Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Regeringen dropper efterskoletilskud til indvandrere og flygtninge
Regeringen vil ikke længere øremærke økonomisk støtte til indvandrere og flygtninge, som ønsker at komme på efterskole. Det vækker både ærgrelse og kritik, da erfaringerne med efterskoleophold for nytilkomne er yderst positive.

Artikel

11. oktober 2018
Af Sara Schou Holm
Illustration af Leyla Bautista

Hidtil har man som indvandrer eller flygtning kunne få et statsligt tilskud på 28.000 kroner, hvis man ønskede at tage et ophold på en efterskole. Men i regeringens nyeste finanslovsforslag vil dette ikke længere være en mulighed, da det årlige tilskud på i alt 10 millioner kroner er fjernet.

I Efterskoleforeningen er man ikke tilfreds med forslaget, fortæller direktør Bjarne Lundager Jensen til Altinget.dk:

”På den ene side vil regeringen have, at vi udfører en integrationsopgave. Og på den anden side sparer de på vores ressourcer til at gøre det.”

Fra ensom til én som har venner

I 2015 flygtede Showaib Ahmadi alene fra Afghanistan. Han er en af de unge, som har fået statsstøtte til sit efterskoleophold, som han påbegyndte i august. Og indtil videre har efterskolelivet gjort en stor forskel for Showaibs liv i Danmark, fortæller han til TV2 Østjylland:

”Jeg har ikke rigtig haft nogle venner her før. Jeg var alene og ensom. Men det er jeg ikke mere.”

Ligesom Showaub Ahmadi er Farzad Abdi også flygtet fra sit hjemland. Den unge syrer tog sidste år 9. klasse på Frijsenborg Efterskole, hvilket han fik statsstøtte til. Han blev så glad for efterskolen, at han valgte at fortsætte i 10. klasse også. Dog er det kun muligt at få statsstøtte en enkelt gang, hvilket ledte til, at Farzad arbejdede omkring 270 timer på fem uger for at spare op til endnu et ophold. Derfor er Farzad også ærgerlig over, at regeringen fremover vil fjerne tilskuddet til flygtninge og indvandrere, fortæller han til TV2 Østjylland:

”Jeg synes, det er mega-nederen, fordi jeg synes, at det er vigtigt for jer (danskere red.), at hvis nu jeg bliver til noget, så kan jeg også arbejde ligesom alle de andre. Betale skat og alt muligt andet. Og hjælpe samfundet.”

Forskelle giver nuancer

Jens Petersen, som er forstander på Frijsenborg Efterskole, er også af den overbevisning, at beslutningen er uhensigtsmæssig, fortæller han til TV2 Østjylland:

”Jeg synes, det er ærgerligt. For da man indførte det, der var det med et stort ønske om, at flere indvandrere og vores flygtninge fik muligheden for at dygtiggøre sig.”

Jens Petersen mener desuden, at det også er gavnligt for de danske elever, at der kommer unge med flygtninge- eller indvandrebaggrund ind på de danske efterskoler:

”Det at få et nært forhold til den person (indvandrer eller flygtning red.) gør jo, at deres måde at tænke verden på bliver meget større.” 

Relaterede artikler

På den anden side af ghettopakken

På den anden side af ghettopakken

I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.

Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’

Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’

Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.