Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Fotograf bringer flygtende børns liv tættere på Danmark
Kunstfotografen Martin Thaulow har i fire år rejst rundt i Europa og Mellemøsten for at tage portrætter af flygtninge. Hans arbejde giver et blik ind i en verden, som de færreste har kendskab til.

Artikel

17. september 2018
Af Redaktionen, flygtningebørn.dk 
Foto af Martin Thaulow 

Fra Skandinavien til Baltikum og fra Østeuropa til Mellemøsten. Den 40-årige fotograf Martin Thaulow har de seneste år været vidt omkring for at fortælle flygtningehistorier gennem billeder. Han har taget flere tusinde kunstportrætter af flygtninge og fortalt deres historier til omverdenen.

”Mit arbejde er et åbent vindue til en eksisterende verden, som ikke alle har adgang til,” forklarer Martin Thaulow om formålet med sine rejser.

 

Faderløse børn og barnebrude

Senest er Martin Thaulow hjemvendt fra en reportagerejse i Jordan, hvor han tog portrætter af flygtninge i og omkring Zaatari-lejren nær grænsen til Syrien. Med støtte fra Danida arbejder Martin Thaulow lige nu på en fotoserie om syriske barnebrude og faderløse børn fra krigen.

På rejsen mødte han bl.a. syriske flygtninge på et islamisk hjælpecenter, der tager sig af enlige kvinder og børn. Fædrene? De er blandt den halve million syrere, som er blevet dræbt siden borgerkrigen brød ud i 2011 i Syrien.

En af de 75 faderløse børn på hjælpecenteret hedder Othman. Han flygtede for seks år siden, da hans far blev skudt foran ham i byen Daraa, hvor oprøret i Syrien startede.

”Jeg var virkelig glad i Syrien. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage tilbage. Jeg plejede at fiske sammen med min far. Siden jeg kom her, har jeg ikke været ude at fiske. Og så savner jeg at følges med min far til moskeen,” fortæller 12-årige Othman til Martin Thaulow.

Han har nu boet halvdelen af sit liv i Jordan, og det er uvist, hvorvidt han nogensinde kan vende tilbage til Syrien med sin mor og brødre.

Martin Thaulow har også interviewet 15 barnebrude på sine reportagerejser i Tyrkiet, Libanon og Jordan. Det er ofte skæbnesvangre historier om unge syriske flygtningepiger, der giftes væk i en for tidlig alder pga. fattigdom og ender med at blive udnyttet af mændene, der i virkeligheden kun vil udnytte dem for seksuel nydelse.

”Der er mange historier om rige turister fra Saudi Arabien, der kommer og lover disse fattige syriske familier guld og grønne skove. Når familien så har givet deres unge datter bort, forlader han hende kort efter i en meget vanskelig situation,” forklarer Martin Thaulow.

 

Da flygtningene kom til Bornholm

Martin Thaulow havde aldrig beskæftiget sig med verdens brændpunkter eller politiske spørgsmål, da flygtningekrisen startede. Men da nyheden kom om åbningen af et midlertidigt asylcenter i Svaneke på Bornholm i 2014, følte han en trang til at byde de nyankomne velkommen til øen.

”Siden jeg trådte ind ad døren til det asylcenter, har mit liv ikke været det samme. Jeg startede med at tage fotoportrætter af flygtningene og printe dem ud som en velkomstgave. Det var ligesom dét, jeg kunne give til dem,” fortæller Martin Thaulow.

Martin Thaulow begyndte at følge flere af disse flygtninge i dagligdagen og kom ”ind i systemet”, som han selv udtrykker det. Kendskabet til Thaulows arbejde begyndte langsomt at brede sig, og pludselig væltede det ind med professionelle forespørgsler på hans billeder.  

I dag er Thaulow gift med en tidligere syrisk flygtning fra Damaskus, som han mødte gennem arbejdet. Hvad der startede som et hobbyforetagen, udgør i dag en stor del af hans professionelle arbejde som fotograf.

Han tager jævnligt på reportagerejser, hvor han ikke bare tager portrætbilleder, men skriver artikler, laver dokumentarfilm og kampagner for en række nødhjælpsorganisationer. Han har også grundlagt siden Refugee.Today, som fokuserer på at fortælle flygtningehistorier og i dag har over 73.000 følgere på Facebook.

”Jeg gør det, fordi jeg har muligheden for det. Jeg har nogle visuelle kundskaber og menneskelige egenskaber, der gør, at jeg kommer tæt på mennesker. Det er min måde at være en stemme, der kan italesætte de konflikter og problematikker, der er ude i verden.”

 

Artiklen er først bragt på flygtninge.dk.

Relaterede artikler

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

“Jeg synes ikke, at alle kan være en del af den offentlige debat, når udtryksformen er traditionel”

Hvad kan kreativ aktivisme, som traditionel aktivisme ikke kan? Og hvad sker der, når 50 unge mennesker samles på en ø for at skabe politisk og social forandring gennem performative udtryksformer? Respons har snakket med fem forskellige deltagere fra RE:ACT ungdomsfestival om forventninger, overraskelser, og hvad de unge kan tage med fra festivalen, når de fremover vil forsøge at skabe forandring i samfundet.

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap er samfundskritik der holder dig til ilden

Rap kan tilbyde en direkte formidling af komplekse problemstillinger og møde folk i øjenhøjde. Og så kan rap nå ud til mennesker, der ellers ikke er en del af samfundsdebatten. Det mener Mahmoud Ismail, der er aktiv i initiativet Rapolitics, og som bruger rap i sit arbejde med Palæsina. Respons mødte Mahmoud Ismail på ungdomsøen til RE:act-festival, hvor han ledte workshoppen Poetic Justice.

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

Fra læserbreve og kronikker til rap, dans og poetry slam

80 unge var i sidste weekend samlet til festivallen RE-act på Ungdomsøen for at arbejde med nogle af tidens største udfordringer gennem kunst og kultur. Respons tog med ud på Ungdomsøen for at få et indblik i potentialet ved den såkaldte kreative aktivisme.