Støt os

Artikler

Temaudgivelser

Podcasts

Antiracistiske organisationer går nu sammen mod mediernes personforfølgelse af talspersonen fra Black Lives Matter
Organisationer er gået sammen om at lave en underskriftindsamling mod personforfølgelsen af talspersonen for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen. De forsøger at lægge pres på de danske medier, der, ifølge organisationerne, kører en systematisk hetz mod Bwalya og fordrejer den nødvendige samtale om racisme.

Artikel

20. januar 2021
Af Marie Hedegaard Jørgensen
Illustration af Eva Kragh Petersen

Flere organisationer og aktivister er nu gået sammen om at lave en underskriftindsamling mod personforfølgelsen i medierne af talspersonen for Black lives Matter, Bwalya Sørensen.

Det sker efter, at Jyllandspostens opinions- og eventredaktør, Palle Weis, i sidste uge skrev en kommentar i Jyllandsposten, der klandrede Bwalya Sørensen og Black Lives Matter-bevægelsen for at være en trussel mod majoritetskulturen.

Palle Weis skriver, at “identitetspolitik er antiliberal, den er antidemokratisk, den er farlig, og den skal bekæmpes med alle midler”. Noget, der har fået kritikerne til at sammenligne hans retorik med Trumps.

Artiklen var suppleret med en karikaturtegning af Bwalya Sørensen, der skildrer Bwalya som den sorte, vrede og farlige kvinde og den lille, hvide mand som truet. En typisk racial stereotypificering, som den slags karikaturer ofte er kendetegnet ved, og som har fået kritik for at være racistisk og dehumaniserende. Kritikken har siden fået Jyllandsposten til at trække tegningen tilbage.

Det er dog langt fra første gang, at medierne misrepræsenterer og er ude efter Bwalya Sørensen. Siden sommeren, hvor Bwalya sammen med Black Lives Matter Danmark arrangerede den hidtil største antiracistiske demonstration i København i kølvandet på mordet på George Floyd, har der været markant mediebevågenhed omkring Bwalyas person.

Størstedelen af kritikken af Bwalya har været rettet mod hendes opfordring til dengang at lade sorte mennesker være forrest til demonstrationen. Hvad der startede som en invitation til de mennesker, for hvem demonstrationen først og fremmest var tiltænkt, blev i medierne efterfølgende forvandlet til et ønske om adskillelse og segregation fra Bwalya. En forvrængning af begivenheden, der i månederne efter tillod flere medier og debattører at portrættere og kalde frontpersonen i Danmarkshistoriens største antiracistiske bevægelse for racist.

Med underskriftindsamlingen, som er et initiativ fra Afro Danish Collective, Mino Danmark, Danmarks Intersektionelle Højskole, SOS Racisme Danmark og Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination, ønsker organisationerne at lægge pres på medierne og forlange et opgør med den nuværende mediediskurs. Aktørerne skriver om medierne:

“Vi protesterer over, at de med deres vinkling og hurtige overskrifter ikke anerkender deres medansvar i at skabe fjendebilleder og opretholde en racistisk retorik. Medierne har konsekvent lavet fuldstændig groteske beskyldninger mod en kvinde, der i årevis har kæmpet for en ordentlig behandling af de allermest udsatte mennesker.”

Fordrejer samtalen om racisme

Ifølge organisationerne er det et stort problem, at sagerne, de kæmper for, ofte bliver personliggjort af medierne. Det er en udfordring for organisationernes antiracistiske arbejde, mener Amma Asare-Nyako, der er forperson for Afro Danish Collective:

“Udfordringen som sort eller brun person er, at det ofte er personen, der bliver sagens fokus og ikke den kamp, vi kæmper. Det at Bwalya bliver skydeskive gør, at fokus bliver forflyttet, men det væsentlige for os er jo at forholde os til områder som politik, antiracistiske handleplaner, sociale initiativer etc., som vi bruger vores frivillige tid på. At fokus bliver flyttet er ikke holdbart i forhold til den forandring, vi ønsker at skabe i samfundet.”

Ifølge organisationerne, tager mange medier ikke det ansvar på sig, som de burde, og de forsimpler og glemmer nuancerne i racismedebatten. Med underskriftindsamlingen lyder derfor en klar opfordring til de danske medier, fortæller Amma:

“Medierne skal skride ind og forholde sig kritisk til deres praksis. Og den systematiske og uetiske hetz mod Bwalya skal stoppe.”

 

Respons følger sagen løbende.

Relaterede artikler

Debatten om ‘vaniljemanden’ udstiller danskernes selektive erindringskultur

Debatten om ‘vaniljemanden’ udstiller danskernes selektive erindringskultur

Det skabte heftig debat, da firmaet Tørsleffs i starten af 2021 annoncerede, at de ville fjerne det kendte varemærke af ’Vaniljemanden’ fra deres vaniljebøtter. Nu pryder en vaniljeblomst i stedet emballagen på Tørsleffs bøtter. Når danskerne provokeres af den slags tiltag er det udtryk for, at de har en selektiv erindringskultur om kolonitiden og gerne vil dyrke idéen om ‘den autentisk fremmede’.

NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler

NGO: Ofre for menneskehandel ender i danske fængsler

En kombination af nedlukning, hård lovgivning og snævre forestillinger om hvem der udsættes for menneskehandel, har skabt en situation, hvor ofre risikerer at blive overladt til sig selv i uvished i danske fængsler over lange perioder. Respons har talt med Michelle Mildwater fra NGO’en HopeNow, som de seneste år har haft et øget fokus på mænd i denne gruppe.