Artikel

Når man går tæt på og forsøger at forholde sig til algoritmers påvirkning af den menneskelige tilværelse, kan man let blive forført af et perspektiv, hvor mennesket står passivt til over for algoritmens altomsiggribende favntag. I et sådan, næsten filmisk scenarie, vil en dystopisk forestilling om algoritmens fuldkomne kontrol over menneskets ageren stortrives.

Heldigvis er der en række initiativer i Danmark, som er gode eksempler på, at mennesket langt fra ser passivt til overfor den digitale tidsalders udfordringer og etiske dilemmaer. Vi har snakket med De Digitale Ambassadører, som er en gruppe unge studerende, der har taget behovet for digital dannelse af unge i egen hånd.

Sådan fortæller Andreas Ishøj, der er Digital Ambassadør og jurastuderende på Københavns Universitet. Med digitale udfordringer mener han eksempelvis dét, at størstedelen af eleverne altid har deres smartphone på sig. Det er ikke i sig selv en udfordring, men hvis man ikke er bevidst om at slå en række tjenester fra, så kan ens smartphone løbende give information til eksempelvis Apple, Facebook eller Google om noget så banalt som lokation. Det vil sige, at man på daglig basis afgiver detaljeret information til store virksomheder om, hvordan man bevæger sig rundt, og hvor man befinder sig. Den information er man ikke alene om at give, hvilket betyder at samme virksomheder pludselig ved, hvem man omgås med, hvornår og hvor længe.

Det er bare et ud af mange eksempler på, hvilken information man konstant frit giver væk, hvis man ikke er opmærksom på det. Et eksempel som eleverne, ifølge Andreas Ishøj, ofte er overraskede over.

Generelt skaber vi en stor del af vores sociale liv digitalt, tilegner os viden gennem digitale platforme, og vi benytter i det hele taget digitale redskaber til at løfte talrige arbejdsopgaver i vores hverdag. Det er samtalen om, hvilke udfordringer det skaber, at vi i langt højere grad lever vores liv digitalt, som de Digitale Ambassadører arbejder for, at unge skal tage del i.

Magten må synliggøres


Lærke Kjærbye-Thygesen, der også er Digitale Ambassadør og statskundskabsstuderende på KU, mener, at det først og fremmest er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at der er dele af digitaliseringen, som vi er nødt til at stille os kritisk over for.

Digitaliseringen af vores liv er omfattende og når ud i de fjerneste kroge. Det gør den ikke ubemærket. Henter man den data ned som eksempelvis Google, Facebook og Snapchat har samlet i årenes løb, så får man et indblik i, hvor fjerne kroge man egentlig har givet adgang til.

De Digitale Ambassadører er med til at opfordre til denne bevidsthed ved at trække på talrige eksempler fra eget liv, som eleverne kan relatere til deres egen hverdag. Hvis ikke der bliver skabt denne opmærksomhed, så mener Lærke, at der er en risiko for, at de unges kritiske stillingtagen udebliver.

”Vi tænker måske ikke over, hvor mange steder algoritmer er styrende, og hvor meget de egentlig påvirker vores hverdag. Der er meget, vi tager for givet eller er blinde over for. Det er blevet en vane og en smart funktion. Hvis jeg ikke selv aktivt havde opsøgt viden omkring det, så var det ikke gået op for mig, at der er ufatteligt meget magt i algoritmer. Der er en masse bagvedliggende og afgørende faktorer, der er umulige at være kritiske over for, hvis man som udgangspunkt ikke er blevet gjort opmærksom på, at de er der”, fortæller Lærke.

Problemet er, at eksempelvis algoritmer ikke er neutrale og passive. Algoritmer sorterer, reducerer, begrænser og kontrollerer den digitale virkelighed, der er tilgængelig for individet. Heri ligger en magt, som vi skal være opmærksomme på og stille krav til, så vi kan sikre et samfund, hvor mennesker ikke kommer i klemme mellem virksomheder og statens interesser, siger Lærke. Hun giver et eksempel fra sin egen skolegang på hvordan unge kan glemme at forholde sig kritisk:

”I gymnasiet valgte min samfundsfagslærer overvågning som undervisningstema en uge. Klassens elever konkluderede hurtigt, at overvågning ikke var slemt – hvis man ikke har noget at skjule, så burde det ikke være noget problem at blive overvåget, lød det. Vores lærer var en ældre kvinde, der havde oplevet DDR. Hun var meget forbavset over, at vi som udgangspunkt ikke var mere kritiske. Når det kommer til overvågning og herunder algoritmer, så mangler vi at være kritiske over for det samfund, vi lever i.”

