Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Feministisk initiativ: Vi peger på Pernille Skipper som statsminister
Feministisk Initiativ stiller for første gang op til Folketinget. De peger hverken på Lars Løkke Rasmussen, og heller ikke Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsministerkandidat. De mener, at der er brug for en reel opposition, som bryder med “fremmedfjendske lovforslag”.

Artikel

14. maj 2018
Af Muneeza Rosendahl – Talsperson for Feministisk Initiativ
Foto af privat

Vi skal stemme på Danmarks kommende Statsminister til et Folketingsvalg senest i juni 2019. Men i maj 2018 kan vi kun vælge mellem Venstres, Lars Løkke Rasmussen, og Socialdemokratiets, Mette Frederiksen. Sådan har det næsten altid været, men forskellen i dag er, at der stort set ikke er nogen forskel på de to partier og kandidaters politiske dagsorden.

Sidste år stemte Socialdemokratiet sammen med Venstre i næsten otte ud af ti afstemninger. Socialdemokratiet har således stemt for både smykkeloven, burkaloven, stemt imod deres egen lov om dansk opholdstilladelse og indfødsret, hvilket betyder, at det nu er langt sværere at opnå førnævnte. Partiet har som udgangspunkt heller ikke meldt ud, at de vil tilbagerulle hverken kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

“Borgerne har i princippet ikke andet valg end at give parlamentarisk grundlag til to partier, der begge fremsætter og stemmer for fremmedfjendske, ulighedsskabende, på grænsen af grundlovsstridige, lovforslag.”

Derudover mener begge partier, at vi skal have et opgør med menneskerettighederne og har begge stemt for, at det er op til den siddende udlændingeminister at beslutte, om der kan tages imod kvoteflygtninge. Konsekvenserne af det er, at Danmark pt. ikke tager imod kvoteflygtninge.

Oppositionen og den såkaldte røde blok, under Socialdemokratiets ledelse, er officielt død. Borgerne har i princippet ikke andet valg end at give parlamentarisk grundlag til to partier, der begge fremsætter og stemmer for fremmedfjendske, ulighedsskabende, på grænsen af grundlovsstridige, lovforslag.

Enhedslisten har netop fremlagt deres vision for de første 100 dage, men det er ikke godt nok. Visionen skal blive til en mission og i Feministisk Initiativ håber vi på, at Enhedslisten, som Danmarks 4. største parti, tager ansvaret på sig og peger på sig selv som statsministerkandidat.

 

Det kan ikke være rigtigt, at vores borgere kun kan lægge stemmer til to statsministerkandidater, hvis partier fører racistisk motiveret politik. Som politiske partier må og skal vi tilbyde vores borgere et reelt valg – nemlig en reel opposition!

I Feministisk Initiativ har vi allerede meldt ud, at vi hverken peger på Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen til det kommende Folketingsvalg. Vi hverken kan eller vil give parlamentarisk grundlag til to partier, som uanset om de kalder sig selv for røde, blå eller grønne partier begge fører ”hvid” politik, der splitter fremfor at samle befolkningen, og hvor den eneste forskel nærmest er, om der skal forbydes dieselbiler eller ej.

Nu har vi brug for, at Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og ja, måske endda Radikale Venstre tager bladet fra munden, lægger pres på Socialdemokratiet og fjerner deres parlamentariske grundlag til en socialdemokratisk ledet regering.

Det er tid til at udvise politisk mod, tid til at udpege en tredje statsministerkandidat og tid til en reel Opposition!

Relaterede artikler

Avnstrup strejker: Otte problemer og krav

Avnstrup strejker: Otte problemer og krav

Hjemrejsecenter Avnstrups beboere har formuleret en liste over otte problemer og krav som forklarer hvorfor vi vælger at strejke og protestere mod den langsomme vold vi udsættes for af den danske stat.

Beboer: Jeg kan slet ikke genkende det pressen siger om Mjølnerparken

Beboer: Jeg kan slet ikke genkende det pressen siger om Mjølnerparken

Hverken sommer eller corona har fået ghettopakken til at forsvinde. Beboerne i Mjølnerparken anlagde før sommeren en retsag mod Boligministeriet, og mens vi venter på svar, kan du her møde seks beboere, der fortæller hvad de elsker ved Mjølnerparken, og hvorfor de ikke vil flyttes ud af deres hjem.