DATAOVERVÅGNING

Leder

Baggrund

Pol-Intel: Et supervåben mod kriminalitet eller en sprængfarlig bombe af diskrimination?

Ny algoritme skal forudsige mistrivsel hos børn

På vej mod Digital Totalitarisme?

Når din chef er en app

Hvad en gammel sovjetisk roman kan lære os om nutidens overvågningssamfund

Kan civilsamfundet lede os ud af algoritmernes favntag?

Leder

Velkommen til Respons’ allerførste officielle temanummer. Denne første udgivelse handler om overvågning i den digitale tidsalder. Her taler vi ikke om videokameraet på gadehjørnet men om automatiseret dataovervågning. Det vil sige en overvågning, der er baseret på og muliggjort af digitaliseringen af data og det, at vi lever mere og mere af vores liv digitalt. Gennem enorme mængder af data, som skabes gennem vores digitale aktiviteter – når vi er på de sociale medier, betaler med vores dankort og tjekker ind med vores rejsekort – og gennem digitaliseringen af almindelige persondata, griber overvågningen i den digitale tidsalder ind i stort set hele vores levede liv.

I takt med den digitale udvikling er systemer for indsamling og behandling af al den data, vi hele tiden generer – ja, for eksempel lige nu, hvor du læser denne leder – samtidig blevet mere effektiv, hurtig og automatiseret. Faktisk er den blevet så automatiseret, at langt størstedelen af den overvågning, der sker i dag, ikke foretages af mennesker men af algoritmer, der indsamler, behandler og analyserer data om os. Man kan derfor tale om mange algoritmer som en slags nye overvågningsteknologier. Det er en form for overvågning, der lige nu vinder mere og mere frem i vores samfund, og vi er formentlig kun begyndt at se konturerne af den. 

Som andre tendenser i dagens samfund forklares denne nye form for overvågning typisk med ét ord: Effektivisering. Med en automatiseret behandling af dataen og brug af algoritmer kan man nemlig pludselig screene, profilere og lave vurderinger om borgerne helt automatisk, og uden at et rigtigt levende menneske behøver at bruge timer på at læse og analysere data. Det ville for øvrigt være umuligt at nå for et menneske med al den data, vi som borgere skaber i det virkelige og digitale liv. Samtidig kan nogle algoritmer endda bruge dataen til lave forudsigelser om vores fremtidige handlinger og adfærd og træffe beslutninger om os. Det er smart for virksomhederne, som kan bruge dataen til at skræddersy reklamer til os og opnå profit, mens myndigheder kan bruge den til at kontrollere og træffe beslutninger om os alt efter politiske værdier og mål.

Men hvad sker der, når vi overlader dataindsamlingen og vurderinger af borgerne til automatiske systemer? Overvågningen i samfundet bliver meget mere omfangsrig, og generaliseringerne om borgerne kan risikere at blive meget mere systematiske. Faktisk har kritikere indvendt, at vi som følge af brugen af algoritmer i samfundet nærmest per automatik nu vurderes ud fra blandt andet vores køn, vores uddannelse, vores etnicitet og meget mere.

Som journalistisk medie har vi i Respons siden begyndelsen været optaget af demokratiske grundprincipper. Vi har undersøgt og rapporteret om krænkelser af forskellige befolkningsgruppers rettigheder, og været optagede af, hvordan forskellige konstellationer af magt og teknologier indimellem kan have indflydelse på fordelingen af rettighederne. Netop dét fænomen er automatiseret dataovervågning et interessant eksempel på.

For Respons rejser tendensen med øget automatiseret dataovervågning en række relevante spørgsmål. Er det med til at skubbe ved magtbalancerne i samfundet, når nogle aktører – som for eksempel myndigheder – har mulighed for at tilgå data om borgerne, som borgerne ikke selv har eller kender til? Hvem står for skud, når overvågningsteknologierne vinder frem og for alvor etableres i samfundet?

Flere internationale forskere har peget på en social skævvridning som følge af tiltagende algoritmebaseret overvågning. Hvordan ser det billede ud i en dansk kontekst? Nogle har peget på, at overvågningen ligefrem gør op med demokratiske grundprincipper og erstatter lighed for loven med ulighed for loven, fordi dataovervågningen simpelthen benyttes til at lave forudsigelser om folk og dømme nogle mennesker hårdere end andre. Er det noget, vi ser i Danmark, eller kan det mon tiltagende komme til at gælde i et så højtprofileret demokrati som det danske?

Alt det ser vi nærmere på i denne første temaudgivelse om overvågning. Vi har læst og talt med forskere, myndigheder og aktivister for at undersøge fænomenet overvågning i den digitale tidsalder, hvad en algoritme egentlig er for noget, og hvilke konsekvenser, det har, når kontrol og overvågning automatiseres. Vi håber, I vil læse med.