Artikel
Forslaget, der indgår i de pågående forhandlinger om indfødsretsaftale, og som regeringen ikke overraskende har sikret sig flertal for sammen med Dansk Folkeparti, har til formål, at al banderelateret kriminalitet kan medføre permanent udelukkelse af retten til statsborgerskab.
Det er i straffeloven allerede mulighed for at tabe retten til statsborgerskab for personer, der er idømt en ubetinget dom på halvandet år eller længere tids fængsel, eller dømt til udvisning for bestandigt. Da formålet allerede er opnåeligt i eksisterende lovgivning fremstår regeringens formål alene, som en symbolpolitisk følelsesladet og middelalderlig hang til afstraffelse – i jagten på en misforstået ide om retfærdighed, og på flere potentielle vælgere naturligvis.
“Det kan f.eks. være en 17-årig, der bliver dømt for at have fremsat trusler eller været vagt ved et hashsalg, der med vedtagelse af regeringens forslag, vil blive straffet for resten af livet.”
Vedtages forslaget betyder det at straffelovens § 81a kan anvendes, selv ved mindre straffe for f.eks. simpel vold eller fremsættelse af trusler. Regeringen vil dermed forbestandigt kunne udelukke alle dømte, inkl. børn og unge, som er dømt efter straffelovens paragraf 81a fra muligheden for at opnå statsborgerskab, uanset hvor lille deres forbrydelsen måtte være.
I betragtning af, hvor forskellige typer af kriminalitet, der er forbundet med bandekriminalitet, og hvor indgribende en permanent udelukkelse af statsborgerskab er, virker det ikke-proportionalt at mindre lovovertrædelser skal sanktioneres ved at fratage et menneske sine borgerrettigheder for evigt. Det kan f.eks. være en 17-årig, der bliver dømt for at have fremsat trusler eller været vagt ved et hashsalg, der med vedtagelse af regeringens forslag, vil blive straffet for resten af livet.
Jeg tager afstand fra enhver form for kriminalitet. Børn og unge, der enten bevæger sig i periferien og i bandekriminalitet skal stoppes og resocialiseres. Et retssamfund skal kunne dømme lovovertrædelser, men samtidigt bestræbe sig på at resocialisere alle dømte børn og unge.
Forudsætningen for et retssamfund, er lighed for loven, hvor al retslig virke foregår efter samme love, uden forskelsbehandling af bestemte grupper. Der skal dertil være proportionalitet mellem forbrydelse og straf, så forbrydelsen står i rimeligt forhold til straffen, og den konsekvens straffen har for den dømte. Dermed sikres retsbevidstheden og tilliden til de regler, der regulerer vores adfærd. I forlængelse heraf sikrer resocialisering dømtes mulighed for genoptagelse i samfundet.
Relaterede artikler
Glansbilledet af Danmark krakelerede, da kinesisk studerende endte i Ellebæk
Bingzhi Zhu gik fra at være studerende på Københavns Universitet til indsat i Ellebæk, hvor hun mødte de kvinder, ingen gider lytte til, og blev konfronteret med det Danmark, som bunden af samfundets hierarki lever i.
På den anden side af ghettopakken
I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.
Hvordan myten om ‘de vilde’ retfærdiggør og opretholder ‘den raciale kontrakt’
Kronik: Fra Apartheid, kolonisering og slaveri til nutidens ghettolov og kriminalisering af såkaldt ikke-vestlige mennesker. Myterne om ‘de vilde’ og ‘uciviliserede’ har retfærdiggjort og ført til mange forskellige politiske projekter gennem tiden. Ifølge sociologen Charles W. Mills er det alt sammen eksempler på opretholdelsen og retfærdiggørelsen af dét, han kalder’den raciale kontrakt’.