Beboer fra Lundtoftegade om ghettoplanen: At skære ned på hjælpen løser ingenting
Det hjælper ikke at slå hånden af folk eller tvinge love ned over deres hoveder. Der skal tillid og ikke mistillid til, mener Seth, som er vokset op i et af regeringens ghettostemplede områder. Det viser hans egne erfaringer.

Artikel

26. oktober 2018
Af Belkisa Selmani
Foto af Belkisa Selmani

”Da jeg var på gymnasiet og skulle søge ind på Socialrådgiveruddannelsen, fik jeg afvisning. En dag, mens jeg sad på en bænk sammen med mine venner, kom direktøren for uddannelsen forbi Lundtoftegade. Hun kom forbi, fordi hun tænkte, at hun ville hjælpe nogle af rødderne.”

Seth er 26 år gammel op opvokset på Lundtoftegade. Han er uddannet socialrådgiver, takket være en tillidsfuld voksen, og arbejder til dagligt som ressourcelærer med udsatte børn på forskellige skoler. Han er også formand for projektet Streetmanagers – et projekt, som styrker lokalsamfundet til at hjælpe unge udsatte. 

“Jeg blev taget imod med forståelse og plads til at ændre mig selv. Derfor er jeg kommet videre,” fortæller Seth mig, da jeg mødes med ham på Nørrebro for at snakke med ham om regeringens ghettoplan.

”Det er den rolle politikerne og samfundet skal spille og ikke slå hånden af folk eller tvinge love ned over deres hoveder, fordi de er endt et forkert sted. Man skal give nogle områder værktøjer og en chance for at forbedre sig. Og hvis de ikke lever op til forventningerne, skal man ikke skære ned på hjælpen – det har ikke gjort noget godt.”

“Min mor havde ikke råd til at sende 4 børn til fritidsaktiviteter”

Fra illegale til legale aktiviteter

”Da jeg var 14 år, satte jeg mig i en bil sammen med mine jævnaldrende venner. Det blev til min første anholdelse, og vi kom i avisen. Men i stedet for at blive straffet, blev vi tilbudt hjælp. Vi fik muligheder for at rette op på det og bruge tiden på noget andet. Min mor havde ikke råd til at sende 4 børn til fritidsaktiviteter, men efter anholdelsen, blev jeg knyttet til projektet Hardwork og jeg fik mulighed for at gå til noget sport.”

Samme muligheder giver Seth til andre unge i dag. I sin fritid laver han nemlig musik under kunstnernavnet Bar Z, som han bruger til at motivere de unge og holde dem beskæftiget.

”Man siger, at jo mere tid du bruger på legale aktiviteter, desto mindre tid, er der til illegale aktiviteter.”

Selvom Seth selv anerkender, at der har været problemer i hans boligområde, ville han dog alligevel ikke være sin barndom på Lundtoftegade foruden: 

”Mine oplevelser som barn har givet mig mange værktøjer til at klare nogle ting i livet, som jeg tror man ikke ville kunne klare, hvis man var vokset op uden for det her sted. At tænke selvstændigt og kunne turde gå lidt imod, hvad der er af regler og rammer på arbejdspladser eller politik, som bliver sat op for én. Jeg siger ikke, at det altid er godt at være 100 procent rebelsk, men når man kan se, at der er noget, som ikke føles retfærdigt, så skal man råbe højt om det. Mange er på arbejdspladsen bange for at gøre noget forkert eller gøre noget uden for rammerne. Det er de værktøjer, som jeg har fået fra min opvækst, og som jeg vil give videre.”


Et blandet Danmark uden en ghettoplan

”Jeg synes Danmark skal være mere blandet”, fortæller Seth, da jeg spørger ham ind til ghettoplanen. “Vi er kommet et sted, hvor afstanden er blevet så stor, at det er blevet svært at nå hinanden.” 

Det er problemet med vores samfund, mener Seth: vi ved ikke nok om hinanden.

“Ikke-etniske danskere skal være bedre til at kunne sætte sig ind i dansk kultur og omvendt. Det betyder ikke, at man skal leve efter kulturen, men at man får forståelse for hinanden og bryde med frygten for hinanden. I Danmark har vi en tendens til at blive skræmt af fremmede religioner, principper og kulturer, fordi vi med det samme tror, at vi mister vores egen.”

“Men når man ikke har været i en ”ghetto”, er det svært bare at komme ind og skille den ad. ”  

Relaterede artikler

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Én fjer blev til islamistisk indtog på Københavns Universitet

Siden Weekendavisens Katja Kvaale i april måned advarede om stortrivende islamisme på Københavns Universitet har historien skabt overskrifter og vakt røre helt inde på Borgen. Det eneste, det fejlagtige debatindlæg og de tilhørende reaktioner dog har afsløret, er et systematisk svigt over for sandhed og saglighed, skriver studerende Masih Sadat.