Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

IWGIA: Oprindelige folk er de nye frontløbere i klimadebatten
I dag lancerer organisation IWGIA bogen “The Indigenous World” i Danmark, der hvert år gør status på oprindelige folks rettigheder globalt set. Respons har talt med dokumentations- og kommunikationschef, Pamela Jacquelin-Andersen. For hende står en ting særligt klart: på trods af at oprindelige folk er udsat for en øget kriminalisering i forsvaret af deres land, er de i stigende grad de nye frontløbere i forhold til at sikre en mere bæredygtig udvikling på klimaområdet.

Artikel

19. april 2018
Af Camilla Uhrskov Bank
Foto af IWGIA

Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så kæmper de imod dig — og så vinder du.” Sådan indledes dette års udgave af bogen “The Indigenous World”, der hvert år udgives af organisationen IWGIA. Bogen er hvert år skabt ud af et samarbejde mellem aktivister fra oprindelige folk selv samt andre aktivister og forskere, der frivilligt er gået sammen for at skabe et overblik over oprindelige folks udfordringer og bedrifter. 

Pamela Jacquelin-Andersen har dette år stået i spidsen for at redigere indslagene fra de 83 forfattere, der i år har bidraget til bogen med indsigter og perspektiver fra deres respektive lande og regioner. Bogen inkluderer derudover 13 rapporter med fokus på internationale processer. En sådan blanding er ifølge Pamela det, som gør bogen til et særligt vigtigt redskab i arbejdet med at sikre oprindelige folks rettigheder: 

“Det der gør bogen unik er, at den både giver pålidelige øjebliksbilleder i de enkelte lande men også tilbyder et unikt globalt perspektiv på de større tendenser og processer. Beretningerne fra de enkelte lande giver et unikt indblik i de kampe, som de oprindelige folk selv tager i frontlinjen, da det er fra deres eget perspektiv. Det giver et mere pålideligt blik på, hvad der egentlig foregår,” siger hun. 

Øget synlighed og indflydelse skaber øget kriminalisering

Pamela påpeger, at beretningerne i år for alvor viser, at oprindelige folk og deres rettigheder har opnået en større synlighed og gennemslagskraft på et globalt niveau: Flere oprindelige folk arbejder for at opnå retten til selvstyre, verdenen har set de første kvindelige kandidater fra oprindelige folk stille op til et præsidentvalg, og oprindelige folk har opnået større indflydelse især i deres kamp for jordrettigheder.

Særligt sidstnævnte har dog også medført, at oprindelige folk i stigende grad er udsat for vold og kriminalisering i deres forsvar af deres land, da det er dem, der står i fronten for at beskytte landet fra virksomheder, som ønsker at bruge landet til at udvinde ressourcer:  

“Oprindelige folk er dem, der leder an i den stigende bevægelse, som kræver beskyttelse af de mennesker, som ønsker at beskytte miljøet. Dette betyder imidlertid også, at oprindelige folk i større grad bliver udsat for at blive kriminaliseret. Men de oprindelige folk er der for at blive: de kommer ikke til at give op nu, hvor de især på klimaområdet har opnået en mere større indflydelse både nationalt og global,” fortæller Pamela. 

 

Nye frontløbere i klimadebatten

Det er især, når det gælder sikringen af landrettigheder og løsninger på klimaområdet, at oprindelige folk i større grad bliver lyttet til. Ifølge Pamela viser beretningerne fra bogen tydeligt, at vi er på vej mod et paradigmeskift i forhold til at bringe oprindelige folks traditionelle viden og praksisser frem som bæredygtige løsninger på klimaområdet: 

“Det øgede internationale fokus på oprindelige folks relation til naturen kan lægge grobunden for et paradigmeskift mod en mere bæredygtig klimaudvikling. For mange oprindelige folk er naturen ikke bare en ressource til at overleve; bæredygtighed er en iboende del af deres levevis, og hvem de er som et folk,” siger hun. 

“Det handler om at give magten tilbage til de oprindelige folk selv og få deres perspektiver, viden og praksisser anerkendt.”

Hun påpeger derudover, at både forskning og erfaring gentagne gange har vist, at oprindelige folk er de bedste aktører både til at tage vare på naturlige ressourcer og til at åbne døren til en ny samtale omkring den måde, hvorpå vi ser og bruger naturen: 

“Minoriteter har altid været med til at bane vej for samtaler, hvor vi genovervejer de relationer, som vi i samfundet har til hinanden og til naturen. Det er på tide, at den viden, som oprindelige folk har omkring varetagelse naturen på en bæredygtig måde for alvor bliver til en del af løsningen på de klimaudfordringer, som ikke bare har en konsekvens for de områder, som oprindelige folk kalder deres egne, men som berører os alle sammen.”

 

Dokumentation som et værktøj til indflydelse

På trods af denne øgede indflydelse, er der dog stadig lang vej igen for at få inkluderet oprindelige folk i organisationer, hvor de kan overtale andre om vigtigheden af deres viden og praksisformer. Pamela peger her på, at den type dokumentation, som bogen tilbyder, er et vigtigt værktøj til at få systematiseret og udbredt den viden, som mange oprindelige folk ligger inde med: 

“Igennem historien har vi set, hvordan oprindelige folk har manglet rum til at udtrykke den viden, som de har som folk. De har ikke kunnet systematisere deres viden og praksisser på en måde, så de har kunnet videregive den og samtidig stå på retten til de ting, som de producerer. Beretninger som den, vi ser i bogen, er et værktøj, der er med til at strukturere og dokumentere oprindelige folks erfaringer indefra på en måde, så det internationale samfund vil lytte.” 

Men bogen er ikke kun for de oprindelige folk selv. Beretningerne kan også være et vindue for beslutningstagere, forskere og andre, som arbejder med oprindelige folk overalt i verden, som gerne vil have et indblik i oprindelige folks udfordringer set indefra. Som Pamela selv formulerer det: 

“Den her bog er ikke bare IWGIA’s projekt. Det handler om at give magten tilbage til de oprindelige folk selv og få deres perspektiver, viden og praksisser anerkendt.” 

 

Bogen kan downloades gratis via dette link: www.iwgia.org/en/resources/yearbook 

Alle billeder og grafisk materiale er efter aftale lånt fra IWGIA og deres samarbejdspartnere.  Headerfoto: The Wayuu People, Delphine Blast, Hans Lucas.

I de følgende uger går Respons sammen med organisationen IWGIA for at sætte fokus på arbejdet med at sikre oprindelige folks rettigheder rundt om i verdenen. Denne artikel er første del. Du kan læse mere om IWGIA og deres arbejde på: https://www.iwgia.org/en/ 

Relaterede artikler

På den anden side af ghettopakken

På den anden side af ghettopakken

I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.

Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’

Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’

Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.