv i initiativet Rapolitics, og som bruger rap i sit arbejde med Palæsina. Respons mødte Mahmoud Ismail på ungdomsøen til RE:act-festival, hvor han ledte workshoppen Poetic Justice.

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

80 unge var i sidste weekend samlet til festivallen RE-act på Ungdomsøen for at arbejde med nogle af tidens største udfordringer gennem kunst og kultur. Respons tog med ud på Ungdomsøen for at få et indblik i potentialet ved den såkaldte kreative aktivisme.