Virksomhederne har haft frit slag

De Digitale Ambassadører understreger, at de dog hverken ser algoritmer eller teknologi som en god eller dårlig ting. De fremhæver, at der er udfordringer i, hvordan teknologien påvirker det enkelte individ og det bredere samfund.

De peger eksempelvis på en central udfordring, der har at gøre med, at virksomheder såsom Google, Facebook, Amazon og Apple, har haft og fortsat har fri adgang til at kunne lagre personlig data, der giver et kompleks og uvurderligt indblik i ikke bare dit og mit liv, men i hvordan mennesker bevæger sig, socialiserer, køber ind, formulerer sig og meget mere. Data, som åbner op for en verden af muligheder, og som det er mere eller mindre umuligt for individet at navigere i eller melde sig ud af.

”De fleste udfordringer bunder i, at der i høj grad har været frit slag for virksomhederne. Hvis vi skal have det bedste ud af teknologien, for mennesket og for samfundet, så er vi nødt til at få en samtale om, hvordan vi kan regulere det,” siger Andreas.

Civilsamfundets uundværlige rolle

Dels skal vi forstå udviklingen, de bagvedliggende strukturer og konsekvenser, og dernæst skal vi, ifølge De Digitale Ambassadører bruge denne viden til at sikre, at vi bibeholder individets rettigheder. Her peger Lærke på, at civilsamfundet har et todelt ansvar:

”Vi har at gøre med et område, der er under konstant udvikling. Det er svært at følge med i og forstå, hvis ikke man aktivt bliver sat ind i det. Civilsamfundet er nødt til at samle sig, forstå udviklingen og forholde sig til det. Vi skal jo netop forstå det, for at kunne være kritiske og for at kunne stille de nødvendige krav. Det er vigtigt for, at staten eller virksomheder ikke render os over ende. Civilsamfundet skal tage dette ansvar på sig.”

Et eksempel på, hvornår dette er essentielt er, når man taler om digital overvågning. Her skal vi have forudsætninger for at kunne se argumenter for og imod, hvad forskningen peger på, og hvad vi går på kompromis med. Borgerne skal altså uddanne sig og stille krav til virksomheder og staten – også selvom det er et stort og kompliceret ansvar. Hvordan eventuelle krav konkret skal udformes er det ikke op til De Digitale Ambassadører at svare på. Men det er den samtale, som De Digitale Ambassadører gerne vil facilitere.

På trods af det klare opråb, så anerkender De Digitale Ambassadører, at det kan være svært at samle civilsamfundet om et område som dette.

”Jeg er overbevist om, at der kommer en reaktion og en mere organiseret tilgang fra civilsamfundet. Men vi ser endnu ikke noget a la Den Grønne Studenterbevægelse, og det kan der være mange årsager til. En af disse er, at det er et udefinerbart område, der både omhandler teknologi, rettigheder og økonomi,” fortæller Andreas Ishøj og tilføjer:

”Herudover er der heller ikke nogen løsning. I klimakampen har vi en række klare mål, som fx at reducere CO2-udslippet. Det har vi ikke på samme måde her.”

I forlængelse af det påpeger Andreas Ishøj, at vi har at gøre med et område, der tiltrækker folk med meget forskellige politiske overbevisninger. Det, der er enighed om er, at vi står over for en lang række etiske dilemmaer.

Hvordan en eventuel bevægelse konkret vil udforme sig er endnu uklart. Vil fokus være på dét at være bekymret for den teknologiske udvikling og de medfølgende konsekvenser i forhold til job og menneskelige relationer, eller beskyttelse af individets rettigheder, samt krav til og gennemsigtighed omkring hvilke data man giver afkald på? Det ved De Digitale Ambassadører endnu ikke.

Heldigvis lader det til at både lysten, interessen og viljen er til stede blandt de unge. Måske er der trods alt en vej ud af det algoritmens favntag?