Artikel
Minoritetsetniske unge, også kaldt efterkommere, har rekordlav valgdeltagelse ved kommunalvalg, både sammenlignet med aldersvarende majoritetsunge og med tidligere generationer af indvandrere. Dette på trods af at minoritetsetniske unge, modsat deres forældre og tidligere generationer, er født og opvokset i Danmark. Et studie af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 viste, at kun 39 pct. af minoritetsetniske unge gav deres stemme ved valget, modsat 43 pct. blandt indvandrere og 76 pct. blandt majoritetsdanskere. Sammenlignet med det nationale valg til Folketinget er valgdeltagelsen lidt højere, hvor 58 pct. af minoritetsetniske unge stemte sammenlignet med 78 pct. af majoritetsdanskere.
Hvis man ser på studier, der kun måler politisk interesse, altså uafhængigt om man har stemt eller ej, tegner der sig et lignende billede. Når man sammenligner interessen for det nationale valg med kommunalvalget, falder interessen fra 72 pct. til 52 pct. blandt majoritetsdanskere, fra 56 pct. til 40 pct. blandt indvandrere, og hele 30 pct. (fra 63 pct. til 34 pct.) blandt minoritetsetniske unge.
En opfattelse ud fra den lave valgdeltagelse kunne være, at vi ser en generel mangel på politisk interesse blandt minoritetsetniske unge i Danmark. Det er en for hurtig konklusion, for andre analyser viser et helt andet billede, hvis man ser mere eksplicit på politisk interesse uafhængigt af valgdeltagelse.
Minoritetsetniske unge er mere politisk aktive end majoritetsunge
Når man ser på unges deltagelse i politiske aktiviteter (underskriftindsamlinger, demonstrationer etc.) er situationen nemlig en anden: Her angiver 24 pct. af minoritetsetniske unge, at de har deltaget i sådanne aktiviteter, mod kun 15 pct. af majoritetsunge, viser rapport fra SFI fra 2017. Andre studier peger i samme retning: en officiel rapport fra 2016 fandt at 2/3 af minoritetsetniske unge er politisk aktive, med en lille overdel af unge mænd som værende mest politisk aktive, og en anden, at minoritetsetniske unge skriver markant flere læserbreve og bidrag til diverse debatfora (34 pct. modsat kun 16 pct. af majoriteten)
Disse tal viser en anden historie end tallene baseret udelukkende på valgdeltagelse: Minoritetsetniske unge udviser en stor politisk interesse og engagement.
Minoritetsetniske unge mangler tillid til samfundets institutioner
Men hvorfor denne manglende kobling mellem politisk engagement og valgdeltagelse blandt minoritetsetniske unge? En forklaring kunne være, at de minoritetsetniske unge ikke i samme grad kommer fra hjem, hvor normen om at stemme er stærk, og hvor manglen på sociale netværk og socio-økonomisk status kan have negativ indflydelse på de unges valgdeltagelse.
En anden forklaring, som ofte er overset, er imidlertid den manglende tillid til samfundsinstitutionerne blandt minoritetsetniske unge.
Ifølge en undersøgelse fra 2011, er tilliden til samfundsinstitutioner som Folketinget, politiet og domstolene signifikant lavere blandt minoritetsetniske unge end blandt majoriteten. I den pågældende undersøgelse bliver respondenterne bedt om at måle deres tillid til de tre ovenstående institutioner på en skala fra 1-10. Det er et trist resultatet: Blandt minoritetsetniske unge er tilliden generelt et helt point lavere end blandt majoriteten.
Kan den manglende tillid til Folketinget som institution være en mulig bevæggrund, der gør minoritetsetniske unge mindre tilbøjelige til at møde op til valg og sætte deres kryds? Det er et spørgsmål, der bør undersøges. Tallene viser i hvert fald, at en debat om valgdeltagelse i det mindste må tage den manglende tillid alvorligt som en mulig forklaringsfaktor. Den bør skærpe fokus på årsager og løsninger på denne mistillid og betragte det som et demokratisk problem.
Tal udledt fra følgende rapporter:
Bhatti m.fl. 2014. Hvem stemte og hvem blev hjemme? Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013. Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Bhatti, Yosef & Hansen, Kasper Møller. 2017. Valgdeltagelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Politica, 49 (3): 249-272.
SFI 2017. Liversage, Anika & Christensen, Christiane Præstgaard. Etniske minoritetsunge i Danmark: En undersøgelse af årgang 1995. København: Det Nationale Forskningscenter for velfærd.
Medborgerskab i Danmark 2011, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Udlændinge- og Integrationsministeriet 2016. Integration – status og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet 2017. Integration – status og udvikling.