Artikel

”Beboerdemokratiet er lovfæstet for de almene boliger – det er en del af vores dna” udtalte direktør i boligselskabet fsb, Bjarne Larsson til Weekendavisen i sidste uge. Men nu viser der sig klare sygdomstegn i boligselskabets “demokratiske gener”.

Fire familier fik besked på at forlade Blågården på Nørrebro efter de gadekampe, der opstod, da politi sammen med Stram Kurs troppede op på Blågårds Plads en søndag i april, 2019. Udsigten til at skulle sige farvel til gode naboer fik beboerne til at reagere. Via beboerdemokratiske processer blev udsmidningerne nedstemt af fsb’s repræsentantskab. 

Et flertal i fsb’s organisationsbestyrelse holder nu fast i beslutningen om at opsige tre lejemål i Blågården. De mener ikke, det skal være op til naboerne at vurdere, hvorvidt visse beboere i området skaber utryghed. I alt fik fire familier opsagt deres lejekontrakter. En enkelt af familierne er flyttet efter byrettens første domsfæstelse, de resterende tre tager sammen med støtteorganisationer og lokale kræfter kampen op mod fsb’s beslutning. Men når bestyrelsen i fsb vil underkende Blågårdens repræsentantskabs beslutning om at tilbagetrække opsigelsen af de familier, der står til at blive sat på gaden, er der ikke alene tale om hårdhændet topstyring – det strider også imod organisationens egne vedtægter. 

Ghettoloven i praksis
Det hele startede palmesøndag i 2019, da en velkendt racismedømt hadprædikant og hans omrejsende soloshow stillede op på Blågårds Plads på Nørrebro. Omringet af PET-agenter og uniformerede betjente flød anti-muslimsk hadtale frit på pladsen gennem en megafon, men provokationsdemonstrationen blev inden længe mødt af protester fra lokale nørrebrogensere. Flere personer blev anholdt, sigtet og senere dømt. 

I kølvandet på episoden besluttede det almene boligselskab fsb at opsige lejekontrakterne gældende for fire familier bosat i Blågården, hvor en eller flere i husstanden var blevet dømt for at tage del i protesterne søndag d. 14. april. Ifølge kilder tæt på sagen var en anonym seddel i mellemtiden dukket op på administrationskontoret. Sedlen udpegede ved navn fire familier i Blågården som værende “utryghedsskabende” i lokalmiljøet. Det anonyme tip fik fsb til at gøre brug af et særligt stykke i den heftigt kritiserede ghettolov fra 2018, der tillader boligselskaber at opsige lejemål for hele familier, hvis et familiemedlem bliver dømt for lovovertrædelser indenfor en radius af en kilometer fra hjemmet. 

Beslutningen kom som et chok for naboerne. I en af de opsagte lejemål bor en familiefar, en populær mand i Blågården der år efter år har ageret julemand i foreningen og derudover er kendt i lokalmiljøet som et værdifuldt link mellem administrationskontoret og de unge i området. I en anden familie er den dømte for længst flyttet hjemmefra, men alligevel står de til at miste deres hjem. 

Kontraktopsigelserne fik naboerne i Blågården til at skride til handling. Foreningerne SOS Racisme og Almen Modstand igangsatte pengeindsamlinger til at dække de advokatomkostninger, som haglede ned over familierne. Det lykkedes at få 1800 underskrifter indsamlet til støtte for de udsmidningstruede familier, og et ekstraordinært afdelingsmøde blev aftalt. Med 490 stemmer for og 6 imod blev det på afdelingsmødet besluttet, at udsmidningerne skulle trækkes tilbage. Sagen blev på den baggrund bragt videre til endnu en afstemning i repræsentantskabet, hvor forslaget om en tilbagetrækning endeligt blev vedtaget. 

Efter behandlingen af Blågårdens beslutning, forklarede formand for fsb, Jean Thierry:

“Straks efter repræsentantskabsmødet blev der iværksat en juridisk undersøgelse, som foretages af en advokat, der ikke tidligere har arbejdet for fsb. Et flertal i organisationsbestyrelsen har ønsket at afvente denne undersøgelse, før organisationsbestyrelsen behandler sagen. Det sker på organisationsbestyrelsesmødet 20. september. Derfor tager det hele desværre længere tid, end man måske kunne tro.”

Den tid er nu gået, og på et bestyrelsesmøde mandag aften blev repræsentantskabets forslag afvist. Bestyrelsen henviser til ”ikke nedskrevet politik ” og står fast på, at beslutningen om at opsige familierne ikke kan trækkes tilbage.

En ny retning for den almene boligsektor?
Det kan virke besynderligt at den nyvalgte organisationsbestyrelse dårligt nok har nået at træde ned fra valgtalerstolene, før deres løfter om at styrke beboerdemokratiet bliver gjort til skamme ved at affeje beboerrepræsentationens afgørelse. Når fsb-bestyrelsen argumenterer for nødvendigheden af udsmidningerne, fremhæves blandt andet frygten for at ambulancer ikke længere vil kunne komme sikkert frem i Blågården, hvilket endnu ikke har været tilfældet i området.

Det sidste ord i sagen er ikke sagt. Organisationsbestyrelsens underkendelse, der er udarbejdet med hjælp fra eksterne advokater, går stik imod fsbs vedtægter, som fastslår, at repræsentantskabet er selskabets øverste myndighed. Bestyrelsen er valgt ind på demokratisk vis og kan ligeledes skiftes ud igen, og et mistillidsvotum kan meget vel være på vej. 

Hvordan denne sag ender, kan vise sig at få stor betydning for de beboerdemokratiske processer i hele den almene boligsektor. Bestyrelsens egenrådighed signalerer et ønske om en profilændring i Blågården, en tendens der i tråd med regeringens stemplende “forebyggelsesområder” presser arbejdsløse, udsatte og minoriserede borgere fra hus og hjem.