Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Sanger: “Det er okay at være anderledes” – bare du ikke siger yalla
Den tidligere X-faktor-deltager Sigmund Trondheims Instagram-story får store konsekvenser for sangeren, der på baggrund af sine udtalelser om en etnisk minoritet både bliver frataget nomineringen som ’Årets LGBT-person’ samt optræden ved prisuddelingen.

Artikel

11. marts 2019
Af Büsra Nur Koyuncu
Foto fra Instagram

”Jeg får da et hjertestop af alle de tusindvis af mennesker, der absolut ingen respekt viser i bybussen og råber: “Yalla, Wallah, habibi”… Den går ikke ven. Vær lidt taknemmelig, eller ‘leave bitch’… når du rejser til Danmark, så respekterer man også vores kultur.”

Sådan lyder nogle af de udtalelser fra den 23-årige sanger og tidligere X-factor-deltager Sigmund Trondheim, der for nylig postede et ophidset indslag, som blandt andet var en reaktion på en oplevelse i bussen på Nørrebro. 

Sigmunds udtalelser har fået store konsekvenser for ham og frataget ham at optræde til dette års Danish Rainbow Awards, der finder sted i foråret. Desuden fratages han nomineringen som ’Årets LGBT-person’, da Niels Holm, som er presseansvarlig, mener, at Sigmund gik over stregen og derfor ikke kan repræsentere en fest, der udelukkende fokuserer på rummelighed, respekt og accept. 

”Jeg kan sagtens se i bakspejlet, at jeg gik over grænsen med nogle specifikke udtalelser, og jeg ville ønske, at jeg kunne trække mine ord tilbage… Vi lærer af vores fejl, og jeg kan ikke gøre andet nu end at sige undskyld”, udtaler Sigmund til mediet Out&About. 
 

Sigmund må bide i det sure æble, da beslutningen om at tage ham af programmet stadig står ved magt, hvorfor hans undskyldning ikke bliver taget i betragtning.

Den uheldige hændelse bunder i et paradoks, da Sigmund siden sin karrieres begyndelse selv har kæmpet for mangfoldighed, og med sit budskab ’det er okay at være anderledes’ talt for, at der skal være plads til alle. Dog har hans latterliggørelse af en minoritet fået flere fans i det røde felt, der ikke længere vil støtte ham. Situationen har været en øjenåbner for hans store fanskare, der har indset, hvor nemt det er at være fortaler for rummelighed, men tværtimod svært at handle efter det.

Relaterede artikler

NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler

NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler

En kombination af nedlukning, hård lovgivning og snævre forestillinger om hvem der udsættes for menneskehandel, har skabt en situation, hvor ofre risikerer at blive overladt til sig selv i uvished i danske fængsler over lange perioder. Respons har talt med Michelle Mildwater fra NGO’en HopeNow, som de seneste år har haft et øget fokus på mænd i denne gruppe.

På den anden side af ghettopakken

På den anden side af ghettopakken

I kølvandet på regeringens parallelsamfundspakke vil en lang række boligområder landet over forandre sig markant. Beboere skal skiftes ud, bygninger rives ned og lejligheder gennemrenoveres. Men hvordan efterlader alle disse tiltag vores almene boligområder? Lad os tage et smugkig ind i fremtiden.