

Artikel

I mange institutioner i dag kan børn få et plaster på eller male med en tusch, der hedder hudfarvet. Det vil sige samme farve som de hvides hudfarve. I de fleste institutioner fejres kun de kristne højtider, selvom mange nok tænker Danmark som et sekulariseret samfund. Og i nogle kommuner kræves det, at der bliver serveret svinekød i institutionerne, fordi et politisk flertal synes, det er en god ide, da det “værner om danske værdier”. Der er altså ikke altid de bedste rammer for positive kulturmøder.
Nogle mener, at hvis ikke man taler med børn om etnicitet og forskel i hudfarve, bliver de “farveblinde”. Men den køber Erin N. Winkler, som er professor i Africologi på Universitetet i Winconsin-Milwaukee, ikke. Hendes forskning viser, at når børn er et halvt år kan de kende forskel på hudfarver, og fra de er 3 år, begynder de at bruge etnicitet som redskab til at inkludere og ekskludere andre fra deres lege.
Winkler siger, at af frygt for at sige noget forkert, kan folk komme til at tysse på børn, der stiller spørgsmål om andre menneskers hudfarve, kultur etc. Men det er det værste man kan gøre, mener Winkler. Hvis man gør det, lærer børn, at etnicitet ikke er noget, man snakker om i offentlighed, og i stedet adopterer børn de fordomme og stereotyper, som de møder i samfundet.
Men hvis vi skal etnisk diskrimination til livs, bør man, ifølge Winkler, tale med børn om etnicitet for at normalisere forskellighederne. Det er udgangspunktet for den nye børnebog ‘Nour og Noras første dag i børnehave’, der udkommer i juni.

Nour og Nora
Det er meget begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt findes af børnebøger, som handler om kulturmøder og det at mødes af en monokultur i daginstitutionen. Derfor er det prisværdigt at blandt andre Nørrebro Lokaludvalg har støttet, at bogen kan blive produceret og komme ud i daginstitutionerne på Nørrebro.
Historien om Nour og Nora handler om to piger, der skal starte i børnehave. Nours forældre stammer fra Libanon og Noras forældre er etnisk danske. Historien om ‘Nour og Nora starter i børnehave’ handler om kulturmødet mellem de to piger, mellem Nour og børnehaven, og hvordan de tackler de udfordringer, der følger med.
Formålet med bogen er at give nogle redskaber til forældre og pædagoger til at tale med børn om etnicitet på en positiv og inkluderende måde. Bogens har til hensigt at bevidstgøre læser om de små ting, som gør, at børn med brune øjne og brun hud, kan blive ekskluderet. Eksempelvis når der ikke er brune men kun hvide dukker i dukkekrogen. Desuden ønsker bogen også at gøre etnisk danske børn bevidste om, at de “også” har en hudfarve og en kultur.
Bogen er baseret på dialogisk læsning og stiller spørgsmål om kulturforskelle og -ligheder til barnet undervejs, så der dannes en dialog mellem højtlæseren og barnet. Den slutter af med en række forslag til aktiviteter, man kan lave med børn, så snakken om kulturforskelle fortsættes.

Projektet er finansieret af Max Fodgaard Fonden, Nørrebro Lokaludvalg og en Kickstarter-kampagne. Leyla Bautista er art director, Pauline Drasbæk illustrerer selve historien, Serife Kart illustrerer aktivitetsforslagene, Amalie Brandt står for den grafiske opsætning, og Mellemfolkeligt Samvirke er samarbejdspartner.
Du kan følge projektet her.
Relaterede artikler


NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler
En kombination af nedlukning, hård lovgivning og snævre forestillinger om hvem der udsættes for menneskehandel, har skabt en situation, hvor ofre risikerer at blive overladt til sig selv i uvished i danske fængsler over lange perioder. Respons har talt med Michelle Mildwater fra NGO’en HopeNow, som de seneste år har haft et øget fokus på mænd i denne gruppe.

Glansbilledet af Danmark krakelerede, da kinesisk studerende endte i Ellebæk
Bingzhi Zhu gik fra at være studerende på Københavns Universitet til indsat i Ellebæk, hvor hun mødte de kvinder, ingen gider lytte til, og blev konfronteret med det Danmark, som bunden af samfundets hierarki lever i.

På den anden side af ghettopakken
I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.