Artikel

EU bør og skal være mere ambitiøse med sit 2030 klimamål. Det mener familier fra en række lande, der er gået sammen i gruppen ”People’s Climate Case” med det fælles mål at få EU til at øge indsatsen på klimaområdet.

De ti familier er fra både inden- og uden for de europæiske grænser med repræsentanter fra Portugal, Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Sverige, Kenya og Fiji. Fra biavler til bønder lever de vidt forskellige liv.

Til fælles har de, at konsekvenser af klimaforandringer har påvirket deres omgivelser, hjem, traditionelle beskæftigelser og levebrød i et omfang, der gør, at de ikke kan fortsætte med at leve det liv, de har gjort indtil nu. Familierne beder derfor EU-domstolen om beskyttelse af deres fundamentale rettigheder, såsom retten til liv og beskæftigelse, som trues af klimaforandringerne.

Familierne sætter nu deres lid til det europæiske retssystem, der bør lytte til familierne og beskytte deres rettigheder, forklarer familiernes miljøadvokat, Roda Verheyen. I en video lavet af ”People’s Climate Case” fortæller familierne deres historie, og Roda Verheyen forklarer retssagens mål. Alle familierne er enige; de vil ikke bare have kompensation for ødelæggelserne. Det, de ønsker, er, at EU tilpasser sine klimamål, så familier kan blive beskyttet så godt som muligt. Gør hvad du kan, EU! Det er budskabet fra sagsøgerne, forklarer Roda Verheyen.

Kulturelle og konkrete konsekvenser

Blandt familierne i People’s Climate Case er repræsentanter fra den svenske samiske ungdomsorganisation ”Sáminuorra”, som på svensk betyder samisk ungdom. Samernes traditionelle livsgrundlag er rensdyrjagt, det er kernen i samisk kultur, men alvorligt truet af et varmere klima. Klimaforandringer truer dermed ikke kun rensdyrs overlevelse, men hele den samiske kultur, forklarer forkvinden for Sáminuorra, Sanna Vannar (22):

”Hvis vi mister rensdyret, vil den samiske kultur være tabt”. Sanna forklarer, at mange unge Sameer ønsker at fortsætte det traditionelle liv som rensdyrhyrde, men føler at fremtiden er for usikker.

Maurice Feschet (72), der ligesom sin far dyrker lavendel i Provance, Frankrig, fortæller, at han har mistet over 40 procent af sin høst de sidste seks år som konsekvens af klimaforandringer. Han mener, at vi må handle nu, hvis ikke skaden skal blive uoprettelig.

Beskyttelse mod klimaet bør ses som en menneskerettighed

Ifølge miljøadvokat Roda Verheyen er klimamål ikke længere et spørgsmål om diplomati, økonomi eller klimamodeller – det handler om beskyttelse af mennesker, deres land, deres ejendom, deres arv, deres kultur.

Familierne støttes af en lang række NGO’er, herunder den tyske Protect the Planet, der dækker alle udgifterne til retssagen. ”People´s Climate Case” får også opbakning af paraplyorganisationen Climate Action Network, der med mere ed 150 medlemsorganisationer fra mere end 30 lande, er Europas største sammenslutning af NGO’er, der arbejder med klima- og energispørgsmål. Også et hold af forskere på tværs af discipliner fra tænketanken ”Climate Analytic” bakker op om familiernes krav.

Hvis EU-domstolen anerkender beskyttelse mod klimaet som en menneskerettighed, kan det blive aktiveret i alle andre jurisdiktioner i verden, siger Roda Verheyen.

Et mere ambitiøst EU 2030 klimamål, vil desuden, mener sagsøgerne, opfordre det globale fællesskab til at holde sig til Parisaftalens mål om at holde den globale gennemsnitstemperaturstigning på under 2 grader.

Sagen er i sidste uge blevet godkendt af EU-domstolen, og EU-rådet skal dermed tage stilling til sagen i løbet af de næste måneder.

Relaterede artikler