RACISME I DANMARK

Leder

Racismen er ikke bare strukturel – den er lovfæstet

Hvem taler vi om?

Hvad taler vi om?

Siham Benamor: København

The Union

CEDAR

Mediegruppen for Somaliere i Danmark

Afro Danish Collective

Fraværet som kritisk refleksion / skyggen uden krop

Hvis du ikke tager del i løsningen, så er du en del af problemet

Det du i virkeligheden siger

Feltnoter fra et hyggeligt land

Det du i virkeligheden siger
“Nøj, hvor snakker du altså bare godt dansk” = At man kan snakke godt dansk og have en anden hudfarve kommer som en overraskelse for dig

Artikel

27. november 2020
Af Emilie Espichicoque Vestergaard, Mayada Magdi Mohamadani Sherif & Sharon Jeanelle Kumaraswamy

Mayada

“Nøj, hvor snakker du altså bare godt dansk”
= At man kan snakke godt dansk og have en anden hudfarve kommer som en overraskelse for dig

Selvom man mener det som et kompliment, når man siger til folk med en anden etnisk baggrund, at de snakker godt dansk, så kan det fremmedgøre én yderligere. Når man er født og opvokset i Danmark eller har boet her i mange år, hvorfor skal der stadig sættes spørgsmålstegn ved ens sprogkompetencer, ens kompetencer for at integreres ind i et samfund og mere til?

“Du er et kinderæg”
= At man udseendesmæssigt har ’ikke etnisk danske træk,’ men at man ’opfører mig’ som en dansker

At få at vide, at man er sort/mørk udenpå og hvid indeni underminerer alle de nuancer, der ligger i andre kulturer, samtidig med at det hierarkisk placerer en hvid/europæisk kultur øverst.

“Selvom man mener det som et kompliment, når man siger til folk med en anden etnisk baggrund, at de snakker godt dansk, så kan det fremmedgøre én yderligere.

Emilie

”Hvor kommer du fra?”/”Hvor taler du flot dansk”
= Du hører ikke til her

Det ér muligt at spørge nogen, hvor de kommer fra, med udelukkende gode intentioner. Men så snart man ikke godtager hvilket som helst svar, og man for eksempel spørger igen, hvis svaret er ”Danmark”, så siger det mere om, at du ikke synes personen ligner en dansker end det siger om din interesse for at lære personen at kende. Hvordan kan det være, at vi ikke bare går ud fra at personen bedst selv ved, hvor de kommer fra, og i øvrigt forstod spørgsmålet første gang?

”Du er sikkert rytmisk” / ”Ekstra chili til dig, ik’?” / ”det ligger i blodet ” / ”Du må være vant til varmen”
= I er alle sammen ens

Når du antager noget om folk, du ikke kender, så er det en fordom. Lige meget om det er noget du anser for at være en positiv ting eller ej. Når du baserer dit syn på en befolkningsgruppe på fordomme, giver det et unuanceret billede. Det siger noget om, at du ikke i samme grad ser dem som personer, der potentielt kan indeholde hvad som helst. Det begrænser og fastholder mennesker i en kasse, som de ikke selv har gjort noget for at komme i. Den er nemlig kun bygget af dine simple forestillinger frem for personens egentlige handlinger.


”Bestemte dine forældre selv, at de ville giftes?” / ”Hvor længe var dine forældre sammen, efter du blev født?” / ”Tror du, du var et planlagt barn?” / ”Tror du, du har flere søskende rundt omkring i verden?” / ”Tror du hellere din mor ville have et barn der ligner hende?”

= Elsker din familie rigtigt hinanden?

Når vi spørger ind til hinandens familier, er vi som regel forsigtige og respektfulde i både tone og formuleringer. Det er bare som om, at den uskrevne regel om at passe på, at vi ikke træder på det, som er allervigtigst for andre, ryger direkte ud af vinduet, lige så snart noget ser ud til at være ”anderledes”. Din nysgerrighed, som kommer fra et sted, hvor fordomme vinder over respekten for andres privatliv, er ikke den, der sætter barren for, hvad du må spørge om. Det er relationen mellem mennesker, der bestemmer, hvad der er passende.

“Det begrænser og fastholder mennesker i en kasse, som de ikke selv har gjort noget for at komme i. Den er nemlig kun bygget af dine simple forestillinger frem for personens egentlige handlinger.

Sharon

“Du kan ta’ det”
= Jeg bestemmer lige dine grænser.

Racistiske jokes kommer ofte med denne sætning i forlængelse. “Du kan ta’ det” siger, at uanset hvor stødende og hvor upassende joken er, så må man finde sig i hvad der blev sagt. Humor 2020 burde stikke til de folk, som ikke er oplyst om, hvor grænseoverskridende det er at sige den slags ting. Racistiske jokes er old news, venner.

“Det ikke dig, jeg snakker om, det er de andre”
= Du fortæller mig, at du dømte mig på mit udseende, og da du så lærte mig at kende, så blev du ikke klogere på fordomme, men dømmer bare alle andre med anden etnisk udseende.

Vi har i dag en regering, som er med til at forbinde kriminalitet med personer med anden etnisk baggrund end dansk og en regering som gør det ok at udskamme disse personer ved at sige “unge indvandrerdrenge i s-togene”. På den måde skabes der et billede af ikke-hvide mennesker som potentielt mere kriminelle, og når man ikke er kriminel, er man derfor bare en undtagelse. Det er fordoms-opbyggende over for personer med anden etnisk baggrund.

“Så længe du ikke er muslim”
= Muslimer har det værre end mig

Hvorfor er det godt at jeg ikke er muslim? Er det så slemt hvis jeg ikke spiste svinekød, eller gik med tørklæde? Støder jeg dig ved at tro på noget du ikke tror på? Hvilke fordomme har du om muslimer, som du ikke har overfor andre religioner? Racisme er ikke kun mod relateret til hudfarve men også religion.