Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Paradigmeskift er hastet igennem trods klare advarsler fra NGO’er
Historiske ændringer kommer til at ramme integrationsområdet med forringelser af livsmuligheder og rettigheder, som følge af paradigmeskiftet. Adskillige interesseorganisationer er kommet med alarmerende udmeldinger, men grundet kort og forhastet høringsfrist, er det ikke blevet taget til efterretning.

Artikel

1. marts 2019
Af Yones El Bana
Illustration af Eva Kragh Petersen

 Lovforslaget L 140, eller paradigmeskiftet som det populært kaldes, har været genstand for bekymring blandt mange forskellige NGO’er.

Forslaget indebærer som bekendt et skift i fokus fra såkaldt integration og varigt ophold til midlertidighed og hjemsendelse. Det risikerer at være i strid med erklæret menneskeretlige normer, såsom forbud mod hjemsendelse til tortur eller umenneskelig behandling.

Forslaget blev sendt til høring fredag d. 21 december sidste år med en deadline på 4 uger (fredag d. 18 januar i år). Men grundet juleferien, har mange organisationer ikke haft tid nok til at bidrage med høringssvar, som dermed har påvirket offentlighedens mulighed for at præge lovforslaget med faglighed og ekspertise.  

Hertil endte forslaget med at blive hastet igennem tre dage før den oprindelige frist for høringsvar, hvilket betød, at heller ikke organisationer, som faktisk nåede deadline, som for eksempel Dansk flygtningehjælp, blev hørt i lovforslaget. Samtidig påtaler Dansk flygtningehjælp, at der er foretaget ændringer i lovforslaget, som ikke var med i det oprindelig udkast, der blev sendt til høring.

Det kan tyde på en manglende interesse for at inddrage og tage relevante organisationers svar til efterretning, mener organisationerne.

Udlænge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V), som fremlagde lovforslaget før den aftalte deadline, beklager dog ikke forløbet, på trods af at hun under førstebehandlingen i sidste uge fik massiv kritik af oppositionspartierne.

“Problemet er, at ministeriet og ministeren ikke i udformningen af lovforslaget har haft mulighed for at tage højde for høringssvarene”, siger Carolina Magdalene Meier, der er udlændingeordfører for Alternativet.

En praksis, der tidligere er blevet kritiseret af Folketingets forkvinde, Pia Kjærsgaard, da regeringen i august lagde høringsfrister hen over sommerferien, hvor de fleste høringsparter er på ferie.

Dansk Socialrådgiverforening peger på, at et lovforslag i så stort et omfang, burde være genstand for nøje gennemarbejdning og granskning. Et omfattende nybrud, som berører mennesker på en række vitale områder i livet, bør ikke hastes igennem af en lille skare af politikere i forbindelse med et finanslovsforlig uden at inddrage en åben eller principiel debat med en række relevante aktører og partier, mener foreningen, som advarer mod at et sådant hastværk oftest resulterer i både dårlig lovgivning og vanskelig administration af vedtagen lov fremadrettet.

De forskellige organisationers høringssvar peger entydigt på, at der med lovforslaget er risiko for et brud med menneskerettighedskonventionerne. Dansk Flygtningehjælp siger i deres svar på 19 sider blandt andet:

”Dansk flygtningehjælp skal først og fremmest beklage den danske regerings ensidige fokus på at gå til grænsen af sine internationale forpligtelser og vedvarende forringe beskyttelsen af mennesker, der er flygtet fra krig og væbnede konflikter. Dansk flygtningehjælp finder det yderst beklageligt, at humanitære hensyn og betragtninger omkring internationale ansvarsfordeling synes helt fraværende i overvejelserne om fremtidig flygtningebeskyttelse i Danmark.”

Også Børnerådet og DIGNITY (Dansk Institut for Tortur) kommer med lignende udtalelser om lovforslaget.

Kigger man de utallige høringssvar igennem, bliver der altså fremsat en række alvorlige bemærkninger omkring lovforslaget. Det skaber forundring over, hvordan lovforslaget kunne hastes så hurtigt igennem, taget i betragtning af hvor omsiggribende ændringer, der er tale om, herunder deres strid mod etablerede konventioner.

Relaterede artikler

Når der lovgives på baggrund af etnicitet, lovgives der på baggrund af et racehierarki

Når der lovgives på baggrund af etnicitet, lovgives der på baggrund af et racehierarki

I stedet for at styrke den sociale indsats i landets almene boligområder, fokuserer regeringen med sit nyeste tiltag om forebyggelsesområder alene på beboernes etnicitet. Med introduktionen af den nye kategori forebyggelsesområder ikke bare viderefører regeringen problematiseringen af ‘ikke-vestlige’ borgere, de understøtter og udbreder også en unuanceret og hierarkisk kulturopfattelse.

Afghanistan: den ”gode krig”, der aldrig var

Afghanistan: den ”gode krig”, der aldrig var

Talibans magtovertagelse i Afghanistan viser os ikke kun konsekvenserne af en hensynsløs amerikansk exit. Den viser os først og fremmest konsekvenserne af offentlige ideer om, at man kan bombe og besætte sig til demokratisk udvikling, skriver Poya Pakzad.